Danmark under vand

Kulturarv går tabt – store vandmasser oversvømmer arkæologiske udgravninger

TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

Store mængder regn sætter arkæologerne under pres, og vigtige brikker til at forstå fortiden risikerer at skylle bort.

Vigtig kulturarv og forståelse for fortiden går tabt på grund af store mængder regn. Regnen oversvømmer flere arkæologiske udgravninger på Lolland, og sætter arkæologerne under pres.

Det oplyser Bjørnar Måge, der er museumsinspektør hos Museum Lolland-Falster, til TV2 ØST.

Vandmasserne fra den seneste periode med mange regnbyger fylder arkæologernes store udgravninger, og mudderet hænger fast som blyklodser om gummistøvlerne.

Det skaber svære arbejdsforhold for arkæologerne fra Museum Lolland-Falster, som i stedet for at fokusere på selve udgravningsarbejdet må bruge tiden på at fjerne regnvand ved hjælp af pumper og spande.

Vi bruger 10 til 15 procent af vores tid på at fjerne vand, før vi kan gå i gang med at grave

Bjørnar Måge, museumsinspektør hos Museum Lolland-Falster

– Vi bruger 10 til 15 procent af vores tid på at fjerne vand, før vi kan gå i gang med at grave. Den tid kunne vi have brugt på at grave efter stolpehuller eller andre fortidslevn, siger Bjørnar Måge og fortsætter:

– Det betyder, at vi skal være meget skarpe i vores prioriteringer i forhold til at få dokumenteret alle de væsentlige fortidsminder. Det betyder selvfølgelig også, at nogle af de mere skrøbelige fortidsminder i jorden som stolpehuller kan være svære at opdage, fordi overfladen simpelthen er for mudret.

Stolpehullerne viser for eksempel, hvor huse fra den yngre stenalder lå for cirka 4000 til 1700 år f.Kr. i området omkring Rødby og Rødbyhavn. Her finder de arkæologiske udgravninger sted i forbindelse med etableringen af Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Bjørnar Måge forklarer, at stolpehuller i forvejen er meget vanskelige at spotte, og derfor risikerer vigtig kulturarv at blive overset i de oversvømmede udgravninger.

– Hvis vi misser vægstolper eller tagstolper, så misser vi en totalkonstruktion.

– Og hvis vi overser, der har været to-tre huse, så tolker vi området anderledes. Jo flere fortidsminder i jorden, vi får afdækket og afklaret, jo nemmere er det at få en forståelse af, hvordan bebyggelsen har været i området. Man mister måske en eller to små brikker, som kan være væsentlige i det samlede billede, siger Bjørnar Måge.

Tvinges til at begrænse udgravninger

Derfor er arkæologerne fra Museum Lolland-Falster nødt til at begrænse deres udgravningsfelter, indregne tid til at fjerne vand og erkende, at det tager længere tid at dokumentere fortidsfund.

– Det er ærgerligt, hvis vi mister noget, men det er vilkårene. Vi er vant til at arbejde i de forhold, og vi bliver bedre til at tage de forholdsregler, der skal til. Vi åbner mindre felter, så der kommer mindre vand og ligger som et bassin, siger Bjørnar Måge.

– Alt bliver mere besværligt og vanskeligt, tilføjer han.

Selvom arkæologerne på Lolland bliver forsinkede og dermed sat under tidspres, får de ikke længere tid til at opsnuse og dokumentere fortiden.

Udgravningerne ved Rødby og Rødbyhavn sker nemlig kun fordi, der skal etableres en tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland. Her har arkæologerne fået afsat bestemte tidsrammer af bygherren til at undersøge undergrunden, inden byggesjakket rykker ind på området med store maskiner.

Men museumsinspektør Bjørnar Måge håber, der kommer en regelændring, så arkæologer kan få en form for tidskompensation ved meget regnfuldt vejr.

Mudder udløste strakspåbud ved udgravning

Det er ikke kun på Lolland, at arkæologerne foretager udgravninger i slipstrømmen af store anlægsprojekter.

På Sjælland foretager arkæologer fra både Museum Vestsjælland og Museum Sydøstdanmark i forbindelse med nedlæggelsen af gasledning Baltic Pipe historisk store udgravninger.

Vi skal ikke efterlade åbne udgravninger i alt for lang tid, fordi så bliver de ødelagt af regnen

Kristoffer B. Pedersen, kulturarvschef hos Museum Sydøstdanmark

Her fandt arkæologer fra Museum Sydøstdanmark blandt andet en 40 meter lang hal fra jernalderen i jorden nær Fuglebjerg. Hallen er fra cirka år 500, og den er en af de eneste kendte fra denne tid.

Også her bliver arkæologerne udfordret af vandmasserne fra oven.

– Når det hele bliver pjasket til med slagregn, så forsvinder nuancerne, som vi kigger efter, og så kan vi i teorien og sikkert også i praksis komme til at overse ting, når vi er ude i udgravningerne, siger Kristoffer B. Pedersen, kulturarvschef hos Museum Sydøstdanmark.

De store regnmængder udløste et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som besøgte udgravningen 29. januar i år. Ved besøget vurderede tilsynet, at arbejdsmiljøloven ikke var overholdt, fordi arbejdsvejen hen over marken til selve udgravningen var for mudret.

Derfor er der blevet etableret en midlertidig arbejdsvej ved at lægge store plastikplader på marken, så arkæologerne ikke synker ned i den våde jord og sidder fast med gummistøvlerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Strakspåbuddet og den efterfølgende etablering af arbejdsvej betød dog ifølge Kristoffer B. Pedersen, at udgravningsarbejdet blev forsinket.

– Udgravningen lå afsides og langt fra en vej, fordi den skete i forbindelse med Baltic Pipe-udgravningen. Det var en forudsætning for at lave den udgravning, at vi blev nødt til at etablere en dyr adgangsvej, og det udelukkende på grund af de vandmasser, der er kommet. Det plejer ikke at være noget problem for os, siger Kristoffer B. Pedersen.

Meteorologerne spår generelt et vådere vejr over Danmark, og derfor er arkæologerne hos Museum Sydøstdanmark nødt til at omstille sig efter vejrforholdene.

– Vi skal ikke efterlade åbne udgravninger i alt for lang tid, for så bliver de ødelagt af regnen, og så skal vi hele tiden tænke på at dræne vores felter, siger Kristoffer B. Pedersen.