Lokalt

Skoleelever ned til 7. klasse arrangerer slagsmål på Facebook og filmer det - nu står de frem

TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

Flere børn og unge i Sorø bruger sociale medier til at arrangere slåskampe. Nu fortæller de til TV2 ØST hvorfor.

Optagelser, som TV 2 ØST er kommet i besiddelse af, viser, hvordan to unge drenge banker løs på hinanden, mens en gruppe drenge står rundt om dem og filmer og hepper.

Man får et sus i kroppen

Jonas Tarby, 14 år, deltog i en planlagt slåskamp

Det voldsomme slagsmål fandt sted i Sorø, hvor børn og unge gennem sociale medier har aftalt at mødes for at slås, og det er ifølge SSP-konsulent Rikke Thernøe ikke det første af sin slags i området, hvor børn helt ned til 7. klasse arrangerer lignende kampe.

- Vi er vidende om, at der har været nogle arrangerede slagsmål blandt unge i Sorø. Vi er bekymrede for det, og vi vil gerne have, at det stopper, siger hun.

Derfor har SSP-konsulenterne i Sorø Kommune valgt at sende et brev ud til forældre i kommunen, hvori de opfordrer dem til at tage en snak med deres børn om slåskampene, eller om de har set en video af dem.

- Det er ikke sundt for børn og unge at overvære vold eller deltage i det. Selvom det er arrangerede slåskampe, som man måske er trådt ind i frivilligt, er det stadig vold, siger Rikke Thernøe.

Drenge bag slagsmål står frem

Jonas Tarby på 14 år og Mathias Nielsen på 16 år er to af de unge, der er med til at organisere slåskampe i Sorø. Jonas Tarby har selv deltaget i en af de organiserede kampe.

- Det er sjovt, man får et sus i kroppen – sådan et godt sus, og man føler sig lettet. Man koncentrerer sig om noget andet – også om at passe på personen, så det ikke bliver for sindssygt, siger Jonas Tarby.

Slåskampene organiserer de sammen med deres venner i en særlig Facebook-gruppe med flere end 40 medlemmer. Men i gruppen aftaler de også, når de bare skal hænge ud en almindelig hverdagsaften.

- Det er udfordringen i at være dreng, vi er unge, og vi vil bare gerne have det sjovt, siger Jonas Tarby.

Står bag mindst fire slåskampe

Ifølge drengene har de samlet set organiseret fire til fem slåskampe.

Det tog overhånd

Mathias Nielsen, 16 år

De filmer kampene for deres egen fornøjelse, men i sidste uge blev en af videoerne delt uden for Facebook-gruppen. Den gik viralt, og det fik SSP til at reagere, mens flere folkeskolevenner, som ikke deltager i kampene, følte sig utrygge.

- Det tog overhånd, siger Mathias Nielsen.

- Ja, den blev sendt ud til de forkerte mennesker, som så sendte den til alle mulige andre, og det ikke bare ikke godt, siger Jonas Tarby.

Men ifølge vennerne skal omgivelserne ikke frygte noget.

- Det er kun os venner, som gør det. Det er ikke sådan, vi går ud til en eller anden fremmed, der kigger forkert, og vi så vælger at slås med. Sådan er vi overhovedet ikke, siger Mathias Nielsen.

Hvis slåskampene tager overhånd, kan det ende i politianmeldelser. Det har drengene dog overvejet, siger de.

- Det er derfor, vi på forhånd har aftalt, at der ikke skal ske os noget, siger Mathias Nielsen.

- Og det er derfor, man gør det med venner, tilføjer Jonas Tarby.

Afviser at kalde det vold

Nogle voksne har valgt at lytte til drengene og forsøge at møde dem i deres behov for at slås.

- For mig er det udtryk for, at vi har et samfund, hvor specielt drenge ikke har lov til at være vilde, vi har ikke lov til at være vrede og lege vildt. Vi må næsten ikke slå os mere, vi er pakket ind i vat, siger coach Jørgen Husbond, der nu træner drengene i fysisk aktivitet.

Han lever normalt af at afholde kurser for forældre og deres børn, hvor det handler om at styrke relationer, når børn bliver unge, og unge bliver voksne.

For Jørgen Husbond er der især tre områder, der ikke fungerer for nutidens drenge. Det stillesiddende institutions- og skolesystem, tilknytningen til forældrene og manglen på urtidens overgangsritualer.

- Vi savner specielt fædrene, og lokalsamfundet bakker op om de drenge, som man har gjort tusinder af år, og guider dem ind i voksenalderen, så de lærer, hvad det vil sige at være en ung mand, siger han.

Jørgen Husbond mener ikke, at drengene bør fortsætte deres slåskampe uden tilsyn fra en voksen, men han synes ikke, at det hjælper at stemple deres adfærd. Han vil nemlig ikke kalde drengenes aktivitet for vold.

- Jeg vil kalde det drengestreger. Jeg tror, at de fleste drenge i deres liv har været med til at slås og bryde, og det her er ikke anderledes, end hvad de fleste har været med til, siger han.

Der mangler bevægelse i folkeskolen

For at afhjælpe problemet bør der tænkes mere bevægelse ind i institutioner og skoler, vurderer Jørgen Husbond.

Desuden skal forældre engagere sig mere i børn og unges univers, ligesom forældre og samfundet ifølge ham generelt bør bakke op om deres behov for at teste grænser.

Hvis ikke det sker, kan det få konsekvenser senere i voksenlivet, frygter Jørgen Husbond.

- Rigtig mange mænd er rent faktisk drenge i mandekroppe, fordi vi skyder skylden på andre. Vi kan ikke rumme vores egne følelser, og vi vil ses hele tiden, siger han.

De unge er glade for dialogen med de voksne, men de mener også, at de har styr på at passe på hinanden under de organiserede slåskampe.

- Vi er virkelig mange, der griber ind, hvis der virkelig sker noget, siger Mathias Nielsen.