Lokalt

Aktivist kritiserer forhold for heste i Mols Bjerge: - Jeg bliver harm

TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

"Det er jo ikke nogen dyr, der er vant til at leve i den danske natur," siger aktivist. Molslaboratoriet afviser kritikken.

Udsatte heste i Mols Bjerge har de seneste dage skabt stor debat. Hestene er sat ud og græsser på 120 hektar land på Djursland for at skabe bedre natur.

Ifølge Molslaboratoriet kan hestene fint klare sig selv.

Men andre mener, at dyrene lider overlast. Enkelte er endda klar til bryde reglerne for at stoppe det, de opfatter som dyremishandling. En af dem er Dorthe Brauner Jensen, der kalder sig selv dyreredder.

Hun mener ikke, at hestene, som Molslaboratoriet satte ud i Mols Bjerge i 2016, har det godt nok.

- Alene af den årsag at det er nogle dyr, der er blevet plantet her. Det er jo ikke nogen dyr, der er vant til at leve i den danske natur, siger Dorthe Brauner Jensen, frivillig hos Dyrenes Velfærd, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg bliver harm, siger Dorthe Brauner Jensen om hestenes levevilkår.

Derfor har hun været med til at anstifte debatten, blandt andet på Facebook.

Heste skal skabe mere biodiversitet

TV2 ØSTJYLLAND møder Dorthe Brauner Jensen på Mols uden for hestenes indhegning, da Molslaboratoriet ikke ønsker at lægge areal til besøget – og ikke har tillid til, at Dorthe Brauner Jensen afholder sig fra at fodre dyrene.

Noget, hun nægter at have gjort tidligere. Hun vil dog heller ikke afvise at gøre det.

- Hvis dyrene stadigvæk sulter i de hårde vintermåneder. Ja, så kunne jeg godt finde på at køre noget hø ud til dem, siger Dorthe Brauner Jensen.

Hestene er sat ud for at skabe bedre natur og mere biodiversitet. De græsser frit på et 120 hektar stort areal. Dorthe Jensen er overbevist om, at det ikke er en korrekt måde at holde heste på.

- Man bruger dyrets sult til at spise den uønskede vækst. Derved udsætter man dyret for en lidelse, siger Dorthe Brauner Jensen.

"Enormt kritisabelt"

Hestene er Exmoor-ponyer, der er indkøbt fra en tysk nationalpark og blandt andet også lever vildt i England.

Kunne det tænkes, at det her have noget at gøre med, at du holder personligt af heste? At du synes, at heste er nogle søde dyr?

- Nej, det har det ikke. Kreaturer eller heste, det er sådan set lige meget. Det er dyr, der ikke er vant til at være i den danske natur. Det er dyr, man planter bag et hegn, siger hun.

Debatten om hestenes velfærd er brudt ud i lys lue de seneste dage. Og står det til Dorthe Brauner Jensen, skal debatten ikke stilne af endnu:

- Det er enormt kritisabelt. Man ofrer nogle dyr, som egentlig var beskyttet af den danske dyreværnslov, for at få nogle biller og insekter.

På Molslaboratoriet afviser man alle anklager om, at dyrene mistrives. Og det er ikke kun her, at der går heste året rundt i naturen.

Gode erfaringer på Langeland

På Sydlangeland har de 15 års erfaring med at holde heste til naturpleje på store arealer, hvor hestene i udgangspunktet skal passe sig selv og naturen.

Ifølge skovrider Jakob Harrekilde holder de alligevel nøje øje med dyrene – ligesom på Mols:

- Som udgangspunkt skal de jo passe sig selv, men vi holder øje med, om alt står godt til. Det er både, i forhold til om der er nogle, der er syge – de må ikke lide overlast – og så i forhold til især i vinterperioden, at de ikke bliver for magre, siger skovrider Jakob Harrekilde til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fortæller, at hestene ifølge deres erfaring er gode naturplejere, og at man ved hjælp fra kommunen holder et dagligt tilsyn med hestene:

- Vi har et ansvar for at leve op til dyreværnslovens regler. Det gør vi med dagligt tilsyn og et årligt dyrlægetjek, hvor vi fanger alle hestene ind, og så er der en dyrelæge, der kigger på hver enkelt hest.

- Jeg er ikke bekymret for vores heste på Sydlangeland, siger Jakob Harrekilde.