41-årig sigtet for at sætte ild til bagbundet person

16x9
En 41-årig mand bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster. Foto: Thomas Nielsen / TV ØST

I samarbejde med TV2 ØST

En 41-årig mand fra Vestlolland er sigtet for grov og brutal vold, efter han sidste ifølge sigtelsen satte ild til en person.

Fredag formiddag blev en 41-årig mand fra Vestlolland anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og senere på dagen blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster.

Den 41-årige er nu sigtet for grov og brutal vold samt vidnetrusler.

Af sigtelsen fremgår det, at den 41-årige 3. december sidste år kort efter midnat bandt en 37-årig mands hænder sammen med strips, overhældte ham med brandbar væske og derefter satte ild til manden.

Det skriver Folketidende.dk

Indlagt med svære brandskader

Den 37-årige var i livsfare og indlagt på Rigshospitalet med forbrændinger på over 50 procent af kroppen. Den 41-årige er derfor sigtet efter den alvorlige paragraf 246 om et råt og brutalt legemsangreb med meget alvorlige skader under særligt skærpende omstændigheder.

Der er en strafferamme på op til ti års fængsel.

Den sigtede nægter sig skyldig og ville i øvrigt at udtale sig under grundlovsforhøret i retten.

Anklagemyndigheden bad om at få dørene lukket, hvorfor motivet til overfaldet står hen i det uvisse.

Den sigtede er nu varetægtsfængslet frem til 9. september.