Lokalt

Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikinge-grav løst

TV 2 Lorry logo
I samarbejde med TV 2 Lorry

Nye DNA-analyser kaster lys over berømt arkæologisk fund ved Roskilde. Arkæologer er meget overraskede over de nye svar.

Normalt er det politiet, der løser mordgåder.

Men på Roskilde Museum har arkæologer i årevis gravet i en tudsegammel mordsag. Og nu er de så kommet et vigtigt skridt nærmere en mulig opklaring.

Der er tale om den gådefulde vikinge-dobbeltgrav, Gerdrupgraven. Den blev fundet for knap 40 år siden i den lille landsby Gerdrup nord for Roskilde, og i dag er graven en af kronjuvelerne blandt udstillingerne på Roskilde Museum.

I graven ligger to skeletter af en mand og en kvinde, og i mange år har arkæologer undret sig over, hvem de mon var, og hvorfor de er begravet sammen.

En af ’kronjuvelerne’ på Roskilde Museum er udstillingen af vikinge-dobbeltgraven fra Gerdrup.

Nu har nye DNA-analyser givet svaret på et stort spørgsmål om de tusind år gamle skeletter. Men samtidig rejser der sig helt nye spørgsmål.

- Det er et utrolig spændende og utrolig overraskende resultat, som vi står med nu, som vi bliver nødt til at tænke grundigt over, hvad egentlig kan betyde, siger Ole Kastholm, arkæolog og overinspektør på Roskilde Museum, til TV 2 Lorry.

Teorien om spydkvinden og den myrdede

Gerdrupgraven er det første fund, hvor man med sikkerhed har kunnet sige, at en vikingekvinde var blevet begravet sammen med et våben.

Arkæologerne har længe undret sig over, hvorfor manden angiveligt er blevet dræbt og derefter begravet sammen med kvinden.

- Det ser ud til, at manden er blevet slået ihjel, henrettet, hængt og bundet, inden han er blevet lagt i graven. Og kvinden ligger ved siden af. Hun er tynget ned af store sten og er tilsyneladende gravlagt med en lanse, siger Ole Kastholm.

Ole Kastholm, der er arkæolog og museumsinspektør på Roskilde Museum, er meget begejstret for de nye svar.

Siden udgravningen har man haft en helt bestemt teori om forholdet mellem de to gravlagte personer.

- Vi mente, at vi her havde at gøre med en kvinde, som havde fået et spyd som symbol, som jo er Odins våben, og var blevet holdt nede af de her store sten, sådan så hun ikke skulle gå igen. Og at den hængte mand kunne være et offer - simpelthen et trælleoffer, siger tidligere museumsinspektør Tom Christensen, der for 39 år siden var arkæologisk udgravningsleder i Gerdrup.

Tom Christensen var udgravningsleder på det hold arkæologer, der tilbage i 1981 fandt graven. Her ses han ved stedet.

Skeletter er mor og søn

Men nu viser helt nye DNA-analyser, at manden og kvinden rent faktisk er mor og søn. Og det overrasker museets tidligere leder.

- Det var sådan set ikke noget, vi overvejede dengang overhovedet. Men det gør det også mere gådefuldt, hvorfor de så skulle ende på denne her måde, siger Tom Christensen.

Tom Christensen ved udgravningen tilbage i 1981.

For arkæologerne er spørgsmålet om, hvorfor manden blev dræbt og begravet sammen med kvinden nu et endnu større mysterium.

Om ikke andet skal historien om Gerdrupgraven nu skrives om.

- Vi skal se på, om vi ved at kigge på andre grave på andet kildemateriale fra vikingetiden måske kan se nogle mønstre, der måske kan hjælpe med at løse den her gåde. Men det er en gåde, og den er ikke helt let at løse, siger overinspektør på Roskilde Museum, Ole Kastholm.

Svar skal måske findes i ældgammel islandsk saga

En teori om vikingegraven går blandt andet på, at kvindens lanse faktisk er en vølvestav - altså en trolddomsstav.

Hvis det er tilfældet, så kan en del af svaret på mysteriet måske findes i en gammel islandsk saga.

Sagaen beretter nemlig om troldkvinden Katla og hendes søn Odd, som bliver forfulgt og henrettet. Sønnen bliver hængt, og kvinden stenes ihjel.

Her ses den gravlagte kvinde, som er gravlagt med kniv og lanse. I bækkenpartiet er der tegn på, at hun har født mindst én gang. Ved bæltestedet ligger en jernkniv og et nålehylster, og langs højre ben en 37 cm lang lansespids i jern.

- I første omgang, så er det som om, at den saga ligger lige til højrebenet. Men for det første kan man sige, at sagaerne ikke er en ét-til-ét forklaring på, hvad der skete i vikingetiden. Sagaerne er nedskrevet flere hundrede år senere, siger Ole Christensen.

DNA-spørgsmålet er nu blevet besvaret, og mens der fortsat ventes på, at det nye mysterium måske engang i fremtiden bliver løst, så kan skeletterne fra vikingegraven ses på Roskilde Museum.