Jobparate borgere har hævet kontanthjælp i årevis
Sagen vækker mindelser om 'Dovne Robert', men andre forklaringer melder sig på banen, siger professor.
Det syner umiddelbart af et paradoks.
Mens en bred vifte af danske arbejdsgivere skriger på hjælpende hænder, har 86 borgere i Odense Kommune været på kontanthjælp i mindst tre år – vel at mærke selvom de er erklæret jobparate.
Det viser friske tal, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune har trukket for TV 2 FYN.
Tallene er fra uge 40 og viser, at 45 af de pågældende odenseanere har været på kontanthjælp mellem tre til fem år, mens de resterende 41 har været på ydelsen i mere end fem år.
Har du erfaring med jobcenter? Er du selv jobparat og tilknyttet et jobcenter, hører vi meget gerne fra dig. Skriv en mail til flan@tv2.dk.
Hvem er de 86 jobparate?
Men skal man så egentlig være bekymret over tallet 86? Både og, lyder svaret fra Gorm Hjelm Andersen, der er den ansvarlige koncernchef for indsatsen i Odense Kommunes beskæftigelses- og socialforvaltning.
- På den ene side er det et lille tal. For fem år siden havde vi omkring 1500 jobparate, nu har vi lige under 400 i alt.
- Når tallet alligevel er en udfordring, skyldes det, at der for tiden er gode muligheder for at komme i beskæftigelse, og at den mulighed ikke er kommet de pågældende borgere til gode, siger han til TV 2.
Gorm Hjelm Andersen fortæller, at de 86 langtidsledige jobparate borgere har en række fællestræk.
Blandt andet består gruppen overvejende af seniorer, ufaglærte, nedslidte, og så indeholder gruppen også en større andel af personer med anden etnisk herkomst end dansk. Nogle af dem behersker tilmed ikke det danske sprog særligt godt, fortæller koncernchefen.
Samtidig understreger Gorm Hjelm Andersen dog, at gruppen af de 86 langtidsledige jobparate hverken har sociale- eller sundhedsmæssige udfordringer, som gør, at de ikke kan passe et job.
Rod på københavnske jobcentre
Det er ikke kun i Odense, at jobcentrenes indsats bliver debatteret.
Senest har Berlingske afsløret, hvordan jobcentrene i København ikke har henvist en eneste ledig til job de seneste to år, og at hovedstadens jobcentre ikke har gjort brug af såkaldte henvisninger.
Sagen endte med en "chokeret" V-borgmester, og at jobcenter-direktør Marianne Sørensen mistede sit job.
De seneste tal for langtidsledige jobparate i Odense har også fået beskyldningerne til at fyge gennem luften mellem medlemmer af Odenses Byråd. Læs deres ordveksling hos TV 2 FYN lige her.
For professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet er det svært at svare på, om tallet 86 er bekymrende.
Han siger, at netop de grupper, som Gorm Hjelm Andersen nævner, kan have svært ved at få et job.
- Selvom der er mangel på arbejdskraft, ansætter arbejdsgiverne ofte de nytilkomne i ledighedskøen. Det er tit, at ældre, etniske minoriteter og folk med fysiske og mentale skavanker ender bagerst i køen, siger Thomas Bredgaard til TV 2.
Så selvom man umiddelbart kan man få ”mindelser om Dovne Robert-debatten”, siger Thomas Bredgaard, at der også kan være andre gode forklaringer på langtidsledigheden end modvillighed mod at arbejde.
En ond spiral
Men hvorfor er disse personer så langtidsledige, kan man så spørge koncernchef Gorm Hjelm Andersen om. Til det lyder svaret:
- Det er ikke lykkes os og den ledige at finde den arbejdsplads, hvor de kan gøre gavn. Det handler ikke kun om et match på det faglige, men også på det personlige plan. Det kræver også, at virksomheden ønsker at ansætte den ledige, siger Gorm Hjelm Andersen.
Faktisk er langtidsledighed ofte en ond spiral, siger professor Thomas Bredgaard.
- Al forskning på områder viser, at det bliver sværere at finde et job, jo længere tid, man har været ledig.
- Ledigheden bider sig selv i halen, og langtidsledigheden sender et negativt signal til en potentiel arbejdsgiver, forklarer han.
Samtidig peger koncernchef Gorm Andersen på, at der godt kan opstå nogle psykiske problemstillinger hos den enkelte, jo længere tid vedkommende er ledig.
Derfor vurderer jobcentrene også løbende, om folk bør kategoriseres som aktivitetsparate i stedet for jobparate, siger han.
Smyger de sig udenom?
Selvom forklaringerne på langtidsledigheden kan være mange, kan én tanke hænge tilbage i luften:
Hvor mange af de 86 jobparate i Odense Kommune modtager kontanthjælp uden reelt at gøre et ærligt forsøg på at komme i beskæftigelse?
- Det har jeg ikke nogen forudsætning for at vurdere, svarer koncernchef Gorm Hjelm Andersen, da TV 2 spørger ham.
- Vi forventer, at man er aktivt jobsøgende. Er man ikke det, bliver man sanktioneret. Derfor kommer vi også ind til hver jobsamtale med konkrete job, som den ledige kan søge.
Spørger man professor Thomas Bredgaard, hvorvidt de langtidsledige muligvis smyger sig udenom for at undgå beskæftigelse, lyder svaret:
- Det er sværere nu, end det har været tidligere. Der er blevet strammet på alle skruer for at sikre, at alle står til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Men man kan ikke afvise, at det stadig er muligt at smyge sig omkring, siger han.
I hele Danmark lå antallet af jobparate ydelsesmodtagere i marts på 23.200, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Kommunalvalget nærmer sig - tag TV 2s kandidattest lige her.