Lokalt

Kulturhistoriske fortidsminder trues af nysgerrige turister

TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

Trangen til gode udsigter fra toppen af gravhøje og gamle banker går hårdt ud over de historiske værdier, stederne gemmer på.

På Lollands nordkyst med udsigt over Smålandsfarvandet har borganlægget Ravnsborg Voldsted ligget siden begyndelsen af 1300-tallet. I dag finder man kun den bakke, hvor borgen lå, foruden enkelte sten – men nu er også de godt på vej til at forsvinde.

For stor interesse for stedet har bragt mange besøgende med sig. De kommer her for at nyde udsigten, og den nyder man bedst fra toppen af den 18 meter høje bakke.

Men de mange fodtrin i terrænet navnlig uden for den allerede anlagte trappe til bakketoppen slider på terrænet, og dermed bliver kulturhistorien bragt i fare, fortæller Leif Plith Lauritsen. Han er middelalderarkæolog ved Museum Lolland-Falster.

Dele af kulturhistorien er ved at blive ødelagt

Leif Plith Lauritsen, middelalderarkæolog, Museum Lolland-falster

- Helt grundlæggende, fordi folk er interesserede, og fordi de er glade for at være her, bliver højen slidt, og desværre er der steder, den bliver slidt så meget, at dele af kulturhistorien er ved at blive ødelagt.

Men den anlagte trappe til toppen er en længere vej at gå, og derfor vælger flere at skyde genvej.

- Det er alt sammen med til at gøre, at vi i princippet mister vores kulturhistorie, siger Leif Plith Lauritsen.

Endte sine dage som stenbrud

Det er dog ikke kun skosåler, som er hårde ved resterne af den gamle borgmur, som enkelte steder titter op af græsset.

- Frosten slider på det også, påpeger Leif Plith Lauritsen.

Ravnsborg Voldsted blev opført i 1330 af den holstenske greve Johan den Milde, som på daværende tid regerede over Lolland. Han havde fået pant i landområdet af den danske konge for udlån af penge.

Borganlægget, der i sine velmagtsdage målte 100 gange 50 meter i areal på toppen af bakken, var omgivet af en mindst seks meter høj ringmur og flere tårne.

- I slutningen af middelalderen har man ikke brug for den længere, og man begynder at pille bygningen ned og bruger stenene forskellige andre steder, forklarer Leif Plith Lauritsen.

Alt er dog ikke blevet fjernet helt. En mur og de sidste sten af et tårn står tilbage. Disse dele af den gamle borg fandt man frem til for godt 100 år siden, hvor de nyeste udgravninger på stedet blev gennemført.

Det er også fra disse udgravninger, at man har fået indblik i, hvordan stedet har set ud.

Slid på fortidsminder flere steder

Siden blev der i 1930’erne gjort en turistattraktion ud af stedet, hvor der på den nærliggende gård blev indrettet et billetsalg.

Det kan være svært at vide, hvis der ikke er skiltet, så ved folk ikke, at de ikke må går der

Niels Wickman, kulturarvschef, Museum Vestsjælland

- Man syntes, det var et fedt sted, som man skal besøge, siger Leif Plith Lauritsen, som trods det menneskeskabte slid på stedet håber, at lidt af datidens hype omkring stedet kunne vende tilbage.

For det vil også slette fortidens spor, hvis først buske og træer får lov at slå rødder, påpeger han og siger:

- Lige nu ved vi ikke andet, end at den er fra slutningen af 1200-året eller starten af 1300-året. Jeg er sikker på, at kommer man i gang herude igen, vil vi kunne få masser af billeder fra livet, der har været på borgen.

Ravnsborg Voldsted er langtfra det eneste forhistoriske kulturminde, som er i fare for at forsvinde.

Et af de steder, hvor slid fra mennesker på de forhistoriske minder oftest er at se, er på gravhøjene. Det fortæller Niels Wickman, som er kulturarvschef hos Museum Vestsjælland.

Her kender man også til udfordringen med fortidsminder, der udsættes for erosion.

- Folk kan godt lide at komme op og få udsigten. Og sådanne gravhøje ligger som regel højt i terrænet. Og nogle steder giver det hele spor på gravhøjene. Det er et klart tegn på slid, siger Niels Wickman og tilføjer:

- Fortidsmindet ændrer sig i så fald, og vi har fredet dem for at bevare gravhøjene rimelig urørt. Når man så har tusindvis af mennesker, der går op over – og de går op samme sted – kan der blive hele fuger i højen. Nogle steder kan det se ret dramatisk ud.

I mange tilfælde tror Niels Wickman dog, at det handler om manglende viden hos de besøgende snarere end et bevidst forsøg på at skyde genvej og dermed forårsage skader.

- Det kan være svært at vide, hvis der ikke er skiltet, for så ved folk ikke, at de ikke må gå der. Det står jo ikke nogen steder, siger han og tilføjer:

- Men man må ikke gå der.