I vestjysk by hilser indbyggerne stort solcelleanlæg velkomment

TV Midtvest logo
I samarbejde med TV Midtvest

Solcelleparker giver ofte panderynker hos naboerne. Løsningen kan være en andelsmodel, viser erfaringer fra Bøvlingbjerg.

Det hører til sjældenhederne, at de lokale kræfter klapper i hænderne over udsigten til en vindmølle ved byskiltet eller en solcellepark i baghaven.

Men i Bøvlingbjerg syd for Lemvig er flere af landsbyens godt 500 indbyggere nærmest elektriske over udsigten til at få strøm fra den 70 hektar store Høvsøre Solcellepark, der lige nu er under opførsel.

- Jeg tror, at det kommer til at gavne lokalsamfundet, forklarer Jørn Nielsen, der også er formand i Bøvlingbjerg Fjernvarmeværk.

Jørn Nielsen er en af de lokale, der lige nu er i gang med at købe sig ind i projektet som andelsejer.

Dermed kommer han efter planen til at eje en bid af de 50 procent, som bygherren har solgt til indbyggerne i Lemvig Kommune, der alle har haft mulighed for at købe en andel.

- Vi er ligeværdige partnere, og der er ikke nogle store udviklere, der efterlader resterne til os, pointerer den kommende solcelleejer.

Overskud til alle parter

Jørn Nielsen roser Jysk Energi for at lave mindre justeringer af projektet, når de lokale stemmer har påpeget mindre problemer:

- Vi har virkelig fĂĄet det lokalt forankret, siger han, og pointerer, at lokalsamfundet fremadrettet ogsĂĄ fĂĄr mere at sige, nĂĄr mange borgere har en andel.

Fakta om Høvsøre Solcellepark:

  • Solcelleparken vil koste cirka 200 millioner kroner at etablere.
  • Godt halvdelen er finansieret via andelskøb fra borgere i Lemvig Kommune
  • Den kommer til at ligge pĂĄ et cirka 70 ha. stort areal, som Jysk Energi har købt til formĂĄlet. 
  • Parken forventes at levere 45.000.000 kWh ĂĄrligt. Det svarer til cirka 12.000 husstande.
  • I alt skal der graves 300 km kabel ned.
  • Solcelleparken stĂĄr efter planen klar til efterĂĄret.

Kilde: Jysk Energi

Den billigste anpart starter ved 4000 kroner, men der er ogsĂĄ mulighed for at skyde mere end en million kroner i projektet.

- Der er noget rigtigt i, at de folk, der skal se på det i dagligdagen, også har mulighed for at have medejerskab, siger Lars Naur, der er direktør i Jysk Energi, der opfører parken.

- Vi har oplevet langt færre klager og ingen indsigelser. Det har været en positiv historie.

Bygherrerne har oplevet stor interesse for projektet ved de borgermøder, der har været afholdt siden præsentationen af projektet i efteråret 2021. I skrivende stund har godt 500 borgere fra Lemvig skrevet under på en købsaftale.

Det skal finde sin balance, og noget af modstanden kan man fjerne, hvis man har det lokale ejerskab.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes fællesråd

Planen er, at overskuddet fra solcelleparken kan komme ejerne til gode.

- Vi tror på, at det bliver en god investering. Borgerne køber sig ind på samme måde som Jysk Energi.

Den kommende solcellepark står efter planen færdig i efteråret.

- Nogle gange er det bedre, at have 50 procent af et godt projekt end 100 procent af et projekt, der ikke bliver til noget pĂĄ grund af indsigelser, siger Lars Naur.

Modellen skal bredes ud

Hos Jysk Energi lyder vurderingen allerede nu, at modellen fra Bøvlingbjerg kan bredes ud til andre solcelleprojekter.

- Vores erfaring fra andre projekter viser, at det sikrer en langt større lokal opbakning og dermed mindre modstand, siger Lars Naur.

Energidirektøren peger på, at en lignende anpartsmodel i flere år har været brugt i forbindelse med opførsel af vindmøller.

Hos interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd er man positive over for erfaringerne fra Bøvlingbjerg.

-Vi kan se, at et lokalt ejerskab af energianlæg giver en større forståelse for, at der skal placeres vindmøller og solceller, siger fællesrådets formand, Steffen Damsgaard, der også er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune.

Han anerkender, at der historisk har været flere lokale protester over for etableringen af vindmøller og solcelleanlæg i Midt- og Vestjylland. Men en ordning som den fra Bøvlingbjerg må ikke give carte blanche til at opstille vindmøller og solceller alle steder.

- Det skal finde sin balance, og noget af modstanden kan man fjerne, hvis man har det lokale ejerskab, siger han.