Lokalt

Brand på historisk kro – alle gæster evakueret

TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

Lørdag aften opstod der brand på Bromølle Kro ved Jyderup.

Politi, ambulance og brandvæsnet kørte lørdag aften til Bromølle Kro, hvor der var opstået brand i kroens fyrrum.

Det skriver TV-Kalundborg.

Beredskabet blev tilkaldt klokken 20.08, og samtlige gæster og personale blev evakueret, mens brandfolkene fik slukket branden.

Ingen personskade

En elektriker og et skadesservicefirma skal nu tage sig af at udbedre skaderne efter branden på den historiske kro.

Siden 1198 er der blevet drevet kro, hvor Bromølle Kro ligger, og dermed er Bromølle Kro det sted i Danmark, hvor der har været en kro i længst tid.

Ingen personer kom noget til ved branden.

TV 2 ØST forsøger at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi.