Lokalt

Arkæologer jubler over "helt fantastisk fund" under udvidelse af jernbane

TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

Arkæologer har gjort et usædvanligt fund på Lolland, hvor der tæt på en bebyggelse fra jernalderen tilsyneladende er fundet en offermose.

Man kan ikke se, om det er resterne af en ung mand eller kvinde. Men meget taler for, at det er en person, der er blevet dræbt som et offer til guderne.

Sådan er status, efter at arkæologer har gjort et helt usædvanligt fund ved Holeby på Lolland, som er et helt samfund fra jernalderen komplet med blandt andet huse og en offermose.

- Det er et meget usædvanligt fund, især i kraft af sammenhængen af de mange fund vi har gjort i området. Det er det, der gør det superinteressant, siger Peter Deichmann fra Museum Lolland-Falster.

Han er udgravningsleder på udgravningen på Lolland.

Området udgøres af to mindre højdedrag, der ligger omkring en å, hvor der engang har været en tørvemose. På hvert af højdedragene er fundet langhuse, der rummede datidens bondegårde. På det ene højdedrag er desuden fundet spor af en gravplads fra jernalderen.

Der er endnu ingen dateringer klar fra området. Men arkæologerne anslår, at fundene stammer fra det, man kalder romersk eller førromersk jernalder.

- Det er som om, at vi har fundet et helt minisamfund herude med de ting, som man skulle bruge i sit liv. Det er så at sige hele pakken. Derfor skal vi også have dateret fundene for at klarlægge sammenhængen mellem fundene, siger han.

Jernbane igennem mosen

Da TV ØST besøger stedet, er det mellem de to højdedrag, at udgravningen foregår.

- Vi står lige nu nede i en gammel tørvemose, og her er det, at vi har fundet et skelet. Mindre end 50 meter væk er der tidligere fundet to andre moselig. Det gør, at vi overvejer, om det her måske kan være en offermose, der nok har været meget central i deres åndelige liv i jernalderen, siger Peter Deichmann, der gerne vil se flere data, før han med sikkerhed kan sige, at det er tilfældet.

I vore dage pløjer jernbanen til Rødbyhavn sig igennem mosen mellem de to højderygge – og netop jernbanen er anledningen til, at hele området nu skal udgraves. I forbindelse med Femern-projektet skal jernbanen gøres tosporet, og forundersøgelserne følger nøje de behov, som det store baneprojekt kræver.

- Vi har et godt samarbejde med Banedanmark og udgraver området i takt med, at de skal bruge områderne. Området her er et af de første, som de skal bruge, så det udgraver vi først, siger Peter Deichmann, der fortæller, at det handler om at redde fund og viden, før det går tabt som led i byggeprocessen.

Ekspert: Fantastisk fund

Ifølge museumsinspektør Sidsel Wåhlin fra Vendsyssel Historiske Museum er det da også et usædvanligt heldigt fund, som kollegerne fra Museum Lolland-Falster har gjort.

- Det er et helt fantastisk fund. Det er ikke overraskende, at der ligger flere moselig i området, men det er fedt, at vi finder dem. De kunne ligge fem meter fra udgravningen, uden at vi ville opdage dem. Men er der ét moselig, så er risikoen for at støde på flere meget stor, siger hun.

Sidsel Wåhlin regnes i dag som en af landets mest vidende eksperter i moselig. Hun forsker fra sin base i Nordjylland blandt andet også i fund af moselig gjort på Lolland og Falster.

Mens nogle moselig fra Jylland fra jernalderen er særdeles velbevarede, for eksempel Tollundmanden og Gravballemanden, så er de østdanske og nordjyske moselig typisk kun bevaret med deres skelet. Det skyldes, at kemien i moserne er anderledes og på den måde har bevaret de døde på forskellig vis.

Sidsel Wåhlin er dog ikke i tvivl om, at der er tale om mennesker, der i sin tid blev ofret til guderne og lagt i mosen. Forholdene omkring fundene af de døde peger nemlig præcis i den retning. Og selvom vi i dag ikke ved, hvorfor datidens folk ofrede mennesker til guderne i moserne, så er der dog en masse forhold, som vi har ganske megen viden om i forbindelse med fundene.

- Det er slet ikke tilfældigt, hvilke moser man valgte at bruge som offermoser, og hvor i moserne man valgte at ofre. De er meget nøje udvalgt ud fra deres placering. Og også i tilfældet her er der jo bebyggelse meget tæt på. Man har sandsynligvis kunnet stå oppe ved sit hus og se ned i mosen. Det er fuldstændig bevidst planlagt sådan, siger hun.

Mindre end 100 meter fra gården

De tre moselig er da også fundet mindre end 100 meter fra en lille bebyggelse, der har været i området.

- Vi mener, at der har været en lille gruppe gårde, som igennem årene er blevet flyttet lidt omkring. Når de gamle bygninger ikke kunne mere, så byggede man en anden lige ved siden af. Og sådan er man fortsat igennem mange hundrede år, siger Peter Deichmann.

Han fortæller, at man også har fundet en gravplads, hvor der både er blevet begravet og kremeret mennesker gennem årene.

En helt særlig bygning i området skiller sig dog ud fra det, som man normalt finder i en jernalderbebyggelse.

Omkring 400 meter fra offermosen er nemlig en helt speciel bygning. Formen på huset antyder, at der kan være tale om et kulthus – en slags fortidigt tempel, hvor man tilbad og ofrede til datidens guder.

- Det her er det højeste sted i området her. Og vi startede med at undersøge netop dette sted, fordi det nok vil være det allermest attraktive sted at placere en gård. Men det var ikke det, vi fandt. Det eneste, vi kan sammenligne med fra andre fund, er bygninger, der tolkes som kulthuse, siger Peter Deichmann.

Selvom huset er 7,5 meter bredt og 12-13 meter langt, så har de fire tagbærende stolper stået meget tæt i bygningen med kun omkring halvanden meter imellem sig. Mellem de fire stolper er en tydelig mørk plet, der sandsynligvis engang har været et bålsted.

Der har været indgang i huset mod øst. Huset har været omgivet af en grøft, der stadig i dag er tydeligt markeret i området.

- Det har været et meget bredt hus i forhold til sin længde. På mange måder en usædvanlig bygning. Egentlig ligner det mere en bygning fra bronzealderen, men fordi alt andet herude er fra jernalderen, så tænker vi forsigtigt, at det også er tilfældet her – og huset gør stedet her meget specielt, siger Peter Deichmann.

Bygningen har store skader som følge af pløjning, og arkæologerne er endnu ikke færdig med tolkningen af stedet. Derfor er der også ganske mange forbehold, når han taler om det.

- Vi ved ikke, om det virkelig er et kulthus. Men er det tilfældet, som vi tror, så er det svært ikke at tolke huset ind i en sammenhæng med fundene i mosen. Hele området her er jernalder, og det gør, at bygningen her måske har haft en betydning for begravelserne i mosen, siger han.

Ryster som jordskælv

Tilbage i offermosen udgraver arkæologerne søgegrøfter med gravemaskiner. På grund af den fjedrende mosejord føles det som et lille jordskælv i hele området, når gravemaskinen tager en skovfuld jord op og smider den i bunker ved siden af grøften.

Jorden er næsten helt sort som den spagnum, man bruger til surbundsbede, og som også er lavet af gammel mosejord.

Pludselig stopper arkæologerne gravemaskinen, og tre springer ned i hullet. Et helt sort stykke træ er dukket op af tørven og børstes meget forsigtigt rent.

- Det kunne godt være noget, siger Peter Deichmann, før han få sekunder senere ryster på hovedet.

Det er bare en gren, der naturligt er endt i mosen. Den kan være mange tusind år gammel, men er ikke interessant for arkæologerne, der ligger den til side.

Der er dog gjort mange fund i mosen, der kan relateres direkte til de jernaldermennesker, der har levet i området.

- Vi har fundet en del knogler fra dyr her i mosen. Det ser ud til at være fra heste, køer og grise og så det, der ligner kæben fra en hund. Der er tilsyneladende fundet på overfladen af mosen, så det kan være affald fra bebyggelsen, men der kan også være tale om ofringer. I går fandt vi for eksempel resterne af et meget fint udskåret fad. Der var et brudmærke, så det kan også godt være affald. Men selv hvis det er tilfældet, så er det godt nok fint affald, siger Peter Deichmann.

Moserne var en del af livet

At der er spor efter hverdagslivet i mosen er ikke mærkeligt. Moserne har været et område, hvor hverdagslivet også foregik, siger Sidsel Wåhlin. Hun mener, at det er en fejl, at mange i dag ser moserne som et dystert sted.

- Mosen var ikke et farligt, mørkt, mystisk sted. Det var en del af hverdagen for de mennesker, der levede dengang. Man kom i mosen, ligesom man kom i marken, i skoven, på gården eller på gravpladsen. Men moserne spillede en helt særlig rolle, når det kom til for eksempel menneskeofringer. Det var det, som man gjorde her, siger hun.

Hun understreger, at vi i dag ikke ved meget om ofringerne i moserne dengang.

- Man startede med at ofre i moserne helt tilbage i stenalderen, men omkring år nul er man helt vilde med det. Der er virkelig mange fund fra den tid. Vi ved, at det var meget styrede nedlæggelser. Det hele er nøje tilrettelagt, og der har været rigtig meget struktur på det. Intet er placeret tilfældigt eller bare smidt. Men at give et liv til guderne var selvfølgelig også det største, som man kunne ofre, og selvom det var en del af samfundet, så har det også været belagt med meget tabu, siger hun.

De blev dræbt til formålet

Sidsel Wåhlin understreger, at det ikke var tilfældige steder i mosen, at man begravede folk.

- Det var i de områder af mosen, hvor man i forvejen kom, tæt på de steder hvor man boede. Oftest er de ofrede blevet lagt i tørvegrave, der var dækket af vand. De er med andre ord blevet nedlagt i en særlig konstruktion, som mennesker har skabt, siger hun.

Der blev både ofret gaver til guderne i form af eksempelvis knogler og kar med afgrøder. Både mennesker og dele af mennesker blev ofret i moserne.

- I de tilfælde, hvor man kun ofrede dele af mennesker - eksempelvis en del af en fod eller et kranie, så har disse kropsdele nok fået en ny betydning og repræsenteret noget andet end selve den døde person. Men når man finder et helt, bevaret skelet, som dem vi finder ved Holeby, så er det sandsynligvis en person, der er blevet ofret – altså slået ihjel til formålet, siger hun.

Ud over det skelet, som i år er dukket op af tørven, så fandt man yderligere to skeletter under gravearbejde i åen gennem mosen i 1933. Skeletterne blev dengang beskrevet som en mand og en kvinde, men knoglerne er siden dengang blevet væk og trods et større detektivarbejde i forbindelse med udgravningen i år, så er det ikke lykkedes at finde dem.

Sidsel Wåhlin ville gerne have besøgt findestedet ved Holeby, men nåede det ikke, før skelettet var blevet fjernet. Hun har dog stadig en ambition om et besøg, når hele området efter planen skal udgraves næste år.

Formål med menneskeofringer kendes ikke

Vi ved ikke ret meget om religionen i Danmark på denne tid i jernalderen. Vi er i tiden, før troen på asaguderne nåede til Danmark, og vi ved, at man lidt længere mod syd dyrkede en gudinde med navnet Nerthus – en slags moder jord, muligvis beslægtet med den senere Njord fra asatroen eller den ægyptiske gud Isis.

Vi ved dog, at det både mod syd og hos os i Danmark var centralt at ofre i moserne. Ifølge den romerske forfatter Tacitus, der skrev om troen på vores breddegrader, kunne der både ofres våben, mennesker og andre gaver til guderne. Moserne blev her set som en særlig port til gudernes verden – et link mellem de døde og de levendes verden, skrev han.

Vi ved dog ikke, hvilket formål der var med menneskeofringerne, hvor ligene kan være placeret på forskellige måder, men under alle omstændigheder ikke tilfældigt, lyder det fra arkæologerne.

I Holeby er der fundet en masse hvide eller gråhvide sten omkring den døde. Stenene findes ikke naturligt i mosen, men er placeret meget nøjagtigt. Muligvis så man kunne se den døde i det lave vand i tiden efter ofringen.

- Det er helt særlige sten. Selvom det er natursten, så er de nøje udvalgt. Det kan måske repræsentere forskellige gaver, som man forestillede sig, at den døde fik med. Noget, der nu kunne bevares for evigt, siger hun.

På to af de tre grave ved Holeby er der også fundet rester af grene, der kan have været med til at tynge den døde nede i vandet eller at holde ham eller hende fast.

- Vi har fundet det på mange moseofringer, og det er ikke undersøgt særlig grundigt. Men det er en af de ting, som jeg er ved at forske i. Jeg tror ikke, at de er tilfældige. Jeg tror, at de har haft en meget kompleks offerpraksis. Jeg har ikke lyst til at se et andet menneske blive slået ihjel, men jeg ville virkelig gerne se sådan et ritual for at forstå, hvad det alt sammen har betydet. For der er ingen tvivl om, at det var ladet med betydninger, siger hun.

Måske blev de druknet

På nogle moselig er det tydeligt. hvordan de i sin tid døde. Tollundmanden er eksempelvis blevet hængt, mens Gravballemanden har fået skåret halsen over. På de fleste moselig er der dog ikke nogen tydelig dødsårsag at finde.

Det nyfundne skelet fra Holeby er endnu ikke nøje undersøgt i den henseende, men Sidsel Wåhlin tvivler på, at en tydelig dødsårsag vil vise sig.

- Jeg tror, at de er blevet ofret til lejligheden. Men det er sandsynligvis sket på måder, som ikke har efterladt sig spor på ligene. Det er påfaldende, at der er så få moselig, hvor dødsårsagen er synlig. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er døde på samme måde. Men fælles for dem er, at de ikke er begravet på gravpladsen. De var noget andet efter deres død. Men det betyder ikke, at der ikke kan ligge smertefulde eller brutale ritualer bag, siger hun.

- Man kan ikke se på et skelet, om vedkommende har stået bundet til en pæl og er død af sult, og er man dygtig, så kan man også skære halsen over på en person, uden at det kan ses på skelettet. Men jeg tror, at det er helt bevidst, at man har valgt en dødsmetode, der ikke har skadet liget. Og når man ofrer til mosen, så er det måske oplagt, at man for eksempel drukner den, der skal dø. Men det har efter alt at dømme været orkestreret fra start til slut, siger hun.

Stor undersøgelse på vej

De to skeletter fra 1933 kan af gode grunde ikke undersøges igen, men planen er at lade det tredje skelet gennemgå en omfattende undersøgelse.

- Vi vil nærmest gennemføre en retsmedicinsk undersøgelse for at finde ud af alt, hvad vi kan sige om den person, som er død. Alder, køn og hvornår vedkommende levede, burde vi let kunne finde ud af. Men det kunne også være super spændende at finde en dødsårsag og måske få fastslået, om personen har levet på en af gårdene heromkring, eller om der var tale om en, der kommer langvejs fra, siger Peter Deichmann.

Han tør dog ikke at love, at det kan lykkes.

- Det allermest interessante er jo nok at fastslå, om de døde her i mosen er samtidige med bebyggelsen. I det hele taget kan dateringer være med til at øge vores forståelse af hele det her fund, siger han.

Han fortæller samtidig, at man som led i undersøgelserne også vil analysere mosens aflejringer af pollen og på den måde få et præcist billede af, hvad der groede i mosen op igennem årene dengang.