Lokalt

Blev opereret for kræft uden at være syg: - Jeg har svært ved at tilgive det

TV 2 Lorry logo
I samarbejde med TV 2 Lorry

Marina Skogstad var rask, da hun ved en fejl fik en anden kvindes kræftdiagnose og blev brystopereret.

Sidste forår mærkede Marina Skogstad en knude i sit højre bryst. Hun fik efterfølgende scannet sine bryster og taget en vævsprøve.

Desværre viste prøven, at hun havde kræft. Stærkt chokeret overleverede hun de dårlige nyheder til sine børn og sin mand.

Jeg følte, at jeg sad i min stue og var med til min egen begravelse

Marina Skogstad, Lyngby

- Jeg følte, at jeg sad i min stue og var med til min egen begravelse, da jeg skulle fortælle mine børn, at jeg havde fået kræft, siger en grådkvalt Marina Skogstad, da TV 2 Lorry møder hende i familiens rækkehus i Lyngby.

Der var intet kræft i brystknuden

Hun blev indstillet til en operation på Herlev Hospital. Inden da skulle hun tage stilling til, om hun bare vil have fjernet kræftknuden, eller om hun for en sikkerheds skyld ville have fjernet begge bryster.

- På det tidspunkt ved jeg ikke engang, hvad jeg selv hedder. Så jeg tænkte bare: Fjern begge mine bryster. Kræften skal bare væk. Men heldigvis havde jeg en god læge, og hun overtalte mig til at få lavet en brystbevarende operation, siger Marina Skogstad.

I maj 2018 blev hun opereret på Herlev Hospital. Ud over brystknuden fjernede kirurgen to lymfer i hendes armhuler, men intet af det bortopererede væv indeholdt kræft. Derfor blev hun indstillet til endnu en operation på grund af mistanke om, at kræften stadig var i hendes krop.

Men dagen før den nye operation blev Marina Skogstad scannet igen, og lægen kunne ikke finde tegn på kræft.

- Det kunne jeg jo ikke forstå, for de havde ikke fundet kræftceller i det, de havde opereret ud. Så hvad var der så sket, spørger Marina Skogstad.

Hun fik en anden kvindes kræftdiagnose

Herlev Hospital undersøgte sagen nærmere og fandt ud af, at Marina Skogstad ikke havde kræft og aldrig havde haft det. Der var sket en fejl.

I journalen, som TV 2 Lorry har fået indsigt i, skriver hospitalet blandt andet:

- Det viser sig, at der i patientens biopsi har været tilblandet væv fra en anden patient, således at patienten fejlagtigt har fået diagnosen karcinom (fællesbetegnelsen for ondartede kræftformer, der har tendens til at brede sig via lymfesystemet, red.)

Hvordan det kan ske, kan Marina Skogstad ikke få svar på.

Herlev Hospital ønsker heller ikke at kommentere sagen i denne omgang, men understreger, at der yderst sjældent sker fejl i prøvetagningen, og hvis det sker, bliver der gjort alt for at forhindre, at det sker igen.

Svært at tilgive

Marina Skogstad ved godt, at man ikke helt kan undgå fejl. Men hun har stadig svært ved at tilgive den traumatiske oplevelse, som hun har været igennem.

- Jeg ville gerne kunne tilgive, men det kan jeg bare ikke, når det har påført min familie og mig en så stor smerte, siger Marina Skogstad.

Da hun efter flere måneders kræftforløb fik at vide, at hospitalet havde begået en fejl, fik hun en undskyldning og en klagevejledning stukket i hånden. Siden har hun følt sig overladt til sig selv.

Hun så gerne, at der fandtes en pakke med psykologhjælp, der automatisk blev iværksat, når systemet svigter.

- Det er helt sikkert nødvendigt. For begår vi andre fejl, så må vi også rette vores fejl selv. Vi lader ikke bare folk sejle deres egen sø, hvis vi begår nogle fejl. Så jeg synes helt klart, at der skulle være sådan en pakke med psykologhjælp, der stod klar. Så man kan lande på sine ben igen og komme ud på den anden side - og ikke som jeg føle, at jeg bare træder vande her et år efter, påpeger Marina Skogstad.

Læs hele udtalelsen i sagen fra Herlev Hospital her

”Det er yderst sjældent, at der afgives en forkert diagnose på baggrund af fejl i prøvehåndteringen. Inden for de sidste 5 år har vi haft ét tilfælde – og det er selvfølgelig ét for meget.

Vi har en række interne kontrolsystemer, der gør, at eventuelle fejl bliver fanget og håndteret, inden der afgives svar. F.eks. kontrolleres det flere steder i håndteringen af vævmaterialet, om der er overensstemmelse mellem den første materialebeskrivelse og det materiale, man har i hænderne.

For at patologerne kan stille en diagnose på vævsmateriale skal prøverne gennem en lang række laboratorietrin, hvoraf mange foregår ved manuel håndtering af vævet. Det betyder, at der er en risiko for, at menneskelige fejl kan ske, eksempelvis når væv flyttes fra én beholder til en anden. For at undgå de fejl er der udarbejdet nøje instrukser for, hvordan arbejdet skal foregå, og personalet bliver grundigt oplært i funktionerne.

I de få situationer, hvor der alligevel opstår fejl, laver vi en detaljeret analyse af forløbet for at klarlægge årsagen til, at fejlen kunne ske, så vi kan forhindre, at det sker igen. Og i de tilfælde hvor det er nødvendigt skærper vi procedurerne yderligere.”

Citatet er fra Ledende overlæge, Dorte Linnemann, Patologisk Afdeling.