Lokalt

Kronprinsessen har indviet børnehospice

TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

Strandbakkehuset i Rønde er det første hospice for børn i Vestdanmark.

I dag indviede kronprinsesse Mary børnehospicet Strandbakkehuset i Rønde på Djursland.

Pladserne blev allerede taget i brug i december, men indvielsen af det nybyggede børne- og ungehospice blev dengang udskudt af corona - og derfor blev i dag så dagen, hvor det officielt blev indviet af kronprinsesse Mary.

Regionsrådsformand Anders Kühnau, hospiceleder Dorit Simonsen og bestyrelsesformand Jørgen Keinicke viste H.K.H. Kronprinsessen rundt i de nybyggede rammer, der er hædret som Årets sundhedsbyggeri 2021.

- Jeg er utroligt stolt over at vi nu også i Vestdanmark kan tilbyde hospiceophold til børn, unge og familier. Strandbakkehuset er et unikt tilbud i unikke rammer, som jeg gerne vil takke frivillige, lokalsamfundet og mange andre støttere for at hjælpe på vej, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

I dag indviede kronprinsesse Mary børnehospicet Strandbakkehuset i Rønde på Djursland.

- Det var en stor ære at vise Kronprinsessen vores rammer og hverdag. Vores vision er, at alle børn og unge skal have de bedste muligheder for at få så meget som muligt ud af deres liv, uanset livsvilkår, siger hospiceleder Dorit Simonsen.