Lokalt

Cyklist død efter påkørsel

Arkivfoto. Martin Sylvest Andersen / Scanpix Denmark
TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

En ældre cyklist er fredag aften kommet alvorligt til skade i en trafikulykke nær Nakskov og er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

En 81-årig mand, der fredag aften blev kvæstet i en trafikulykke nær Nakskov, er død.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Mikkel Kjærgaard tidligt lørdag morgen.

- Han er beklageligvis afgået ved døden, siger han.

Manden blev erklæret død på Rigshospitalet klokken 01.37. Hans pårørende er underrettet.

Fredag aften var det politiets opfattelse, at cyklisten var svinget ud foran bilisten uden varsel:

- Sådan som vi har fået det klarlagt, er det en cyklist og en bilist, der kører i samme retning. Ved et fodgængerfelt, svinger cyklisten ind foran bilen, og bliver påkørt og får en form for hovedtraume, sagde Ole Hald, politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi fredag til TV2 ØST