Østjysk grillbar laver Danmarks bedste bøfsandwich

I samarbejde med TV 2 Østjylland

De Brune Riddere har kåret Rasses Skovpølser i Skanderborg som vindere af konkurrencen 'Danmarks Bedste Bøfsandwich 2019'.

Der er ingen i Danmark, der kan lave brun sovs og bøfsandwich som Rasses Skovpølser i Skanderborg.

Det er konklusionen fra De Brune Riddere, der netop har kåret 'Danmarks Bedste Bøfsandwich 2019'.

Rasses Skovpølser i Skanderborg er landets bruneste komet og vinder Danmarks Bedste Bøfsandwich i 2019! I Skanderborg...

Posted by Danmarks Bedste Bøfsandwich on Tuesday, January 14, 2020

Og det er både sovsen og bøfferne, der bliver fremhævet.

- Rasses har lavet et par cowboytricks. Og det er blandt andet deres bøffer, hvor de har to tynde i stedet for en stor, og dermed bliver der dobbelt op på stegeskorpe. Og så er der deres brune sovs, som er en bid af det brune himmerige, siger Lasse H. Görlitz, der er formand for De Brune Riddere, til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvem er De Brune Riddere?

De Brune Riddere er en flok udvalgte bøfsandwichentusiaster fra Øst- og Vestdanmark, der hvert år kører landet rundt for at finde landets bedste bøfsandwich. De har baggrunde som barbecuedommere, madbloggere, fødevareuddannede, biokemikyndige, musikere samt en enkelt møbelsnedker.

Kilde: De Brune Riddere

Det er anden gang, at Rasses Skovpølser vinder prisen. I 2017 vandt de samme konkurrence. Men de er lige så stolte denne gang.

- Vi er ovenud lykkelige. Vi er ikke til at pille ned, siger Jesper Ladegaard Græm, der er ejer og forpagter af Rasses Skovpølser, til TV2 ØSTJYLLAND.

Se, hvordan bøfsandwichen blev lavet i 2017, da Rasses Skovpølser også vandt konkurrencen. Video: TV 2 Østjylland

Det bliver hardcore

Bøfsandwichen består af en smørstegt bolle, to tynde hakkebøffer, ketchup, remoulade, Johnnys grove sennep, bløde, rå og ristede løg, syltede rødbeder, agurkesalat og brun sovs. Alt er hjemmelavet med undtagelse af ketchuppen og senneppen.

Hos Rasses Skovpølser fintuner de hele tiden deres bøfsandwich, så den er den bedste udgave. Og ifølge De Brune Riddere er bøfsandwichen bedre i år end sidste gang.

Vi havde en ide om, at et lyn ikke kunne slå ned to gange. Vi har det for vildt. Alting koger over indeni os

Jesper Ladegaard Græm, ejer og forpagter af Rasses Skovpølser, Skanderborg

- Der er ændret lidt på et par småting. Den største smagsforskel er sovsen. Før var den sødere, men nu har den mere kant og dybde, siger Lasse H. Görlitz.

Gode råd til kunder:

1. Reserver bord inden

2. Kom på skæve tidspunkter - ikke lørdag kl. 12

3. Hav tålmodighed, og forvent ikke hurtig betjening

Hos Rasses Skovpølser betød prisen i 2017, at de måtte bygge deres køkken om for at kunne følge med efterspørgslen, og de forbereder sig på lige så mange gæster denne gang.

- Vi havde en idé om, at et lyn ikke kunne slå ned to gange. Vi har det for vildt. Alting koger over indeni os. Vi ved, hvad vi går ind til. Fra i aften og de næste fire til fem måneder bliver det hardcore. Vi får rigtigt, rigtigt travlt, siger Jesper Ladegaard Græm.

De har plads til 70 til 80 indenfor og små 100 mand udenfor, og han har tre gode råd til kunderne:

De Brune Riddere har i 2019 ændret deres karakterskala, og derfor var der i år tættere løb mellem de tre bedste kandidater.

Sidste års vinder, Kohalen i Århus, kom på en tredjeplads, imens andenpladsen gik til Restaurant Vestre Baadelaug i Ålborg, der også vandt i 2013.

De fem kategorivindere i 2019

Danmarks mest kælne brune sovs: Rasses Skovpølser, Skanderborg

Danmarks svedigste løg: Vestre Baadelaug, Aalborg + Rasses, Skanderborg

Danmarks frækkeste boller: Kohalen, Aarhus + Panorama, Silkeborg

Danmarks mest flabede hakkedreng: Rasses Skovpølser, Skanderborg

Danmarks syndigste syltevarer: Rasses Skovpølser, Skanderborg

Sidste års vinder: Kohalen i Århus.
Sidste års vinder: Kohalen i Århus. Foto: De Brune Riddere / TV 2 Østjylland

I menuen til venstre kan du se, hvem der har vundet i fem underkategorier.