Forældre vil hjælpe folkeskole økonomisk - en uskik, mener politiker

I samarbejde med TV Midtvest

Støtteforeninger skal styrke lokale folkeskoler, men der er uenighed om, hvorvidt støtten er positiv eller skævvrider tanken bag folkeskolen.

Torsdag aften gik lokalsamfundet i Nørre Snede sammen om at oprette en ny støtteforening for den lokale folkeskole, der i mange år har oplevet gentagende besparelser.

Det fortæller Bitten Nielsen, en af hovedkræfterne bag foreningen og forældrerepræsentant i skolens bestyrelse.

Flere års besparelser på skoleområdet betød, at eleverne risikerede at miste lejrskole og udflugt, ifølge Bitten Nielsen.

- Vi kunne godt tænke os at finde en løsning, der gør det muligt at få sådan nogle ting igen.

Det er borgere og forældre i byen, der står bag initiativet, som ved hjælp af frivillige donationer vil give økonomisk støtte for at modarbejde sparekniven og øge trivslen på den lokale folkeskole, der går fra 0. til 9. klassetrin.

Politikere kalder det godt og skidt

Undervisningsordfører for Enhedslisten, Jakob Sølvhøj, mener, at det er grundlæggende forkert, at forældre oplever, at det er nødvendigt, at de selv skal støtte folkeskolen økonomisk, for at den fungerer optimalt.

- Vi har jo indrettet vores folkeskole sådan, at den er gratis. Det står ovenikøbet i vores grundlov, og så bliver det jo en uskik, når man indfører sådan en brugerbetaling ad bagdøren.

Han mener, at det forvrænger folkeskolen således, at det ikke længere er ens og lige tilbud til alle, hvilket ifølge Jakob Sølvhøj er tanken bag folkeskolens eksistens.

Derimod er Simon Vanggard Nielsen, medlem af Dansk Folkeparti og 1. viceborgmester i Ikast-Brande - kommunen, hvor Nørre Snede ligger - glad for, at forældrene vil hjælpe til på et i forvejen udsat område, siger han til TV 2.

- Vi flyder ikke i mælk og honning, så der er ikke ret meget mælk og honning, der flyder skolernes vej heller. Derfor er det rigtig godt, at lokalsamfundet er med til at bakke op om skolen.

Skolelederforening frygter ulighed i folkeskolen

Det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, og det er de enkelte kommuner, der beslutter, hvor mange midler skolen skal have.

Det mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, som dog roser engagementet, trods frygten for, at det vil være med til at skabe ulighed.

Det er et problem, hvis der på to folkeskoler er så stor økonomisk forskel i samme område, at det skævvrider formålet med skolen, mener han.

- Det skal nødigt være sådan, at folkeskolen skal drives af midler fra forældrene. Der kan nemt komme pres på, at man skal give noget ekstra alle sammen, og det er ikke alle, der synes, at det er det, man skal, siger Claus Hjortdal.

I Nørre Snede er den lokale initiativtager Bitten Nielsen uenig i, at det er en dårlig idé. Ifølge hende, er der allerede en økonomisk skævvridning i, hvilke midler folkeskolen har til rådighed.

- Du kan ikke sammenligne én folkeskole med en anden. Der vil altid være noget, som ikke er ens, og derfor har man forskellige forudsætninger fra skole til skole.