Lokalt

Aftale for optag til gymnasiet deler rektorer: - Der kommer et kultursammenstød

TV 2 Lorry logo
I samarbejde med TV 2 Lorry

Direktøren for Next er kritisk overfor regeringens planer om at tvinge ændringer i elevsammensætningen i gymnasier igennem.

Det frie gymnasievalg bliver mindre frit i fremtiden, efter et politisk flertal har valgt at tvangsfordele elever på landets gymnasier.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er elevsammensætningen blevet "pivskæv" i gymnasierne omkring de store byer.

Derfor skal landets gymnasier sikres minimum 84 elever svarende til tre klasser per årgang, hvilket skal tilgodese uddannelsesinstitutionerne i de mere tyndtbefolkede egne af Danmark.

Samtidig skal gymnasieelever i landets største byer fordeles ud fra deres forældres indkomst.

Med tiltagene skal de sociale og etniske forskelle på landet gymnasier udjævnes, lyder budskabet fra ministeren.

Der kommer et kultursammenstød, for det er jo ikke alle vores elever, der har råd til at gå ud at spise frokost på café hver dag

Ole Heinager, administrerende direktør for Next

Blandede reaktioner

Aftalen skaber både glæde og skuffelse blandt landets rektorer.

I den positive ende af skalaen findes blandt andet Odsherreds Gymnasium.

Her glæder rektor Niels-Peter Andersson sig i udgangspunktet over, at der endelig bliver gjort et forsøg på at løse et længe kendt problem med faldende elevtal. Det siger han til TV 2 ØST.

Lars Jørgensen, der er rektor for Dronninglund Gymnasium i Brønderslev Kommune, hilser også tiltaget velkomment.

- Hver dag kører der dagligt det, der svarer til fire fulde gymnasieklasser over limfjordsbroen. De bor nord for fjorden og går i skole syd for fjorden. Hvis du sætter en prop i ved at sænke kapaciteten på de store skoler i storbyen, så har du løst problemet, siger han til TV 2 NORD.

Forudser et kultursammenstød

Men i Vejen bliver dagens aftale ikke modtaget med jubel af rektoren for byens gymnasium og HF, Lars Amdisen Bossen.

Heller ikke den administrerende direktør for Next, Ole Heinager, som står i spidsen for flere gymnasier på den københavnske vestegn, er begejstret.

For det giver ikke mening, at en ny politisk aftale kan lukke for optag på gymnasier med eksempelvis for stor andel af ikke-vestlige elever, mener han.

- Vi vil rigtig gerne have en anden sammensætning af elever. Jeg tvivler dog på, at det hjælper at sende 30 procent af eleverne fra Gentofte ned til os. Jeg tror ikke, de vil trives her, siger han og uddyber:

- Der kommer et kultursammenstød, for det er jo ikke alle vores elever, der har råd til at gå ud at spise frokost på café hver dag. Problemet er her, at algoritmerne ikke tager højde for den menneskelige faktor, siger Ole Heinager til TV 2 Lorry.

Han mener, at det kan ødelægge studiemiljøerne, når der kun går 2.g’ere og 3.g’ere på skolerne. Rektoren vil hellere ændre elevsammensætningen på skolerne med et større lokalt samarbejde.

- Vi vil hellere have folk ind fra forskellige folkeskoler i Vallensbæk og Ishøj, som vi har indgået samarbejde med. Både fra lejligheder og ejerboliger, siger rektoren.

Kan skabe parallelsamfund

Som en del af torsdagens nye aftale skal mellem seks og ni gymnasier stoppe for optag af elever i et år.

Det er de gymnasier, der ifølge aftaleteksten er kommet ind i en "negativ spiral" og oplever en mere og mere skæv elevsammensætning samt færre og færre ansøgninger.

Et af formålene er ifølge aftaleteksten at gøre op med, at elevgrundlaget er ude af balance på en række gymnasiale uddannelsessteder.

- Elevsammensætningen på en række afdelinger afspejler langt fra befolkningen i området, hverken i forhold til elevernes sociale, kulturelle eller etniske baggrund. Eksempelvis er nogle afdelinger med en høj andel elever med ikke-vestlig herkomst i dag blandt andet presset af manglende søgning fra elever med dansk herkomst.

- Dette kan være med til at skabe parallelsamfund og gøre det vanskeligere at sikre dannelseselementet i de gymnasiale uddannelser, står der i aftalen.

Ifølge Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Marie Krarup, vil den nye aftale være med til at ændre kulturen.

- Vi skal ikke have sharia eller islamisering på gymnasierne i Danmark. Det er derfor, Dansk Folkeparti er med i aftalen.

- Vi ønsker ikke gymnasier, som er domineret af muslimsk kultur, sagde hun, da aftalen blev præsenteret torsdag eftermiddag.

Ingen kniv og sharialov

Det er dog et forfejlet billede at tegne af eksempelvis Next's gymnasier i Ishøj og Albertslund, mener Ole Heinager.

- Eleverne render altså ikke rundt med knive og snakker sharialov. De får tegnet et helt forkert billede af, hvordan gymnasierne er, siger han.

Hvilke seks til ni gymnasier, der skal stoppe for optag af elever i et år, er endnu ikke offentliggjort.

Next Sydkysten i Ishøj er dog det gymnasium i Danmark, der har størst tilgang af ikke-vestlige elever på 57 procent.

Gymnasier med størst tilgang af ikke-vestlige elever:

Gymnasier, der har størst tilgang af ikke-vestlige elever, ifølge Børne- og Undervisningsministeriet:

  • Sydkysten Gymnasium i Ishøj: 57 procent.
  • Aarhus Gymnasium i Tilst: 56 procent.
  • HF & VUC København Syd i Hvidovre: 55 procent.
  • H. C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg: 53 procent.
  • Ørestad Gymnasium, København: 49 procent.
  • Mulernes Legatskole i Odense: 45 procent.
  • Albertslund/Vestskoven Gymnasium i Albertslund: 44 procent.
  • VUC Syd i Haderslev: 43 procent.
  • Høje-Taastrup Gymnasium: 43 procent.

Kilde: TV 2.

Færre førsteprioriteter er prisen værd

Den nye aftale om fordeling af elever på gymnasiale uddannelser er blevet kritiseret for at indskrænke elevernes frie valg.

Men hos interesseorganisationen Danske Gymnasier er glæden for aftalen stor, og formand Birgitte Vedersø understreger, at der heller ikke i dag er frit valg.

- I dag bliver elever også sendt andre steder hen, end de har som førsteprioritet.

- Det er rigtigt, at der måske er en lille smule færre elever, der får opfyldt deres førsteprioritet, men jeg synes, at det er en pris, der er værd at betale, når man sikrer, at eleverne kommer til at gå i skole med nogle, som ikke udelukkende ligner dem selv, lyder det.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.

I resten af landet ændres der ikke lige så meget på den måde, som eleverne fordeles efter.

Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser, sikre en større fordeling.