Dansker har vandret 4265 kilometer - her når han målet efter fem måneder

Daniel Thomsen har vandret alene fra Mexico til Canada for at finde indre ro.

Den bliver kaldt 'vandrernes Mount Everest'. Vandreruten Pacific Crest Trail kræver nemlig både enorm fysisk og psykisk styrke at gennemføre.

Det kan 30-årige Daniel Thomsen skrive under på. Søndag 8. september nåede han den canadiske grænse efter at have tilbagelagt rutens 4265 kilometer.

For over et år siden besluttede han sig nemlig for at tage fem måneder ud af sin kalender for at gå fra Mexico til Canada, efter at han gik ned med stress i sit arbejde som premierløjtnant.

Nu er han én ud af kun en håndfuld danskere, som har gennemført ruten, hvor tre ud af fire normalt må give op undervejs.

Læs om hans rejse her:

1. april: Afgangen fra Danmark

Daniel Thomsen har pakket sin lejlighed ned i flyttekasser, han har haft sidste dag på sit arbejde. Han er med andre ord så klar, som han kan blive.

- Sommerfuglene er helt oppe at ringe, og min søvn har mildest talt været ringe de seneste par nætter, siger Daniel Thomsen, mens han står i sin tomme lejlighed.

4. april: De første skridt

De første tre dage har Daniel boet på et hostel i San Diego i Californien, hvor tiden er gået med at få kroppen i gang igen efter flyveturen over Atlanten og jetlagget, der følger med.

- Jeg har haft tre rigtig dårlige dage rent kropsmæssigt, så det har været godt med en akklimatiseringsperiode til at komme på plads, siger Daniel Thomsen.

Næste skridt er en bustur på 150 kilometer fra San Diego til Campo, hvor vandrestøvlerne skal på, og hvorfra turen går nordpå .

12. april: Højt humør efter første uge på Pacific Crest Trail

Godt en uge er gået, siden Daniel Thomsen tog de første skridt ud på ruten. Starten var en anelse op ad bakke på grund af jetlag, men den værste rust er nu banket af.

- Det er helt fantastisk at gå i de her omgivelser. Jeg er så priviligeret, siger Daniel Thomsen.

De første mange kilometer går gennem ørkenen i det sydlige Californien.

- Indtil nu har jeg mest gået igennem grøn ørken. Det lyder mærkeligt, men vinteren har været så våd i år, at den er i super bloom. Lige nu er det helt grønt, men normalt ville det være gyldenbrunt allerede nu, siger han.

17. maj: Ørken afløses af snebeklædte bjerge

Daniel Thomsen har nu tilbagelagt 1100 kilometer - svarende til en fjerdedel af sin samlede distance - på sin vej fra Mexico til Canada. Han er ankommet til Kennedy Meadows Grumpy Bears Retreat, der ligger 200 kilometer nord for Los Angeles.

Efter at have vandret i den californiske ørken i over 40 dage skal han nu ind i et helt andet terræn og klima, når han tager livtag med bjergene.

Inden da tager han dog et fly til Chicago flere tusinde kilometer væk for at besøge en ven fra Danmark.

- Før jeg går ind i næste fase, som hedder High Sierras, de høje bjerge med masser af sne, i cirka 30 dage, hopper jeg på et fly, siger han.

Daniel Thomsen skal oppe sig for at nå i mål ved den canadiske grænse inden 1. september. Han har indtil videre holdt et gennemsnit på 27 kilometer dagligt. Det gennemsnit skal op på 30 kilometer.

22. maj: Daniels fødselsdag

I dag fylder Daniel Thomsen 30 år.

Han er vendt retur til Grumpy Bears Retreat efter et par dage i Chicago. Turen bød på et sjældent bad og tøjvask - og det er godt for sjæl og energiniveau. Nu er han klar til at udfordre bjergene.

- Der er faldet ekstra meget sne i bjergene, så i år bliver det endnu sværere end ellers at komme igennem turens hårdeste del, fortæller Daniel Thomsen, der fejrer sin fødselsdag med to andre vandrere, han har mødt i lejren.

17. juni: Livsfarlige oplevelser i de høje bjerge

For første gang i ti år er der voldsomt meget sne i Sierra-bjergene, som Daniel Thomsen netop er kommet igennem. Han og hans makkere har kæmpet sig gennem flere meter sne nogle steder og er derfor nede på kun at gå 15-20 kilometer dagligt. Og et langt stræk på ni dage i turens højeste bjerge har heller ikke været ufarligt.

I to situationer var det meget tæt på at gå galt for den 30-årige sydjyde.

En af dagene gik den ene af hans to makkere med tilnavnet 'Coconut Jam' forrest gennem en 10-15 meter bred flod. Lige da han nåede den anden side af floden, snublede Daniel Thomsen over en sten, og strømmen tog hans fødder.

Han røg med fronten ned i vandet, men fik lige skubbet sig op med en hård armbøjning, så han fik hovedet over vand og råbte til Coconut Jam, “jeg er i, jeg er i”.

- Han vendte sig om, den kære canadier, og rakte en hånd ud og trak mig i land i det øjeblik, jeg mærkede, at strømmen var ved at tage ordentligt fat i mig. Han reddede mit liv, og det er jeg ham evigt taknemmelig for, fortæller Daniel Thomsen, der stadig er påvirket af hændelsen.

- Man bliver ydmyg af sådan en oplevelse. Havde han ikke været der til at gribe min hånd, tror jeg ikke, at jeg havde været her i dag. Så var jeg blev ført med af strømmen og var blevet slået mod tusindvis af store sten i floden, siger han.

Hændelsen har sat en masse tanker i gang hos Daniel Thomsen om risikoen ved den lange tur: Er det nu det værd?

Men konklusionen er stadig klar: Det er det!

27. juni: Vægttab på ti kilo og smertende fødder

Daniel Thomsen har nu rundet omkring 1600 kilometer på sin vandretur og holder et par fridage i byen Bridgeport.

Den seneste strækning har været meget hård. Han har kun mødt fire andre vandrere.

- Min fødder smerter og er fyldt med åbne sår. Det er noget af det hårdeste, jeg har gennemført i hele mit liv. Om fem dage er jeg i South Lake Tahoe og skulle være helt igennem Sierra-bjergene.

2. juli: Mere selvtillid ved krydsning af brusende floder

Efter et par farlige episoder i sidste uge har Daniel Thomsen og hans to følgesvende, Coconut Jam og Dignity, fået meget mere erfaring med at krydse brede, brusende floder på deres vandretur mod Canada.

For ikke at ende med vådt tøj og våde sko vandrer de tre fyre nøgne gennem det californiske landskab.

Inden længe er Daniel Thomsen ude af Sierra-bjergene, hvor de mange floder præger et landskab med både sol og sne på samme tid.

14. juli: Daniel er halvvejs - og der er fart på

Halvvejen er nået. Daniel Thomsen er i byen Chester i det nordlige Californien, som markerer halvvejen mellem Mexico i syd og Canada i nord. Han har nu vandret over 2100 kilometer, siden han begyndte turen for tre en halv måned siden.

Bjergene bød på den ene udfordring efter den anden. Blandt andet kæmpede Daniel Thomsen og hans makkere med puddersne det ene øjeblik og sjap og slushice det næste.

Nu er farten oppe igen. Han tilbagelægger nu mellem 40 og 55 kilometer dagligt, hvilket nogle dage er dobbelt så meget som i bjergene. 20. september er Daniels skæringsdato, og det kræver, at han tilbagelægger over 30 kilometer dagligt - inklusive hviledage.

Insekter - især myg - er Daniel Thomsens næste store udfordring.

- Jeg ved ikke, hvad der er værst; fluer eller myg. Fluerne bider ligesom myg, og det gør helvedes ondt, fortæller han til TV SYD.

Myggene er specielt aggressive om morgenen og om aftenen. Man kan ikke undgå dem, selvom man prøver med grankogler på bålet og myggespray.

- Jeg har nok 25 myggestik på kroppen lige nu, og de klør konstant, siger Daniel Thomsen, der nu går alene og ikke har andre at tage hensyn til.

- Det er en befrielse at gå alene. Det giver mere frihed med hensyn til pauser, om jeg er bagud eller foran nogle eller lignende, siger han.

31. juli: Daniel går ud af Californien

For enden af stien ligger grænsen mellem Californien og Oregon.

- Indgangen til Oregon er flere tusinde fods stigning, stønner Daniel Thomsen på nedenstående video, mens han spotter andre vandrere ved skiltet, der deler de to amerikanske stater.

På skiltet står der 1694 mil til Mexico og 958 mil til Canada. Det betyder, at han nu har tilbagelagt to tredjedele af sin vandretur på i alt 2652 mil - 4250 kilometer.

Nu mangler de to stater Oregon og Washington.

18. august: Ude af Oregon - inde i Washington

Nu er Cascade Locks og grænsen til Washington nået. Tredje og sidste stat på turen. Staten Oregon tog to uger at besejre, og det var sværere, end Daniel havde forventet.

- Jeg manglede motivation på det meste af turen, og det er svært at bryde den onde cirkel, når man vandrer alene det meste af tiden, siger han.

Selvom denne krise kom som en overraskelse for Daniel Thomsen, havde han før sin vandretur regnet med, at der ville opstå kriser undervejs.

- En af mine mange grunde til at foretage denne rejse er at vise over for mig selv, at jeg har det, der skal til for at håndtere det, siger han.

22. august: Når den sidste stat

Daniel Thomsen er nu inde i sin sidste stat før afslutningen på den lange march. Det tog 16 dage at krydse staten Oregon og nå grænsen til den sidste stat på hans tur, Washington.

Han er 80 kilometer inde i staten, og det har på det seneste ikke været nemt at nå hertil.

En lille skinnebensbetændelse, der var opstået i Californien, gik helt amok, efter at nye sko ankom fra Danmark.

- Nu hiker jeg i de sandaler, som jeg tidligere har gennemført Caminoen i Spanien i. Stille og roligt er betændelsen gået i sig selv igen. Men midt i det hele fik jeg også tandpine og måtte opsøge en tandlæge i en nærliggende by, forklarer han.

- Jeg skulle enten vente tre dage på, at en dyr specialist kunne se på den, eller rykke den ud, så jeg kunne hike samme dag, siger han.

Det var et kompliceret hul, så nu mangler han en kindtand bagest i munden.

Oregon blev gennemført med nogle lange vandringer på 50 kilometer dagligt. Men det var svært for Daniel Thomsen at bevare det gode humør.

- Oregon skulle have været det nemmeste stykke på hele turen, men min motivation var i bund. Jeg ved ikke om, det skyldes, at jeg havde hiket for længe alene, eller det blot var min tur til at miste motivationen, siger han.

Men nu er motivationen tilbage igen og han mangler kun to-tre uger og 7-800 kilometer tilbage.

Han savner sin familie og sine venner hjemme i Danmark og glæder sig til at komme tilbage og se dem.

2. september: Flybilletten hjem er bestilt

Daniel Thomsen kan se en ende på sin lange tur.

- Flybilletten er bestilt. Jeg tager afsted fra Vancouver i Canada 12. september og flyver til Kastrup, hvor min far henter mig og tager mig med hjem til Askov, fortæller han.

Han mangler nu blot cirka 150 mil, før han som et af meget få mennesker i verden har gennemført Pacific Crest Trail. Kun 6720 er registreret for at have tilbagelagt vandreturen.

8. september: Målet er nået

Natten til den 8. september skete det. TV Syd modtog et billede af en glad mand, der netop havde klaret sit livs største udfordring.

Daniel Thomsen fra Askov står nu ved de pæle, der markerer slutningen på en af verdens absolut hårdeste og længste vandreruter.

Han har gået gennem tre stater - Californien, Oregon og Washington. I høje bjerge og dybe dale, gennem ørken og meterhøj sne. Gennem kulde og ekstrem varme.

- Det var en forløsning, men ikke ekstase at nå frem til monumentet. Det er selvfølgelig en slags frihed at have gennemført noget, som jeg har sat mig for, fortæller Daniel Thomsen, som nåede til vejs ende et par minutter over midnat.

Som prikken over i'et fik han for et par dage siden fat i en Carlsberg, som han kunne nyde ved monumentet i Canada.

Når han om et par dage tager hjem til Danmark, er det som en stærkere og gladere person, fortæller han.

- Målet var at finde min motivation igen, og det har jeg gjort, siger han.

Han føler, at han har bevist sit værd overfor sig selv på og føler sig langt bedre rustet til at vende tilbage til sit arbejde som premierløjtnant, hvor han formentlig skal udsendes med forsvaret indenfor det næste år.