Lokalt

Handikappet superstudent har fået afslag på flere studier

Astrid Lorenzen er uenig i beslutningen om at afvise hende, som flere universitetsuddannelser har gjort med begrundelse i hendes handicap. Jesper Sørensen
TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Flere universitetsuddannelser har afvist at optage Astrid Lorenzen på grund af hendes handicap.

Det har altid ligget i kortene, at 20-årige Astrid Siemens Lorenzen fra Sønderborg skulle udnytte sit intellekt.

Selvom hun lider af hjerneskaden cerebral parese, også kaldet spastisk lammelse, sidder i kørestol og er dybt afhængig af sine hjælpere, har hun netop som den første i Danmark afsluttet sin studentereksamen fra Sønderborg Statsskole ved hjælp af en øjenstyret talecomputer.

Det er en bekymring for mig, at uddannelsesinstitutioner kan afvise mennesker på baggrund af handicap. Samfundet kan risikere, at vedkommende mister troen på sig selv og taber gejsten til at uddanne sig.

Astrid Lorenzen, kommende studerende ved Københavns Universitet

Den videbegærlige student er nu flyttet ind i en lejlighed på Østerbro i København, da hun gerne vil fortsætte studierne på universitetet i hovedstaden.

Afvist trods tårnhøjt gennemsnit

Med et gennemsnit på 12,3 - et af landets højeste - burde Astrid Lorenzen kunne få adgang til de fleste videregående universitetsuddannelser.

Alligevel har hun fået flere afvisninger fra nogle af de studieretninger, hun har søgt om optagelse på. Blandt andet molekylær biomedicin og medicin på Københavns Universitet, der begrunder afslagene med, at hun ikke selv er i stand til at gennemføre de praktiske øvelser, som studierne kræver. Aarhus Universitet ser derimod ikke hendes handicap som en hindring.

Astrid Lorenzen selv er også uenig i beslutningen om at afvise hende.

- Selvom jeg ikke med min motorik kan udføre forsøg i et laboratorie, anser jeg det ikke som en hindring, såfremt jeg har en assistent, jeg kan instruere. Tre uddannelser har uafhængigt af hinanden tilkendegivet, at det ikke vil være et problem for mig at deltage i laboratorieundervisningen, hvilket det heller ikke har været i gymnasiet, siger Astrid Lorenzen.

Handicappede risikerer at miste troen

Den unge student er helt klar over, at hendes handicap sætter nogle naturlige begrænsninger. Derfor er målet med uddannelsen heller ikke at komme til at arbejde som læge eller lave praktisk arbejde i et laboratorie.

Hendes store drøm er at læse en bachelor, der kan give adgang til kandidatuddannelsen i neurovidenskab. Men efter afvisningerne har hun droppet at gå den sundhedsvidenskabelige vej for at nå sit mål - en mere teoretisk bachelor må nu bane vejen.

Og selvom Astrid Lorenzen glæder sig til at begynde på fysikstudiet ved Københavns Universitet, som gerne vil optage hende som studerende, er hun ked af de afvisninger, hun har fået.

- Det er en bekymring for mig, at uddannelsesinstitutioner kan afvise mennesker på baggrund af handicap. Samfundet kan risikere, at vedkommende mister troen på sig selv og taber gejsten til at uddanne sig, siger hun.

Handicappedes uddannelsesgrad er faldende

Noget tyder på, at hun har ret.

Ifølge Nikolaj Nielsen, der er jurist på Institut for Menneskerettigheder, går det nemlig den forkerte vej, når man ser på uddannelsesniveauet for handicappede.

- Uddannelsesgraden i samfundet generelt er stigende. Der er flere og flere, der får en længerevarende uddannelse. Men ser man på mennesker med handicap, så er den faktisk faldende og har været det indenfor de seneste fire-seks år, siger han.

Ifølge ham kan tendensen tilskrives, at det efterhånden går lidt for stærkt i vores samfund.

- Vi har haft meget fokus på at få folk hurtigt igennem uddannelserne, og at de skal gennemføre på normeret tid. Det kan være en udfordring for folk, der har brug for tilpasninger på den ene eller anden måde. For eksempel fordi man ikke kan studere på fuld tid, siger Nikolaj Nielsen, der efterspørger mere fleksibilitet på de videregående uddannelser.

- Det gælder både i forhold til, hvor lang tid man har til at gennemføre uddannelsen, men det kan også være fleksibilitet i forhold til at kunne gennemføre eksamener, og at man kan planlægge eksamener på alternative måder. Når man gør noget, som er godt for mennesker med handicap, så er det også tit godt for mange andre. Der kan være flere andre, som i en periode har brug for fleksibilitet på deres uddannelse, siger han.

Lige adgang til uddannelse

Socialdemokratiets socialordfører, Troels Ravn, anerkender, at der er behov for at se på handicappedes muligheder og vilkår for at studere på de videregående uddannelser. Men der er også grænser for, hvor langt uddannelserne kan strække sig for at imødekomme individuelle behov.

- Det er dybt bekymrende, at uddannelsesniveauet falder for mennesker med handicap. Så det er godt, Astrid råber op. Uddannelserne skal være mere fleksible, siger han.

Tvivler ikke på faglighed

I København har Astrid Lorenzen affundet sig med afvisningerne, og de har på ingen måde taget modet fra hende. Nu glæder hun sig bare til at komme i gang med studierne.

- Jeg har søgt ind på fysik, som jeg virkelig brænder for, og jeg glæder mig til at starte. Jeg har ikke tvivlet på, at jeg er i stand til at tage en uddannelse på højt niveau. Dog har afvisningerne gjort mig i tvivl om, om jeg ville kunne få muligheden for at uddanne mig, siger Astrid Lorenzen.

- Det betyder ubeskriveligt meget, at der er nogle uddannelser, der er positive overfor mig. Og at de er klar til at etablere de nødvendige rammer. Det burde ikke være en individuel kamp at få lov til at uddanne sig, siger hun.