Boligområde var i fare for at blive en 'hård ghetto' - men så bankede boligselskabet på alle døre
Regeringens kriterier for ghettolister er urimelige og decideret udanske, mener formand.
Efter fire år på regeringens ghettoliste lykkedes det tirsdag Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter at undgå endnu et år på listen. Men kun med nød og næppe.
Fem år i træk på listen udløser automatisk betegnelsen ”hård ghetto”, og det ville betyde, at Bispeparken inden 2030 skulle nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent og i yderste konsekvens rive boliger ned.
Det ville Bispeparkens boligselskab FSB gerne undgå, så det bankede på døren hos samtlige beboere i Bispeparken.
For at et alment boligområde kan betegnes som en ghetto, skal der være mindst 1000 beboere, og over halvdelen skal være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derudover skal mindst to af fire kriterier være opfyldt.
Udover at opfylde kriteriet for dømte beboere opfyldte Bispeparken sidste år også kriteriet for manglende uddannelse. Men boligområdet lå kun lige over grænsen med 60,4 procent, der alene havde en grundskoleuddannelse. Grænsen er 60 procent.
Derfor gik boligselskabet fra dør til dør og spurgte alle beboere, om de har en uddannelse fra udlandet, som ikke er vurderet og registreret i Danmark.
22 beboere gjorde forskellen
Det viste sig, at 22 beboere i Bispeparken havde en uddannelse fra udlandet over grundskoleniveau, som de med boligselskabets hjælp fik godkendt i Danmark.
De 22 var nok til, at andelen af beboere, der alene har en grundskoleuddannelse, faldt til 55 procent, og dermed opfylder Bispeparken ikke længere kriterierne for at stå på ghettolisten.
- Det betyder, at vi kan lette skuldrene lidt. Vi har hele tiden vidst, at det her er et skønt og dejligt boligområde. Og det er nu officielt anerkendt, nu hvor vi ikke står på nogle af de her åndssvage lister mere, siger beboerformand Jean Thierry til TV 2 Lorry.
Men midt i glæden er der også frustration over ”de åndssvage lister”, som han kalder det.
- Vi er nøjagtig de samme, og vi har de uddannelser, vi har. Alle kriterierne er skæve på en eller anden måde, siger han.
Hos boligselskabet FSB kan man glæde sig over, at indsatsen med at banke på døre gjorde forskellen i år.
Men ifølge formand Steen Søndergaard Thomsen er det ”helt urimeligt”, at det bliver afgjort af ”marginaler”.
- Det er absurd, at man måler mennesker på sådan en vægt. Det er så urimeligt og så udansk, siger han TV 2 Lorry.
I alt har Danmark 13 boligområder, der betegnes som ”hård ghetto” efter fem år på ghettolisten.
Som konsekvens skal kommuner og boligorganisationer for områderne indsende en udviklingsplan for, hvordan de vil nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent inden 2030.
Det kan for eksempel gøres ved at bygge nyt, ved at omdanne eksisterende boliger til ungdoms- og ældreboliger eller ved at rive boliger ned.
200 førtidspensionister
Et af de områder, der skal til lave sådan en plan, er Nørager og Søstjernevej i Sønderborg.
Området har cirka 200 førtidspensionister, og de anses som uden tilknytning til arbejdsmarkedet. De bidrager dermed til, at over 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 ikke er i job eller i uddannelse. Noget, der møder kritik fra Danmarks Almene Boliger.
- De tæller helt paradoksalt med i ghettokriteriet om for mange uden for arbejdsmarkedet. Selvom førtidspensionister jo ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger formand Bent Madsen i en pressemeddelelse.
Også borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen fra Socialdemokratiet, er utilfreds.
- Jeg er da lidt trist over, at man nu skal rende rundt med et prædikat, der hedder en hård ghetto i et boligområde, som vi slet ikke føler hører hjemme i den kategori, siger han til TV SYD.
Udover boligområdet i Sønderborg er også Solbakken i Odense ny på listen over hårde ghettoområder.
Fire tidligere ”hårde ghettoer” er røget af listen, men de skal stadig gennemføre de vedtagne udviklingsplaner.
Der er 15 områder på den nye ghettoliste. Det er 13 færre end sidste år.