Lokalt

Ingen kom til mands bisættelse - har fået politiet til at ændre procedure

TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

Svend-Åge Ekbergs familie fik ikke besked, da han døde i sommer.

Facebook, Instagram og LinkedIn.

Det er de nye værktøjer, Østjyllands Politi nu vil bruge for at finde pårørende til afdøde.

Det sker på baggrund af sagen om Svend-Åge Ekbergs død. Da han‎ blev bisat i sommer, dukkede der ingen pårørende op.

Og det til trods for, at han kom ud af en stor familie, og at få klik på internettet ville have vist politiet, at Svend-Åge Ekberg var aktiv på sider såsom Facebook, Pinterest, Youtube og Vimeo. Det siger Svend-Åge Ekbergs niece Rosa Oschlak.

Det kan jo ikke ændre på den ærgerlige sag, at han blev bisat helt alene, men det kan i det mindste forebygge, at det ikke skal ske for andre

Rosa Oschlak, niece til Svend-Åge Ekberg

- Jeg er overbevist om, at politiet ville have fundet de første 30 slægtninge på Facebook alene. Der er seks søskende, og selvom de ikke kunne ses i cpr-registeret, så kunne de altså godt ses på Facebook, siger hun til TV 2 ØSTJYLLAND.

Det er da også på grund af Svend-Åge Ekbergs sag, at Østjyllands Politi har ændret sine retningslinjer på området og vil søge på nettet efter pårørende til afdøde.

Rosa Oschlak er niece til Svend-Åge Ekberg og bor i Københavnsområdet, ligesom hans seks søskende også gør.

Det var på tide, lyder det fra Rosa Oschlak.

- Det kan jo ikke ændre på den ærgerlige sag, at han blev bisat helt alene, men det kan i det mindste forebygge, at det ikke skal ske for andre.

Vidste ikke, om det var en dårlig joke

Det var da også på de sociale medier, at familien opdagede, at Svend-Åge Ekberg var død og bisat.

Ved en tilfældighed var en af hans venner gået forbi Vestre Kirkegård i Aarhus, og han havde set en bårebuket med Svend-Åge Ekbergs kaldenavn, "Swåge", på. Han tog et foto af den, postede det på Facebook og taggede Svend-Åge Ekberg.

Svend-Åge Ekberg fra Aarhus døde i slutningen af juni, og selvom han havde masser af venner og familiemedlemmer, var der ingen, der dukkede op til bisættelsen.

Og det opslag så hans niece Rosa Oschlak, da hun som togfører søndag 7. juli netop var kørt ind på perronen i Esbjerg med et tidligt intercitytog.

- Jeg tænkte, det var en dårlig joke. At det da ikke kunne passe. Så jeg fik fat i Swåges ven, der havde lavet opslaget – men han havde altså ikke ment det for sjov.

Det var virkelig ubehageligt at se det på Facebook, at skulle ringe til politiet og sygehuse for at finde ud af det. Jeg vidste jo ikke, om det var en dårlig joke

Rosa Oschlak, niece til Svend-Åge Ekberg

De næste 10 til 11 timer søgte hun svar på, om det dog kunne passe, at hendes onkel var død.

- Det overskyggede alt. Jeg kunne ikke lade det ligge. Det var jo sindssygt. Jeg måtte jo finde ud af, hvad der var sket.

Efter mange opkald fik hun fat i Svend-Åge Ekbergs cpr-nummer, og Aarhus Universitetshospital i Skejby kunne fortælle hende, at Svend-Åge Ekberg var fundet død 26. juni – altså 12 dage tidligere.

- Så kom en kollega og overtog toget, så jeg med det samme kunne ringe til mine onkler og tanter og fortælle, at han var død. Jeg kunne jo ikke vente med at ringe – der var allerede gået alt for lang tid.

Østjyllands Politi: En rigtig god succesrate

Østjyllands Politi ændrede sine retningslinjer umiddelbart efter sagen i sommer, og det har allerede haft betydning.

- Det har vist sig at have en rigtig god succesrate, siger Jesper Bøjgaard Madsen, der er politiinspektør ved Østjyllands Politi, til TV 2 ØSTJYLLAND.

Pårørende har ingen ret til at få besked ved dødsfald

Diverse myndigheder godt nok har procedurer for, hvordan de skal søge efter pårørende, men ingen af dem har det fulde ansvar for at finde dem. Og derfor har du som borger heller ikke ret til at få besked.

Han forsikrer, at selvom interne retningslinjer hverken er lov eller forpligtende, vil politikredsen bruge internettet nu.

- Inden vi går ud og siger, at vi ikke kan finde nogen pårørende i dag, så har vi været forbi de åbne kilder og sociale medier. Det er helt sikkert.

Facebook har eksisteret i mange år. Hvordan kan det være, at I ikke tog det i brug tidligere?

- Vi lærer af de mangler, der er, og nu er vi heldigvis begyndt at bruge det - forhåbentlig til glæde for de pårørende.

Kan man som pårørende nu være sikker på, at man får besked ved dødsfald?

- Nej, for hvis den afdøde ikke har haft adgang til internettet eller ikke har brugt det, giver denne her ændring jo ikke yderligere, siger Jesper Bøjgaard Madsen.

Det skal ikke være ’kan’ - men ’skal’

Selvom Rosa Oschlak glæder sig over, at Østjyllands Politi nu vil tage sociale medier i brug, så sager som Svend-Åge Ekbergs muligvis kan undgås, er det ikke nok.

- Politiet skal kunne bruge alle kilder. Det handler om at finde pårørende, og det er vigtigt. Hvis der er en fejl i cpr-registeret, og de pårørende ikke kan findes der, er det ikke deres skyld. Og så bør det ikke gå ud over dem.

Rosa Oschlak og den øvrige familie kunne ikke være til stede til hendes onkels bisættelse, men holdt efterfølgende en urnenedsættelse med 50-60 fremmødte.

Hun mener i øvrigt, at politiets retningslinjer ikke blot skal gøre det muligt at bruge sociale medier i søgen efter pårørende. Men at der skal stilles krav til det:

- Det skal være et skal – ikke et kan. For det er enormt frustrerende at opdage, ens onkel er død, og at man har misset bisættelsen. Det er, som om politiet er totalt ligeglade. Det er ikke vigtigt for dem, men det er altså vigtigt for familien. Tænk, at vi skulle opdage det ved, at nogen går tur med deres hund og ser en bårebuket.

Allerhelst mener hun, at pårørende bør få en lovfæstet ret til at få besked, medmindre den afdøde aktivt har udtrykt et ønske om det modsatte. Og det kan meget vel også blive aktuelt politisk.

Partier overvejer en lovfæstet ret

Østjyllands Politis ændringer hilses nemlig velkommen af Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der flere gange har rejst bekymring om orienteringen af pårørende.

- Det er på sin plads, at det har medført selvransagelse hos politiet. For det virkede som noget venstrehåndsarbejde, siger Peter Skaarup til TV 2 ØSTJYLLAND.

DF, SF og flere andre partier har tidligere meldt ud, at der bør ses på, hvorvidt der skal lovgives på området, så pårørende får ret til at få besked.

Men for nu afventer politikerne, at Rigspolitiet færdiggør en undersøgelse af, hvorvidt der er behov for nationale retningslinjer på området - og hvad de i så fald indebærer.

- Vi holder øje med sagen og mener, at der er et behov for nationale retningslinjer, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup (DF), medlem af Retsudvalget, mener, der som minimum skal nationale retningslinjer til - og muligvis også lovgivning for at sikre de pårørende.

Hvis det står til jer, skal pårørende så have et lovfæstet krav på at få besked?

- Hvis de nationale retningslinjer dækker for eksempel sociale medier, er man nået ret langt. Så hvis der står den slags i nogle nationale retningslinjer, uden at vi lovgiver om det, er det tilfredsstillende for mig. Men noget må der ske, for det er jo ikke kun i Østjyllands politikreds, at der er en udfordring.

Døden er et vigtigt samtaleemne mener vicedirektør i Ældresagen.