Lokalt

Årets måske største handel: Lego-arving køber ny bolig

Skovsbo Gods er solgt til Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen.  VisitKerteminde
TV 2/Fyn logo
I samarbejde med TV 2/Fyn

Oldebarnet til stifteren af Lego, Thomas Kirk Kristiansen, har købt det historiske Skovsbo Gods i Ullerslev. Det kan blive den dyreste handel i år.

I marts blev Lego-arvingen Thomas Kirk Kristiansen udpeget som ny formand for bestyrelsen i Lego. Knap to måneder senere har han købt Skovsbo Gods.

Det skriver Boliga.dk.

Godset er på 900 boligkvadratmeter og rummer 20 værelser. Dem omgivende grund er på 26 hektar.

Den 41-årige arving havde allerede bopæl i Kerteminde Kommune, men rykker ifølge Boliga nu til godset.

En dyr handel

Det store gods blev opført i 1570'erne af Erik Herdenberg, som var en af datidens rigeste mænd. Siden 2007 har godset været ejet af den fynske erhvervsmand Jens Belling.

Da Jens Belling for ti år siden købte Skovsbo Gods, måtte han slippe omkring 66,5 millioner kroner for den historiske ejendom.

Den nye handel bekræftes overfor Boliga.dk af ejendomsmægler Hans Lilienhoff fra den fynskbaserede, landsdækkende liebhavermæglerkæde Lilienhoff.

Det vides endnu ikke, hvor meget Thomas Kirk Kristiansen har givet for godset, men det kan meget vel gå hen og blive den hidtil dyreste handel i 2020.