Kødspisere fra Korsør har store mængder gift i kroppen
187 borgere fra Korsør får i disse dage svar på mængden af giftstoffet PFOS i deres krop. Aldrig er der blevet målt så høje værdier i Danmark.
Det giftige og kræftfremkaldende stof PFOS er fundet i mængder langt over den acceptable normalværdi blandt flere borgere i Korsør Kommune.
Det viser resultaterne af de blodprøver, som Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus har analyseret.
De skyhøje PFOS-værdier skyldes, at mange borgere i Korsør Kommune gennem årene har spist kød fra kvæg, der har græsset på en forurenet eng ved siden af den lokale brandskole, hvor det skadelige fluorstof PFOS indtil 2011 blev brugt i slukningsskum.
Slået helt ud
Formanden for Korsør Natur- og Kogræsserforening, Kenneth Nielsen, er nedslået, efter at han har fået at vide, hvor højt indhold af det skadelige stof han har i kroppen.
- Jeg er ked af det. Frustreret. Opgivende, lyder det.
Kenneth Nielsens tal lyder på 233 nanogram per milliliter (ng/ml), hvilket er langt over grænseværdien på 21,2 ng/ml.
- Jeg havde regnet med, tallet ville være højt, men da jeg så hørte det, så blev jeg helt ude af den, fastslår han.
Forurening stammer fra brandskole
Stoffet stammer fra brandskum, der er blevet brugt på brandskolen, og som via regnvand og spildevandsdræn har spredt sig til området omkring brandskolen.
I alt er 187 personer, der har spist det forgiftede kalvekød, blevet undersøgt for det skadelige stof, og prøveresultaterne spænder mellem 1,1 ng/ml og helt op over 500 ng/ml.
- Det er en barsk viden at få, og det giver en masse usikkerhed i forhold til, om man kommer til at tage skade af det, siger Ann Lyngberg, der er ledende overlæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, som medlemmerne af kogræsserforeningen er tilknyttet.
- Det er samtidig vigtigt at slå fast, at selvom man har et højt indhold af PFOS i kroppen, så er det langt fra sikkert, man tager skade af det, siger hun.
Værst for børn og kvinder
En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal, og det anses for også at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft. Samtidig er PFOS særligt farligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.
- Det er de højeste niveauer af PFOS, vi nogensinde har målt i danske blodprøver, siger professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet og fortsætter:
- Det er specielt kvinderne i den fertile alder og børnene, som jeg er mest nervøs for, da det kan gå hårdt ud over henholdsvis fertiliteten og børnenes immunforsvar, fastslår han.
Ingen behandlingsmuligheder
PFOS ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder, men med tiden vil stoffet blive udskilt fra kroppen. Halveringstiden for mennesker anses for at være 5,4 år.
For Kenneth Nielsen betyder det, at der vil gå over 15 år, før hans PFOS-niveau vil være inden for normalområdet.
- Jeg kan jo ikke gøre noget ved det, men det er virkelig svært at acceptere. Det er hårdt, konstaterer han.
Forsøg giver håb
Selvom der på nuværende tidspunkt ikke findes en behandlingsform, så er der håb forude for medlemmerne af kogræsserforeningen.
Lægerne på Holbæk Sygehus har nemlig ansøgt om at lave et forsøg med et kolesterolsænkende middel, der måske kan reducere mængden af PFOS i kroppen.
- Vi ved ikke, om stoffet virker, og dermed om det kan fjerne PFOS fra kroppen, men vi har et håb om, det virker godt, for der er tidligere lavet forsøg, hvor det var meget effektivt, har overlæge Ann Lyngberg tidligere udtalt til TV 2 ØST.
Hvis forsøget bliver en realitet, vil 60 af de PFOS-forgiftede personer få mulighed for at deltage, og de vil blive opdelt i to grupper via lodtrækning.
Begge grupper vil få medicinen og skal have taget blodprøver tre gange. Den ene gruppe vil få medicinen her i efteråret, mens den anden gruppe først vil få det i foråret 2022, efter at alle har fået taget blodprøver igen.
På den måde kan det sammenlignes, om medicinen har en effekt på PFOS i blodet i forhold til den periode, hvor personen ikke fik medicin.