Antivaccine-sedler lagt i postkasser – eksperter svarer på 14 påstande fra skeptikere

Hans Jørn Kolmos: - De er jo ikke på et mere eksperimentalt stadie, end at de er afprøvet. De er afprøvet på 40.000 mennesker inden anvendelse, og millioner er blevet vaccineret. Så det kan man ikke sige. Det er efterhånden ved at være veletableret praksis.

Camilla Foged: - Det er ikke rigtigt. De er afprøvet efter alle kunstens regler og godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Camilla Foged: - Det er heller ikke rigtigt. Det er de. Man tester altid vacciner på dyr, inden man går i mennesker for testsikkerhed.

​Jan Pravsgaard Christensen: - Det er ikke rigtig, fordi de er blevet testet i aber. I makakaber, der ikke er primater, undersøger man, om vaccinen virker efter hensigten. Jeg kan ikke huske om vaccinerne er blevet testet på chimpanser, men på dem kan man teste effektiviteten, fordi de ligner mennesker så meget.

Hans Jørn Kolmos: - De er testet et halvt år, og det er den tidshorisont, man plejer med alle vacciner. Der er ikke noget odiøst i det. De er testet lige så grundigt i den her sammenhæng som andre vacciner. Måden de er blevet testet på afviger overhovedet ikke fra, hvordan man ellers tester vacciner.

Jan Pravsgaard Christensen: - Længere tid er jo relativt. Man kan sige, at fase 3-studierne gik over mindst tre måneder. De folk, der indgik i fase 1-studierne, har været vaccineret tre måneder før, så dem har man fulgt i op til seks måneder

Jan Pravsgaard Christensen: - Det er også forkert, fordi mange af de bivirkninger vi ser, er folk, der får hovedpine, feber og lidt træthed i et par dage. Dem, der har fået én allergisk reaktion fra Pfizer-BioNTech-vaccinen, har man kunnet behandle med det samme. De her sjældne blodpropper er nogle, der skal behandles i en lidt længere periode.

Camilla Foged: - Altså Sundhedsstyrelsen har jo lige slået fast, at AstraZeneca i sjældne tilfælde kan være skyld i blodpropper. Der er mange forskellige typer bivirkninger. Bivirkninger inden for de første par døgn er meget almindelige, og allergiske reaktioner har man også være forberedt på. Men al medicin har bivirkninger.

Hans Jørn Kolmos: - Jo, det vil de faktisk. Det er der ret god evidens for. De forhindrer alvorlig sygdom, så man skal på intensiv afdeling. Det viser vaccinerne ret tydeligt, så det er simpelthen ikke rigtigt. Vi diskuterer, om man forbigående kan bære virus i en periode uden at blive syg eller blive ganske let syg, selvom man er vaccineret, og det kan godt være tilfældet. Men det, som står fast indtil nu, er, at vaccinerne dækker mod alvorlig sygdom.

Jan Pravsgaard Christensen: - Det er jo dokumenteret med indtil flere af dem. De grupper, der er vaccineret, har langt færre tilfælde med coronavirus end kontrolgrupperne. Testene er ikke lavet på den måde, så de måler, om folk er blevet smittet. De måler, om folk bliver alvorligt syge eller indlagt. I og med at de ikke bliver alvorligt syge, er de formentligt ikke smittet. Men der er ingen vacciner, der er 100 procent sikre.

Jan Pravsgaard Christensen: - ​I starten troede man, at folk, der var vaccineret med Pfizer-BioNTech, Moderna og AstraZeneca, kunne smitte videre. Store studier har dog vist, at det sker meget sjældent. Det kan lade sig gøre, vi har eksempler, men sandsynligheden er lille.

Hans Jørn Kolmos: - Vaccinerne vil forhindre, at man smitter andre med covid-19, fordi man ikke bliver syg og dermed smitter videre. Det vil være situationen i langt de fleste tilfælde. Når det er sagt, kan vi på nuværende tidspunkt ikke udelukke, at der vil være enkelte af de vaccinerede, som forbigående bærer virus i sig. De vil ikke være særligt smittefarlige, fordi de ikke er syge.

Hans Jørn Kolmos: - Nej, fordi vi går med livrem og seler. Alle coronaregler skal overholdes, indtil virus er bragt fuldstændigt under kontrol, og så bliver restriktionerne udfaset. Indtil da er det rigtigt, at man stadig skal overholde reglerne.

Jan Pravsgaard Christensen: - Jamen det er jo rigtigt. Mundbindene bliver brugt af alle. Her skelner man ikke mellem, om man har været syg, vaccineret eller testet negativ. Man skærer alle over en kam for at gøre det nemmere.

Camilla Foged: - Det gør de ikke. De indeholder ikke noget levende materiale. Der er ikke nogle organismer i.

Hans Jørn Kolmos: - Det er jo ikke organismer. Det er rigtigt, at man har sat nogle arvematerialer ind i fuldstændigt harmløse virus, men det er ikke sådan, at organismerne pludseligt udvikler sig til sygdom.

Jans Pravsgaard Christensen er enig med de to andre i, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna ikke er organismer, men han mener, at man godt kan argumentere for, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson teknisk set indeholder organismer. 

- Pfizer/BioNTech og Moderna er ikke en modificeret organisme. Det er faktisk slet ikke en organisme. Det er en vaccine. Til gengæld er AstraZeneca og Johnson & Johnson teknisk set genetisk modificerede organismer. Men det er ikke organismer, der kan kopiere sig selv og smitte andre eller slippe ud i naturen.

Hans Jørn Kolmos: - Menneskefostre... Det er det rene vrøvl, hvordan skulle det komme derind? Det er ikke rigtigt.

Jan Pravsgaard Christensen: - ​Det passer ikke. Det er kun viruspartiklen. De bliver slet ikke groet på menneskefostre, så det er noget pladder.

Jan Pravsgaard Christensen: - Det skal man ikke være bekymret for. Der er ikke noget genetisk materiale, der kan ødelægge vores kromosomer og dermed vores fertilitet.

Hans Jørn Kolmos: - Det er nyt for mig. Hvorfor skulle det påvirke fertiliteten, det har jeg ikke hørt om. Og jeg har hørt en del.

Hans Jørn Kolmos: - Det er der jo i det hele taget. Det er ikke noget, der specielt relaterer sig til vacciner, det ser man uafhængigt af, om man er syg eller vaccineret, så det er der ikke noget mærkeligt i. Det er en ren teoretisk betragtning. Der er ikke noget af det, der er bevist med de godkendte vacciner, ellers ville de ikke blive godkendt.

Jan Pravsgaard Christensen: - Man kan sige, at de sjældne blodpropper, man har set, faktisk er en autoimmun tilstand, der opstår i meget sjældne tilfælde. Det er kun den ene autoimmune sygdom, der giver blodpropper og lave antal blodplader. Kramperne har man ikke set noget af.

Camilla Foged: - Det har man vidst ikke observeret fra mRNA-vacciner, men fra AstraZeneca og Johnson & Johnson har vi desværre haft nogle dødsfald. Det er derfor, de ikke bliver brugt mere. Det har vist sig at være en sjælden bivirkning, som man først opdager, når man bruger dem i større skala.

Hans Jørn Kolmos: - Det er fuldstændigt rigtigt, at der har været dødelige blodpropper og nogle tilfælde, som måske kan tilskrives Johnson & Johnson-vaccinen, men det er ikke bevist. Dødsfaldene er sket af nogle sjældne blodpropper, men dermed ikke sagt, at det er vaccinen. Det kunne også være sygdommen, der lavede det. For en sikkerheds skyld afviser vi det ikke.

Hans Jørn Kolmos: - Det kan man sådan set godt, men det er ikke det enkelte individ, der gør det. Sundhedsstyrelsen går ind og anbefaler vaccination, staten påtager sig ansvaret for de skader, der opstår. Får man en vaccineskade, er man omfattet af patientsikkerhedserstatningen. De direkte ansvarspådragende er staten og sundhedsvæsnerne i landene.

Camilla Foged: - Det er rigtigt for de her coronavacciner, fordi de er udviklet så hurtigt, så firmaerne er fritaget for ansvar. Det har de fået skrevet ind i deres kontrakter. Det er lidt specielt for de her vacciner.

Jan Pravsgaard Christensen: - Dem har jeg ikke mødt. Man skal lytte til vores sundhedsmyndigheder. Jeg ser ikke nogle problemer ved at tage dem.

Hans Jørn Kolmos: - Du kan altid finde en håndfuld læger, der siger, det skal du ikke. Men for hver af dem er der 1000 andre læger, der siger, at man skal. Det er stærkt vildledende. Det er skadeligt at informere på den måde.