Lokalt

Skoler vil ikke have elever i udfordrende kostumer sidste skoledag

TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Sidste skoledag i folkeskolen rimer for mange på karamelkast, grin og udklædning. Netop udklædning er blevet genstand for diskussion.

Ti års skolegang nærmer sig sin afslutning for eleverne i grundskolens 9. og 10. klasser. Og det plejer at foregå med karamelkast i skolegården, "tilbagebetaling" til lærere, der måske har været lidt for rundhåndede med lektierne, og show i gymnastiksalen.

Hvis kostumerne er for udfordrende, kan vi sende elever hjem for at skifte

John Wind, afdelingsleder på Børkop skole

Til sidst er der ellers dømt fest i de lokale parker, hvor afgangselever i kostumer fejrer skolegangens snarlige afslutning med øl, breezere og sodavand i små og store mængder. Mens alkoholindtaget blandt eleverne, der typisk er mellem 14 og 15 år gamle, ofte diskuteres, bliver afgangselevernes påklædning det også.

For mens man kan se uskyldige kostumer som Teletubbies, Ninja Turtles og postbude blandt de kommende festglade unge, er der også nogle, der klæder sig lidt mere voksent – og knapt så tildækket – ud.

Mange af skolelederne i det syd- og sønderjyske, som TV SYD har snakket med, er opmærksomme på, at der kan opstå udfordringer, men de mener ikke, at der er problemer.

Kan sende elever hjem for at skifte

Et af stederne er hos Englystskolen i Børkop. Her involverer man eleverne, men sender dem også hjem for at skifte, hvis påklædningen overskrider nogle grænser.

- Hvert eneste år, når vi har sidste skoledag, har vi en snak med de unge mennesker. Det skal være en sjov dag for alle – børn og voksne. Vi har klare holdninger til opførsel. Druk og dresscode-reglerne er, at man ikke skal blive stødt af det, siger John Wind, der er afdelingsleder for 4.-9. klasse på Englystskolen i Børkop og fortsætter:

- Hvis kostumerne er for udfordrende, kan vi sende elever hjem for at skifte. Det gælder både piger og drenge.

Hvert eneste år, når vi har sidste skoledag, har vi en snak med de unge mennesker. Det skal være en sjov dag for alle – børn og voksne

John Wind, afdelingsleder, 4.-9.klasse, Englystskolen, Børkop

Eleverne er bevidste om opførsel og signaler

En af de syd- og sønderjyske skoleelever, der snart skifter skolebøger ud med skolefest, er Sofie Juhl Madsen, der går i 9. klasse på Dybbøl-Skolen. Hun er med i festudvalget, der planlægger, hvad der skal ske, og hvordan det skal ske.

- Vi startede med at arrangere sidste skoledag for to måneder siden, og vi har gjort os nogle tanker om, hvad folk gerne vil have, siger hun.

Dermed er hun også med til at sætte rammerne for, hvordan hun og klassekammeraterne opfører sig, og ikke mindst hvordan man går klædt på den dag, der for mange er en af de sjoveste i folkeskolelivet.

- Vi piger har talt om, at det kunne være sjovt at vise lidt hud, men det skal ikke tage overhånd, primært fordi vi skal ned til de små elever og kaste karameller også, siger Sofie Juhl Madsen.

Hun og klassekammeraterne har allerede planen klar for, hvad der skal ske, når karamellerne er kastet og lærerne hængt til tørre. Og det hele skal foregå ordentligt.

- Det er en tradition for alle skoler i Sønderborg, at man tager ned til Sønderborg Slot og fester, så man vil heller ikke udstille sig selv, når man skal derned, siger Sofie Juhl Madsen.

Sjove kostumer kan også blive alvor

En af de grænser, der kan blive overtrådt blandt de mange kreative kostumer, har en højaktuel baggrund. Den igangværende krig i Ukraine har nemlig fået skolelederne til at tænke en ekstra gang over signalerne, der kan blive sendt, når en afgangselev dukker op i eksempelvis camouflageuniform.

På Hjerting Skole, en håndfuld kilometer nord for Esbjerg, vil den pædagogiske leder for 9. klasse dog ikke per automatik bede eleverne om at droppe en eventuel militæruniform.

- Alt kan jo misforstås, hvis man vil. Jeg vil ikke have noget imod et militærkostume, så længe det ikke er krænkende eller grænseoverskridende. Det er ligesom, hvis man vælger at være Pippi Langstrømpe, siger hun og fortsætter:

- Eleverne tænker ikke vildt dybt over deres valg. Det gør de i historie - og samfundsundervisningen, men ikke til en sidste skoledag, siger Pernille Plantener, der er pædagogisk leder for 9. klasserne på Hjerting Skole.