Han slås for kæmpevindmøller i baghaven, men må ikke få dem

En række kommuner vurderer over for TV 2, at borgerprotester har været med til at lægge store grønne projekter ned.

Normalt skal man lede længe efter dem.

Men på en mark i Tønder Kommune står en mand, som rent faktisk gerne vil have vindmøller i egen "baghave". En mand, som tilmed ikke må få det.

Preben Nissen hedder han; han er selvstændig, arbejder med cirkulær økonomi og bor i den lille landsby Rejsby.

Han kæmper sammen med en gruppe borgere for at få opført 18 vindmøller på sine naboers grunde - møller, som skal være op til 180 meter høje.

- Et eller andet sted skal de stå, og her har vi masser af plads og masser af vind. Så hvorfor ikke her? spørger han, da TV 2 sætter ham og to af kommunens borgmesterkandidater stævne i Rejsby.

På Preben Nissens nabogrund står allerede en række vindmøller, men han ønsker dem udskiftet med nyere vindmøller, som både er højere og mere effektive. Det er dog ikke lykkedes endnu.

Ikke kun for klimaets skyld

Da de omkring 50 nuværende vindmøller i sin tid blev bygget, var Preben Nissen faktisk utilfreds med dem.

Siden har han lært at holde af dem, selvom de blot ligger 510 meter fra hans soveværelsesvindue.

Og i 2016 kastede han sig så ind i kampen for at få dem erstattet af nogle større. En kamp, der ikke kun handler om klimaet.

Grønne projekter lagt ned i mange kommuner

Godt hver tredje kommune vurderer, at de de seneste ti år har skrinlagt grønne projekter, blandt andet fordi borgere har protesteret. Det viser en rundspørge, som TV 2 har lavet hos alle kommuners teknik- og miljøudvalg, hvor 60 kommuner har svaret.

Det gælder for planer om større vedvarende energiprojekter som solcelleanlæg, vindmøller og biogasanlæg.

Stort set alle kommuner, der har svaret, oplever protester, når de lufter ideer om større grønne energiprojekter.

De 18 nye vindmøller vil nemlig medføre en stor portion penge til udvikling i både det nære lokalområde og i kommunen generelt, siger Preben Nissen.

Skulle vindmøllerne blive til noget, vil de skulle fordeles ud over et område på cirka 200 hektar, som ejes af flere personer. Alle er de med på ideen.

Byrådet sagde nej

Men hvorfor må Preben Nissen og hans naboer så ikke få udsigt til de endnu større vindmøller? Manglende støtte fra kommunalbestyrelsen, lyder svaret fra borgmester Henrik Frandsen fra Tønderlisten.

- Indtil nu har modstanden nok lydt af mere, end dem der har været tilhængere af, at der skal være vindmøller herude. Og derfor har der ikke været et flertal i kommunalbestyrelsen, siger han til TV 2.

Dermed skriver Tønder Kommune sig ind i rækken af kommuner, der i løbet af de seneste ti år har skrinlagt grønne projekter - blandt andet fordi borgere har protesteret.

I alt gælder det for hver tredje kommune, vurderer kommunerne selv, i en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt kommunernes teknik- og miljøudvalg. I alt har 60 kommuner svaret.

Borgmester Henrik Frandsen er selv fortaler for at sætte vindmøllerne op, men har altså ikke formået at samle et flertal bag sig.

Blandt opponenterne mod landvindmøller er Socialdemokratiet i Tønder Kommune. Deres spidskandidat til det forestående kommunalvalg, Barbara Krarup Hansen, ønsker i stedet havvindmøller.

- Preben bor også i et lokalområde, hvor der bor andre mennesker. Dem, der råber højest, har måske en reel pointe i, at de ikke skal stå på land. Det har indtil videre kun skabt splid i lokalsamfundet, som ikke er til gavn for nogen, siger hun til TV 2 og påpeger, at der er "rigtig meget god plads ude på havet".

Barbara Krarup Hansen forsikrer borgere som Preben Nissen om, at hun er interesseret i lokaludvikling i Tønder Kommunes landsbyer, men hun siger, at det kan gøres på mange andre måder.

Jamen, det er jo…

Socialdemokratiets spidskandidat overbeviser dog ikke umiddelbart Preben Nissen. Han fortæller, at beregningerne bag vindmølleprojektet viser, at det vil kunne give omkring 150 millioner kroner til den almennyttige fond over de næste 30 år.

Penge, som ville gå til eksempelvis cykelstier eller tilskud til klimasikring af huse, siger Preben Nissen.

- Der vil jeg gerne høre, hvor de mange penge skulle komme fra? Det er simpelthen penge, de her vindmøller genererer til lokalområdet. Det er penge, jeg ikke kan se, hvor hun ellers skulle finde.

Barbara Krarup Hansen svarer:

- Jamen, det er jo… Jeg tænker, de penge skal man kunne finde på… Ja altså både ved at se på… om man kan få nogle flere, hvad skal man sige, midler tilført, fordi vi får jo også flere midler tilført i kraft af, at vores demografi også ændres.

- At vi bliver ældre, vi bliver flere ældre i Tønder Kommune. Jeg tror, det løser helt sig selv, at man samlet set i Danmark vil have en strategi med at se på, at man skal udvikle sig, så hele Danmark er i bedre balance med hensyn til både udflytning af nogle statslige arbejdspladser og nogle uddannelsesinstitutioner.

- Det eneste, vi har, er vinden

Den socialdemokratiske spidskandidat stiller sig samtidig skeptisk over for, om vindmøllerne ville kunne inddrive et så stort millionbeløb og holder fast i, at den bedste mulighed er, at vindmøllerne udelukkende skal placeres på havet.

En løsning, som borgmester Henrik Frandsen dog ikke finder tilstrækkelig.

- Vi har som samfund en opgave i at sikre, at vi i 2050 er CO2-neutrale. Og der kommer vi ikke udenom landvind, siger han.

Preben Nissen håber, at en ny kommunalbestyrelse vil indfri hans håb om nye møller på nabomarken.

- De kan gøre en masse godt for et helt område. Samtidig med at vi kan få en masse billig strøm til vores el-biler og vores sager.

- Vi har jo ingen store industrier her. Det eneste, vi har, er vinden. Og den har vi jo rigtig meget af, siger han.