Lokalt

Efterskole får kritik for kampråb og gruppekram

TV Midtvest logo
I samarbejde med TV Midtvest

Til Efterskolernes Dag fremførte Brejninggaard Efterskole et stort fælleskram inden deres opvisning. Uklogt, siger virolog.

Flere end 100 elever på Brejninggaard Efterskole ved Spjald udførte søndag aften et kampråb, inden de kastede sig ud i en stor gymnastikopvisning i anledning af Efterskolernes Dag, der i år blev afviklet online.

Men den slags meget tæt kontakt øger risikoen for smittespredning, siger virolog ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

Fra et virologisk synspunkt er der betydelig smitterisiko.

Søren Riis Paludan, virolog ved Aarhus Universitet

På en efterskole knytter eleverne som regel særlige bånd og kommer hinanden nær.

Sådan er det også på Brejninggaard Efterskole, hvor de - ligesom på mange andre efterskoler - har lavet "familiegrupper", hvor eleverne i en gruppe gerne må være tæt på hinanden, men så må holde mere afstand til resten af skolens elever.

Udsatte sig for stor smitterisiko

Søndag kom eleverne på Brejninggaard Efterskole for en kort stund helt tæt på hinanden, da de før en gymnastikopvisning på Efterskolernes Dag lavede et fælles kampråb, hvor de sang og råbte, mens de holdt om hinanden i et gruppekram.

Men gruppekram og kampråb på den måde er ikke særlig smart, siger Søren Riis Paludan. Krammet udgør nemlig en betydelig smitterisiko.

- Jeg tænker, at det er glade mennesker, og det er jo dejligt, men fra et virologisk synspunkt er der betydelig smitterisiko. De står meget tæt, og det ser også ud til, at der er mange, der synger og råber, og det giver yderligere smitterisiko, siger Søren Riis Paludan.

Forstander på Brejninggaard Efterskole, Kristian Grell, fornægter heller ikke smitterisikoen. Han mener dog, at de har taget deres forholdsregler. For eksempel har alle eleverne været på skolen i mindst ti dage, og nogle har været der i tre uger.

- Selvfølgelig er det en udfordring, at man står så tæt og råber og synger, men her er det kun vores elever, der har været her længe. Nogle er syge, nogle venter på testsvar og nogle har snotnæse, og de er ikke med, så vi mener, at det var forsvarligt, fortæller Kristian Grell.

Ingen regler er brudt

Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet specifikke retningslinjer for efterskoler under coronaepidemien. Der er familiegrupperne, som eleverne skal holde sig i. Der er særlige forhold i spisesalen. Og så er der afstandskravet.

Forstanderen mener dog, at skolen har overholdt retningslinjerne.

- Hvis man går helt juridisk til det, så må vi i undervisning og særlige tilfælde gerne afvige fra kravet om en meters afstand i kortere tid. For eksempel søndag ved opvisningen, hvor vi ville vise, hvad sammenhold på en efterskole er, siger Kristian Grell.

Selv om eleverne indenfor de seneste ti dage har været sammen, så er virologen fra Aarhus Universitet stadig bekymret for klynge-krammet på Brejninggaard Efterskole.

- Forstanderen har nok retten på sin side, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om de alle på efterskolen er i samme smittekæde. Man tuner i hvert fald smitterisikoen betydeligt ved at stille sig i en klump og råbe, skrige og hoppe, mener Søren Riis Paludan.

Det er et helt nyt elevhold, og vi skal skabe noget sammenhold, så de kan mærke gejsten og glæden.

Kristian Grell, forstander på Brejninggaard Efterskole

I dagligdagen gør efterskolen en del for at undgå smitte og sætte et godt eksempel. Ifølge Kristian Grell vender lærerne ikke det blinde øje til, når de ser elever, der opfører sig i strid med restriktionerne. Men eleverne ved også godt selv, hvad der er rigtigt og forkert.

- De unge mennesker ved godt, hvad de værner om og kender forskellen på, hvornår det er i orden eller ej. Så eleverne får lov i det her ene minut til at være tætte, og efterfølgende går de hvert til sit igen, som man også kunne se på søndagens opvisning, siger forstanderen.

Overvejer kampråb næste gang

Sundhedsmyndighederne fortæller om coronasmitten, at man har været i 'nær kontakt' med en smittet, hvis man har stået tæt i 15 minutter. Elevernes kampråb varede i cirka et minut, men på grund af elevernes råben kan tidsaspektet være opvejet, vurderer Søren Riis Paludan.

- Det er korrekt, at der er sammenhæng mellem varigheden af en kontakt mellem mennesker og smitterisiko, men den er absolut ikke nul. Så kort tid er det heller ikke, så tidsrisikoen opvejes af, at der synges og råbes, siger virologen Søren Riis Paludan.

Det er heller ikke sikkert, at efterskolen vil lave et kampråb inden næste gymnastikopvisning.

- Det er en vurdering fra gang til gang. Hvis en opvisning kommer på et tidspunkt, hvor mange elever har været hjemme, så vil vi vurdere den situation. Men det er en del af en fodboldkamp eller gymnastikopvisning at lave kampråb, så vi vil vurdere hver gang, fortæller Kristian Grell.

For Brejninggaard venter næsten alle opvisninger først til foråret, så det kan vare længe inden, at vi igen får et kampråb med 100 elever at se.