Skolelukninger var en klar fejl, mener læge – næsten en tilståelsessag, siger ekspert
Allan Randrup Thomsen bakker stadig op om hjemsendelser af elever, men vi har lukket skoler på tidspunkter, hvor det ikke var nødvendigt, mener han.
Danmark kunne tirsdag vinke farvel til så godt som alle restriktioner, der har præget samfundet siden efteråret. Men nogle af dem burde aldrig have været indført.
Det mener Mia Gall Grandahl, der er overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas, som blev stiftet i kølvandet på udbruddet af coronavirus i 2020.
- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun til TV 2 FYN.
Ifølge hende er der intet bevis på, at hjemsendelser af børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet på deres mentale helbred, siger hun.
- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen med andre læger fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.
Ude af proportioner
Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer.
- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen – det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.
Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.
Den beslutning har flere virologer bakket op om. Men det er et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.
- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.
Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik.
- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selvom virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.
God grund til at sende børn hjem
En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Set i bakspejlet er han dog enig i, at det ikke var nødvendigt at lukke skolerne i første omgang af epidemien.
- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han til TV 2 FYN.
- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.
Ifølge Allan Randrup Thomsen var det en anden sag med seneste hjemsendelse, hvor den dengang ukendte Omikron-variant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.
- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.
- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.
Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.
Er ikke bekymret for ny nedlukning
Skoleeleverne blev første gang sendt hjem i marts 2020 under den første store nedlukning. Efter en måned begyndte skolerne at genåbne, da eleverne i 0.-5. klasse fik lov til at komme i skole igen.
I december samme år kom den anden store nedlukning, hvor skoleeleverne også blev sendt hjem. De mindste elever fik lov til at komme i skole igen 8. februar 2021, mens de større elever var helt eller delvist hjemsendt indtil 6. maj.
Den seneste hjemsendelse varede for eleverne i grundskolen fra 15. december 2021 til 4. januar 2022.
Ifølge Mia Gall Grandahl fra tænketanken Atlas blive det sandsynligvis den sidste større hjemsendelse.
- Jeg tænker, at de (politikerne, red.) har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun.