Lokalt

Naturområde selvantændt

TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Naturen er knastør. Mandag aften måtte brandfolk kæmpe hårdt for at få begrænset en brand på det millitære øvelsesareal ved Varde.

Foråret er over os - og det er lang tid siden, der er faldet regn i større mængder. Det gør naturen knastør og der skal ikke meget til, før der antændes en brand.

Efter en mandag med flot solskin og varme kunne naturen tilsyneladende også selvantænde. Det er i hvert fald brandfolks teori om årsagen til en brand, som en af politiets hundepatruljer opdagede mandag aften ved Varde.

Her observerede de pludselig meterhøje flammer fra et skovområde på et militært øvelsesområde.

De viste sig at stamme fra en brand i en større stak med afsavede grene.

Sydvestjysk Brandvæsen fik branden under kontrol og helt slukket ved 23-tiden.

- Brandvæsenets indsatsleder vurderer, at branden sandsynligvis er opstået ved selvantænding efter den varme og solrige dag. Det viser, hvor knastør græs og træ er lige nu. Der er god grund til at være forsigtig med åben ild og heller ikke efterlade flasker i naturen, der kan virke som brændglas, der i værste kan starte en brand, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der har i de seneste døgn være en række mindre brande i naturen. Lørdag udviklede en travetur en stor naturbrand på Randbøl Hede, da en glød fra kaffebrygning i det fri antændte noget tørt græs.