Coronavirus

Abevirus afprøves på mennesker - her er de mest lovende coronavacciner

Der er mange måder at udvikle en virus på, og forskere forsøger sig med både modificerede mæslinger og en virus fra chimpanser. TV 2

Flere vacciner testes allerede nu på mennesker, og særligt et dansk forsøg er lovende. Alligevel er der lange udsigter, vurderer professor.

Gennem de seneste måneder har flere hundreder af klodens klogeste hoveder kæmpet en indædt kamp for at udvikle en effektiv vaccine mod coronavirus.

Ifølge WHO har mindst 44 forskerhold kastet sig ind i kapløbet - men selvom flere af dem allerede nu er begyndt at teste på mennesker, skal vi ikke regne med at blive vaccineret lige foreløbig.

Det forklarer professor i infektionsimmunologi ved København Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, som gennem hele sin karriere har arbejdet med vacciner.

- Det mest realistiske bud på, hvornår den første coronavaccine er klar til brug, er nok mellem et og halvandet år. Før da når vi nok ikke i land, vurderer han.

Selvom det ikke tager ret lang tid at udvikle en mulig vaccine, skal den nemlig igennem en række grundige tests for at garantere, at den både er sikker, effektiv og praktisk.

- Først og fremmest skal vaccinen selvfølgelig virke og ikke have for alvorlige bivirkninger. Men den skal også kunne masseproduceres og distribueres let nok til, at den kan komme ud til hele verden, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Sådan udvikles en vaccine

Udvikling i laboratoriet

1. Udvikling i laboratoriet

Tid: Mindst 3-6 måneder

Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.

Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun. 

 

Foto: TV 2

Dyreforsøg

2. Dyreforsøg

Tid: Mindst 2-3 måneder.

Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.

Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.

Foto: TV 2

Test på mennesker

3. Test på mennesker

Tid: Mindst 6-12 måneder. 

Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.

I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.

 

Foto: TV 2

Produktion

4. Produktion

Tid: Ukendt

Lykkes alle test og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.

Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.

Produktionens varighed kan derfor variere alt efter, hvem der har udviklet vaccinen.

Foto: TV 2

Vacciner kan gøre covid-19 stærkere

Der er mange måder at udvikle en vaccine på i laboratoriet, men fælles for dem alle er, at man forsøger at lære kroppens immunforsvar at bekæmpe virussen, allerede inden man bliver udsat for smitte.

Det er dog lettere sagt end gjort.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen er der ved andre virusser blandt andet set eksempler på, at en vaccine har fået immunforsvaret til at danne antistoffer, som gør det lettere for virussen at trænge ind i kroppens celler i stedet for at forhindre det.

Den forhindring løb forskere for eksempel ind i, da de forsøgte at udvikle en vaccine mod den smertefulde, tropiske virussygdom denguefeber - og der er en risiko for, at det kan ske igen.

- Der har fra WHO været forlydender om, at det også kan være et problem med covid-19. Men fordi vi allerede nu ved, at det kan være et problem, er det også noget, man tidligt i processen undersøger grundigt, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Risikoen for, at en færdig coronavaccine faktisk vil øge smittespredningen, er derfor forsvindende lille.

En af de forskergrupper, der lige nu arbejder på en vaccine mod coronavirus, er tilknyttet Københavns Universitet.

'Der er rigtig mange penge på spil'

Selvom meningen med en coronavaccine naturligvis er at redde menneskeliv, er det ifølge Jan Pravsgaard Christensen mere end bare medmenneskelighed, der driver verdens vaccineforskere til at arbejde i døgndrift.

De, der først lykkes med at producere en færdig vaccine, får nemlig et forspring på et nyt og hungrende marked.

- Der er rigtig mange penge på spil her. Udvikler man en brugbar vaccine, har man ofte patent på den og kan på kort tid sende millioner af doser ud i verden, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Før det kan ske, skal en ny vaccine dog sættes i masseproduktion – og det kan betyde, at vi bliver nødt til at vente endnu længere på en vaccine mod covid-19.

Ikke alle har mulighed for at masseproducere

Selvom den første vaccine tidligst kan være testet og klar til brug inden for det næste år, kan der i værste fald gå endnu længere, før almindelige mennesker kan blive vaccineret.

På verdens største vaccinefabrik i Marcy-lEtoile i Frankrig produceres årligt fem hundrede millioner doser af tolv forskellige vacciner.

Skal en vaccine distribueres globalt, skal den nemlig produceres i enorme mængder, og ifølge Jan Pravsgaard Christensen er det ikke sikkert, at den første vaccine udvikles et sted, hvor det lige nu er muligt.

- Er det et af de store vaccinefirmaer, der allerede har kapaciteten til at masseproducere vaccinen, kan den forholdsvis hurtigt komme på markedet. Men er det i stedet en af de mindre spillere, kan det tage lang tid at opbygge en stor produktion, forklarer han.

Det er endnu for tidligt at spå om, hvilken gruppe forskere der først kan præsentere en færdig coronavaccine. Alligevel er der en håndfuld, Jan Pravsgaard Christensen mener, ser lovende ud.

Dem kan du danne dig et overblik over herunder:

Her er de mest lovende coronavacciner

  1. Københavnsk vaccine er klar inden for et år

    I Danmark arbejder et hold internationale forskere med tilknytning til Københavns Universitet på en ny coronavaccine.

    Arbejdet er stadig i sine tidlige faser på et laboratorie i København, men ifølge Jan Pravsgaard Christensen har det gode udsigter. 

    - Københavns Universitets vaccine er meget lovende. Det er basalt set den samme slags som HPV-vaccinen, som man er ved at tilpasse til corona, og den metode har før været en succes.

    Ifølge forskerne bag projektet vil den danske vaccine være klar inden for et år.

  2. Amerikansk kvinde er verdens første testperson

    I sidste uge blev fire amerikanere i Seattle de første mennesker nogensinde til at teste en coronavaccine på egen krop.

    Vaccinen er ikke blevet testet på dyr, men ifølge medicinalvirksomheden Moderna, som har udviklet den, er teknologien afprøvet på andre vacciner og derfor ganske sikker. Alligevel tvivler Jan Pravsgaard Christensen på, at vaccinen kommer til at være en succes.

    - Den amerikanske vaccine er en såkaldt RNA-vaccine. Jeg stiller mig en smule tvivlende over for den, fordi man ikke har haft succes med teknikken ved andre vacciner. Men mange af mine kolleger har stor tillid til den.

    Der kan dog gå op til 18 måneder, før vaccinen er tilgængelig for almindelige mennesker.

  3. Kinesisk vaccine afprøves på mennesker

    Dagen efter, at amerikanske forskere gennemførte det første menneskeforsøg med en coronavaccine, meddelte den kinesiske regering, at de har givet tilladelse til lignende forsøg.

    Hvor amerikanerne i første omgang kun tester på fire forsøgspersoner, afprøver det kinesiske Academy of Military Medical Sciences deres vaccine på hele 108 raske mennesker.

    Men ifølge Jan Pravsgaard Christensen kan der opstå problemer.

    - Vaccinen er af en type, der tidligere har fejlet i forbindelse med HIV-vacciner. Nogle mennesker havde antistoffer mod selve vaccinen, så den ikke virkede effektivt. Det kan blive en udfordring igen, fortæller han.

  4. Oxford tester chimpansevirus

    Et hold forskere på Oxford-universitet i Storbritannien havde for nyligt held med at udvikle en potentiel vaccine mod covid-19 fra en virus, der normalt kun findes i vores nærmeste slægtninge i dyreriget.

    - Det er en af dem, man er meget langt med. Den er baseret på en virus fra chimpanser, og den har de testet i anden sammenhæng med relativt god succes, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

    Efter planen skal vaccinen testes på mennesker allerede i april.

  5. Mæslingevaccine tilpasses corona

    Forskere på amerikanske University of Pittsburgh’s Center for Vaccine Research lykkedes i slutningen af sidste uge med at modificere en mæslingevaccine, så den måske kan virke mod coronavirus.

    - Der er en masse historisk erfaring med mæslinger. Vi har rigtig godt styr på virussen, og vaccinen har været testet af gentagne gange. Så jeg vil ikke udelukke, at det kan være en god kandidat, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Forskerne på instituttet er nu ved at forberede de første dyreforsøg.