Lokalt

Storken Annika går til angreb på ny stork

TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Vold og storkeblod i Smedager.

Søndag eftermiddag blev den nye stork i Smedager-reden angrebet af Annika.

Den blev stukket af Annikas spidse næb, og der var storkeblod på de hvide fjer.

I følge Storkene.dk var det Annika, der var angriberen.

Det er sådan et angreb, som storkeekspert Mogens Lange har frygtet, siden Annika blev fordrevet fra sin rede.

Grueligt galt

- Altså, hvis Annika har slået sig sammen med en hanstork i år, og de begynder at gå til angreb på (det nye) par i Smedager, så kan det gå grueligt galt for alle fire storke, sagde Mogens Lange fra storkene.dk til TV SYD 22. maj.

- Det kan betyde, at nogle af dem vil få alvorlige skader, måske med døden til følge, sagde storkeeksperten.

Måske er det det, der søndag eftermiddag var i gang i reden i Smedager.