Chokoladebutik lagt for had efter opslag om Eskimo-is

TV 2 Kosmopol logo
I samarbejde med TV 2 Kosmopol

Chokoladebutik er endt i en shitstorm på Facebook. Ejeren beskyldes for "hyggeracisme".

Tina Jakobsen Wilstrup har i snart 25 år ejet Frederiksberg Chokolade.

Hun har aldrig oplevet noget, der minder om det, hun oplever lige nu.

Tirsdag aften skrev hun et opslag på chokoladebutikkens Facebookside, hvor hun kritiserer isproducenten Hansens Is’ beslutning om at ændre navnet på deres kendte vaniljeis Eskimo efter klager fra kunder.

I Facebook-opslaget udlover chokoladebutikken samtidig gratis isvafler på fredag til de første 50 kunder. Vaflerne vil indeholde butikkens egen producerede Eskimo-is med en flødebolle på toppen.

Men i stedet for at skrive flødebolle i opslaget anvendte chokoladebutikken ordet ’n….kys’, hvilket kunne opfattes som en omskrivning af ordet 'negerkys'.

- Og det er min ESKIMO-IS MED N....kys på toppen serveret med kærlighed til vores sprog fra gamle dage, skrev chokoladebutiks-ejeren.

- Jeg skrev opslaget, efter at jeg havde set Hansens Is valgte at droppe navnet. Jeg blev ked af det og stødt, fordi man lige pludselig ikke må sige nogle ord mere, forklarer Tina Jakobsen Wilstrup til TV 2 Lorry.

Beskyldt for racisme

Opslaget fra chokoladebutikken har fremkaldt mange voldsomme negative reaktioner i det forgangne døgn.

Mere end tusinde brugere har kommenteret opslaget, og mange kritiserer Frederiksberg Chokolade for ”hyggeracisme” ved at holde fast i navnet Eskimo til deres is og anvende ordet negerkys, selvom det er omskrevet.

- Rigtig meget øv, Tina! Der mistede I sgu lige os som kunder. Vi er ellers kommet hos jer i mange år (og pakkede chokolade for dig i mine teenageår). Men mine to drenge, der begge er mørke, skal ikke have is et sted, hvor man holder 50’er-værdier højt. Det har de sgu fortjent bedre end... Ok med de æstetiske værdier fra 50’erne, men come on... Sproget og holdningerne må gerne følge med det nye årtusind, skriver en kvinde i kommentarsporet.

- Nu ved jeg, hvor jeg ikke skal handle længere. Hyggeracisme er ikke lige mig, skriver en anden kvindelig Facebook-bruger.

- I laver helt fantastisk chokolade. Hvad med at holde jer til det? For udbredelse af “hyggeracisme” gennem plat og ufølsom markedsføring giver i hvert fald ikke mig mere lyst til at handle hos jer, skriver en tredje Facebook-bruger.

Afviser racisme

Tina Jakobsen Wilstrup mener ikke, at ordet Eskimo er racistisk, og derfor er hun ærgerlig over, at man nu ikke må bruge ordet om is længere.

- Jeg synes ikke, at der er noget racistisk i det. For mig er eskimo ikke et ord, der bliver brugt racistisk, og derfor valgte jeg at bruge det i opslaget, siger hun.

Tina Jakobsen Wilstrup forklarer, at hun den dag i dag stadig har kunder, der kommer ind i butikken og bruger ord fra gamle dage, som mange i dag vil opfatte som stødende eller racistiske.

- Jeg har kunder, der handler i min butik, hvor de beder om negerboller og ikke flødeboller. Det retter jeg da ikke, men jeg tænker i stedet, at sådan er generationerne, siger hun og fortsætter:

- Så jeg har ikke set mit opslag som provokation. Jeg synes bare, at det blev for meget, hvad vi må og ikke må sige – men jeg er helt rystet over, hvordan folk har reageret, siger hun.

Tina Jakobsen Wilstrup har dog alligevel valgt at rette i sit opslag på butikkens Facebook-side, så der nu ikke længere står ’N….kys’, men derimod ’ny….kys’ i opslagsteksten.

Men også dette er faldet flere Facebook-brugere for brystet.

- Hvor ER det ulækkert skrevet! Og hvorfor har du redigeret opslaget og skrevet “ny....kys”?", skriver en kvindelig Facebook-bruger.

Bange og forvirret

Tina Jakobsen Wilstrup fortæller, at hun er rystet og chokeret over de beskeder, som hun har modtaget det seneste døgn.

Hun fortæller desuden, at butikken er blevet kimet ned af vrede kunder, hvilket har gjort både hende og hendes personale utrygge.

- Jeg er bange og helt forvirret. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er ked af, hvis jeg har trådt folk over tæerne, men folk må gerne bruge en pæn tone.

- Jeg har en lille forretning. Jeg kan ikke tåle at være en del af den shitstorm. Mit personale bryder sammen, og jeg har selv gjort det flere gange i dag, fordi jeg er helt i chok over det her. Folk skriver til mig på Facebook, SMS og Instagram, og det er virkelig i en hård tone, siger Tina Jakobsen Wilstrup.

Står alligevel ved sit opslag

Tina Jakobsen Wilstrup er bange for at miste sine kunder efter snart 25 år, men mest af alt er hun rystet over den hårde kritik, der er blevet rettet mod hende, samt truslerne om boykot.

- Jeg er såret over det angreb, og jeg synes ikke, at jeg fortjener det. Det gør mig så ked af det. Denne butik er mit liv og min redning, så jeg er helt i chok, siger hun.

På trods af de mange negative reaktioner det seneste døgn vil Tina Jakobsen Wilstrup alligevel holde fast i sin mangeårige tradition og uddele gratis Eskimo-is foran sin butik på Frederiksberg Allé på Frederiksberg nu på fredag.

- Jeg har ikke lyst. Men jeg holder fast i det, fordi det er et arrangement, som mange har savnet under coronaudbruddet. Og jeg holder også fast i opslaget. Måske var formuleringen ikke så god, men jeg står ved det, siger hun.

Men hvorfor holder du fast i at bruge ordet eskimo, når det støder mange folk?

- Jeg synes bare, at der er så mange ord, der bliver lavet om. Ord, som jeg ikke synes er stødende, og, som jeg opfatter det, heller ikke støder den generelle befolkning.

- Jeg synes eksempelvis ikke, at Eskimo-is er nedladende, og jeg opfatter ikke eskimo som et nedladende ord, siger Tina Jakobsen Wilstrup.

Fakta om ordet eskimo:

  • Selve ordet eskimo er gammelt, og det kan i én betydning betegne personer, der spiser råt kød. Det kan også forstås i betydningen "de, der taler et fremmed lands sprog".
  • Betegnelsen var ifølge Den Store Danske almindeligt anvendt fra midten af 1800-tallet, men kan ifølge opslagsværket i dag virke stødende.
  • I 1977 blev betegnelsen iniut, som betyder mennesker, vedtaget på Inuit Circumpolar Conference, der samler inuit-befolkninger i Alaska, Canada og Grønland. Siden har ordet inuit vundet indpas.

Kilde: Ritzau