Kronprinsesse Mary er hovedtaler ved Copenhagen Pride Show
Kronprinsesse Mary skal være hovedtaler ved dette års Copenhagen Pride Show, der sendes i tv lørdag 22. august.
Når Copenhagen Pride normalt løber af stablen, er der samlet en enorm parade, der bevæger sig igennem byen for at hylde LGBTQIA+-miljøet.
Sidste ĂĄr deltog 35.000 mennesker, men pĂĄ grund af coronakrisen har Copenhagen Pride mĂĄttet aflyse sin traditionelle parade.
I stedet markeres Pride-ugen med blandt andet et tv-show lørdag 22. august, der sendes live på TV 2 Lorrys kanal.
Her vil kronprinsesse Mary være hovedtaler i showet, der sendes fra klokken 19.45 til 21.45. lørdag 22. august.
Det oplyser Copenhagen Pride.
- Det er et stærkt signal, som viser, at i Danmark er vi forenede - fra høj til lav i vores samfund - i bestræbelsen på, at alle skal være trygge og vide, at de er skattede medlemmer af vores samfund, udtaler forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen.
- Det må alt andet lige være sværere for familier ikke at acceptere, når deres søn eller datter springer ud, når kongehuset er ude at sige, at det her har vores respekt og accept, siger han til TV 2 Lorry.
Selvom paraden er aflyst, vil der fra 17. til 23. august være 100 arrangementer om menneskerettigheder på Rådhuspladsen.
En regnbuefarvet kronprinsesse
Det er ikke første gang, at kronprinsessen drysser kongeligt støv udover Pride-arrangementer:
I 2019 blev det offentliggjort, at kronprinsesse Mary bliver protektor for regnbuearrangementet Copenhagen 2021, som blandt andet tæller Worldpride og Eurogames.
Det er første gang nogensinde, at en kongelig person stiller sig i spidsen for et stort internationalt LGBTQIA+-arrangement.
- Kronprinsessen tager en aktiv interesse i vores arbejde med eventen, og vi er meget glade for hendes støtte. Hun er med til at mainstreame LGBT+-sagen, og det kan kun gavne os, siger Lars Henriksen.
Derudover deltog kronprinsesse Mary i 2019 ved Danish Rainbow Awards, der er LGBTQIA+-miljøets store årlige prisuddelingsshow, hvor personer, virksomheder og organisationer, der har gjort en positiv forskel for LGBTQIA+-miljøet, bliver hyldet.
I 2016 gik prinsesse Marie som den første danske kongelige med i Pride-paraden som protektor for AIDS-fondet.
Copenhagen Pride Show bliver sendt live på tv i samarbejde med TV 2 Lorry lørdag 22. august. Man kan se med på TV 2 Lorry-kanalen og livestreame showet på TV 2 Lorrys Youtube-kanal og på tv2lorry.dk klokken 18.30 til 21.45.
Se hele programmet for Copenhagen Pride Week 17. til 23. august her.
TV 2 Lorry er mediepartner pĂĄ Copenhagen Pride 2020.