Lokalt

Tysk smutvej gennem Danmark er igen lovlig

Nu kan tyskere køre gennem Danmark, hvis de skal på ferie i et andet land. Michael Nielsen / TV SYD
TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Da tyske turister sidste uge siden ville bruge Danmark som transit til ferieøen Sild, blev de afvist ved grænsen. Nu får de lov igen at tage bilen.

Tyske turister, der ikke gider bøvle med biltoget fra Niebøll, når de skal til Sild, må nu atter køre gennem Danmark for at nå frem med bil, campingvogn eller autocamper.

I de nye retningslinjer gældende fra mandag står der højt og tydeligt, at “en person med fast bopæl i Tyskland, der ønsker at rejse igennem Danmark med henblik på at holde ferie i Sverige eller andetsteds i Tyskland, eksempelvis Sylt, et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen”.

Gennemrejse/transit gennem Danmark

For personer med fast bopæl i Tyskland eller de nordiske lande (Sverige, Norge, Finland og Island) anses det for anerkendelsesværdigt at foretage transit gennem Danmark med henblik på ferieophold uden for Danmark.

F.eks. har en person med fast bopæl i Tyskland, der ønsker at rejse igennem Danmark med henblik på at holde ferie i Sverige eller andetsteds i Tyskland, eksempelvis Sylt, et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen.

Kilde: Rigspolitiet.

I sidste uge måtte Syd- og Sønderjyllands Politi stoppe flere hundrede tyskere, der ville køre til færgen i Havneby på Rømø for at komme til den tyske ø.

Ved at køre via Danmark ville tyskerne for op mod fem tiders ventetid for at komme med biltoget fra Nibøl syd for grænsen til Sild.