Lokalt

Kommune efter PTSD-sag: Samfundet bygger på, at alle bidrager

TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

Får du et dårligere helbred gennem dine første fire virksomhedspraktikker, er det ikke en stopklods for endnu en praktik i jobcentret.

Selvom en borger har det psykisk dårligt, er det væsentligt at fortsætte jobindsatsen.

Det mener Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

Hun understreger, at hun ikke ønsker at kommentere den konkrete sag om Rasmus Dalgaard fra Randers, der søndag stod frem på TV2 ØSTJYLLAND og fortalte, hvordan han efter en årrække som jobsøgende havde udviklet PTSD. Helene Bækmark vil dog gerne fortælle om kommunens praksis på et generelt niveau.

Når I har forløb, som ganske givet er meget komplekse, er det vigtigste i sidste ende ikke borgerens helbred?

- Jeg tror, det vigtigste er, at man som menneske oplever, at man bidrager til fællesskabet, og at man er en del af et samfund. Det er det, hele vores samfund er bygget op omkring. Det er, at vi alle er en del af samfundet, og vi alle bidrager med det, som vi kan, siger Helene Bækmark.

Læge advarede

Rasmus Dalgaard har i syv år været tilknyttet Jobcenter Randers, efter han i 2015 blev sygemeldt fra sin læreplads som smed med stress og depression.

Sidenhen mistede han også sin læreplads, da han ikke kan arbejde de nødvendige timer. Derfor begyndte kommunen at sende ham ud i virksomhedspraktik for at teste hans arbejdsevne.

Men Rasmus Dalgaard oplevede, at han tilstand blev dårligere og dårligere.

- Jobcentret lytter ikke, når jeg siger, at jeg ikke kan holde til mere. Så prøver de alligevel lidt ekstra, og det gør, at det bliver for stor en belastning. Jeg kan godt køre over mit niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt knækker filmen, og så kommer jeg ikke tilbage på samme niveau igen, forklarer Rasmus Dalgaard.

I 2021 var Rasmus Dalgaard så langt ude, at hans egen læge vurderede, at den 28-årige risikerede at udvikle PTSD. Kort tid efter diagnosticerede en speciallæge Rasmus Dalgaard med kompleks PTSD – på grund af et "det konstante pres fra jobcentret".

Rasmus Dalgaards praktikker

Tradium – August 2016 – Januar 2017

Første praktik var hos Tradium i håb om at bevare Rasmus Dalgaards tilknytning til smedefaget.

Fremmødte i en periode 30 timer ugentligt, hvilket medførte udtrætning og helbredsforværring. Oplevede efterfølgende en bedre balance ved 25 timer om ugen, inden Tradium afbrød praktikken.

Randers Jagt og Fiskeri – Juni 2017 – Juli 2017

Rasmus Dalgaard arbejder ni timer i alt – tre timer ad gangen fordelt på tre dage. Der er dog ikke opgaver nok til at øge timetallet.

Netto – Juli 2017 – Juli 2018

Rasmus Dalgaard arbejder til en start 12 timer ugentligt fordelt over tre dage, men han er meget træt, når han har fri. Timetallet kommer på et tidspunkt op på 18 timer og senere 21 timer. Rasmus Dalgaard og familien mener, at han er blevet presset for højt op i tid.

Derfor sænkes timetallet til 15 timer. Til slut bliver praktikken afsluttet, da Rasmus Dalgaard har et ustabilt fremmøde og et forværret helbred.

DesignSmedien – September 2020 – Juni 2021

Rasmus Dalgaard starter praktikken med to timer ugentligt på en arbejdsdag. Senere bliver han pålagt øgning til to timer to gange om ugen – altså fire timer. Dette forværrer igen hans helbred.

Aftalen bliver, at han møder en gang om ugen, men arbejder i tre timer. Det bliver først øget til 3,5 timer på en arbejdsdag, siden 3,5 timer en dag og 0,5 timer en anden dag – altså fire timer.

Øgningen forværrer hans tilstand og øger fraværet, inden praktikken bliver afbrudt.

- De lytter ikke

28-årige Rasmus Dalgaard bliver i jobcenterforløbet diagnosticeret med ADD og Asperger i 2018. Det står klart, at der er skånehensyn, der skal tilgodeses, før Rasmus Dalgaard kan fungere på en arbejdsplads.

Det bliver blandt andet i forbindelse med et autismekursus, Rasmus Dalgaard deltager i, vurderet, at det er vigtigt, at det er ham, der vurderer, hvornår han er klar til at øge timetallet.

- De (Jobcentret, red.) lytter ikke, når jeg siger, at jeg ikke kan mere. Så skal de lige prøve lidt ekstra, og det gør jo, at det bliver en for stor belastning. Jeg kan godt køre over mit normale niveau i et stykke tid, men på et tidspunkt så knækker filmen, og så kommer jeg bare ikke tilbage på samme måde igen, siger Rasmus Dalgaard.

SAGEN KORT

I 2015 bliver Rasmus Søndermølle Dalgaard sygemeldt fra sin læreplads som smed med stress og depression.

Rasmus bliver i 2017 og 2018 udredt for svære søvnproblemer. Samtidig finder man ud af, at han lider af Asperger og ADD.

Fra August 2016 frem til 2021 bliver Rasmus sendt ud i forskellige virksomhedspraktikker. Først hos Tradium, siden hos Randers Jagt og Fiskeri, Netto og DesignSmedien. Rasmus’ timeantal falder for hver gang, så han nu kun er i stand til at arbejde 2-3 timer i ugen.

I november 2021 advarer Rasmus’ egen læge mod, at han bliver sat i yderligere afprøvning. Det vil kun gøre hans tilstand værre, og i værste fald risikerer han at udvikle PTSD-lignende symptomer.

I januar 2022 tilkender jobcentret Rasmus et treårigt ressourceforløb, der skal udvikle hans arbejdsevne.

I februar 2022 får Rasmus konstateret PTSD og kronisk udbrændthed hos en psykiater. Det er konklusionen, at ”det konstante pres (fra jobcentret, red.) på RSD har medført en kompleks posttraumatisk belastningsreaktion.”

Familien klager over ressourceforløbet, og i april 2022 vælger kommunen at droppe ressourceforløbet. Sagen skal vurderes på ny til august.

Da Rasmus gik i sort

Den foreløbige kulmination på Rasmus Dalgaards forløb sker i januar 2022. Her tilkender Randers Kommune ham et tre-årigt ressourceforløb.

Her er der fem forskellige indsatser, og én af dem er mere virksomhedspraktik. Det er, selvom Rasmus Dalgaards egen læge advarede om, at yderligere indsatser risikerede at give den 28-årige randrusianer PTSD.

Kort tid efter får Rasmus Dalgaard sin PTSD-diagnose. Per Damgaard, der er afdelingsleder ved Udviklingshuset under Jobcenter Randers, afviser, at jobcentret har begået fejl i sagen.

- Vi har forsøgt hele tiden at være opmærksomme på, hvad Rasmus fortæller os, og hvordan han har haft det. Vi har også forsøgt at tilpasse vores virksomhedspraktikforløb, så skånsomt som det kunne lade sig gøre, men vi har jo også hele tiden været opmærksom på, at Rasmus rigtig gerne vil have et flexjob. Og for at kunne komme i målgruppen for et flexjob, så er det vigtigt, at vi også får afklaret og forsøgt at udvikle på arbejdsevnen, så man kan se, at man kan klare et flexjob, for ellers ville man jo også gøre Rasmus en bjørnetjeneste. Så det er egentlig i de faglige vurderinger, at vi har forsøgt at tilrettelægge en indsats, siger Per Damgaard.

Praktik på praktik

Det tre-årige ressourceforløb, Rasmus Dalgaard blev tilkendt, blev sidenhen droppet. Rasmus Dalgaard er nu tilbage i et jobafklaringsforløb, hvor han afventer, at et rehabiliteringsteam ved Jobcenter Randers skal vurdere sagen på ny.

På et generelt niveau ser kommunen dog ikke noget galt i, at man prøver flere praktikker eller tiltag af ovenpå hinanden, selvom borgerens helbred undervejs bliver dårligere.

Hvor mange praktikker synes du, man skal afprøve, før man siger, at man har vendt den sten?

- Lovgivningen siger, vi skal afprøve til det, der hedder det brede arbejdsmarked, og det skal forstås bredt, siger direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, Helene Bækmark.

Så det kan blive ved rigtig længe?

- Der er i hvert fald mange forskellige arbejdsfunktioner, som man kan prøve af, inden man finder den rette hylde. Det, tror jeg, gælder for mange af os. Hvis man ser på langt størstedelen af befolkningen, har de jo ikke det samme job fra deres første til sidste. Der kan være forskellige ting, som appellerer til en – eller hvor man kan bruge sine talenter og ressourcer, alt afhængig af, hvilket job man har.

Hvis man nu fire-fem gange har været i virksomhedspraktikker, hvor det går dårligere og dårligere, kunne det så ikke være på tide at prøve noget andet?

- Jo. Hvilket jo så er grund til, at man måske prøver den sjette praktik.

Og sådan bliver man bare ved, indtil man finder den rette hylde?

- Hvis der er perspektiv i det, ja.

Hvornår bliver det formålsløst at komme ud i en ny virksomhedspraktik?

- På et tidspunkt kommer man jo til et sted, hvor man samlet set må sige, at grænsen for et fleksjob er blevet for lille, eller vi når til en konklusion, hvor vi synes, vi har prøvet af til det brede arbejdsmarked, og dermed nærmer sig et sted, hvor man kan begynde at konkludere.

Har du oplevelser fra jobcentret, som du ønsker at dele, så hører TV 2 meget gerne fra dig på 1234@tv2.dk.