38-årig sigtet for voldtægt

TV2 Østjylland logo
I samarbejde med TV2 Østjylland

En 38-årig mand er anholdt og mistænkt for voldtægt.

Søndag bliver en 38-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Han er mistænkt for at have voldtaget en 19-årig kvinde, oplyser Østjyllands Politi.

Manden, der er fra Aarhus-området, blev anholdt lørdag eftermiddag, efter at den forurettede samme dag anmeldte voldtægten.

Sparsomt med oplysninger

Ifølge vagtchef Peter Tholstrup fra Østjyllands Politi er det endnu sparsomt med oplysninger, da den 38-årige afhøres i forbindelse med grundlovsforhøret.

- De to kender hinanden i forvejen, men vi ved endnu ikke med sikkerhed hvor godt, siger han.

Vagtchefen oplyser, at voldtægten ifølge anmeldelsen er sket et sted i Aarhus-området, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at gå i yderligere detaljer om sagen.