Efter homo-tilråb sætter kommune regnbuebænk op ved stadion

I samarbejde med TV 2 Østjylland

Aarhus Kommune og AGF tager afstand fra homofobiske tilråb.

Aarhus Kommune har tirsdag opsat en regnbuefarvet bænk ved Ceres Park, efter at fodboldspilleren Viktor Fischer under en superligakamp mellem FC København og Odense Boldklub blev udsat for homofobiske tilråb.

Det oplyser Aarhus Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

- Med den debat, der florerer lige nu, synes vi, at det var det bedste statement, vi kunne lave som kommune. Vi vil gerne sende et signal om mangfoldighed, og vi vil gerne sende det signal uden at moralisere, siger kommunikationschef for afdelingen for Teknik og Miljø Sune Bové til TV2 ØSTJYLLAND.

Der skal være plads til alle både på og udenfor kridtstregerne skal være plads til alle, lyder det fra AGF.
Der skal være plads til alle både på og udenfor kridtstregerne skal være plads til alle, lyder det fra AGF. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Signal om fællesskab

Viktor Fischer, der oprindeligt er fra Aarhus, spiller i dag for FC København, og i forbindelse med søndagens kamp mod OB måtte han lægge ryg til homofobiske tilråb og smædesange fra OB-fans.

24-årige Viktor Fischer tog efterfølgende afstand fra de homofobiske tilråb i pressen, hvilket har startet en større debat om homofobi i fodboldens verden.

Den regnbuefarvede bænk, der er stillet op ved John Stampes Plads, er ikke lavet til lejligheden, oplyser Sune Bové fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Den blev første gang sat op i forbindelse med Aarhus Pride.

Bænken er en lille huskekage. En huskebænk

Sune Bové, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Er det en kommunal opgave at kommentere på homofobi i fodbold?

- Nej, men som kommune vil vi gerne sende et signal om fællesskab. Det gælder også fodboldfans eller fodboldspillere, der er homoseksuelle. Bænken er en lille huskekage. En huskebænk, lyder svaret fra Sune Bové.

Den regnbuefarvede bænk skal stå ved Ceres Park resten af sommeren.
Den regnbuefarvede bænk skal stå ved Ceres Park resten af sommeren. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

AGF hylder mangfoldighed

AGF bakker op om kommunens initiativ. Alle skal føle sig velkommen i Ceres Park, lyder det.

- Bænken sender et godt signal om, at der både på og uden for kridtstregerne skal være plads til alle. Vi hylder mangfoldighed, siger projektleder hos AGF Bo Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

AGF og Aarhus Kommune hylder mangfoldigheden

I dag udskiftede Niels og Michael en af bænkene på John Stampes Plads. Sammen med AGF hylder vi mangfoldigheden blandt dem, der dyrker den sport, de elsker – både på og uden for banen ️

Posted by Vi udvikler Aarhus on Tuesday, April 9, 2019

Han afviser, at tilråbene mod Viktor Fischer er almindeligt fandrilleri.

- Det synes jeg ikke, det er, for det støder en gruppe mennesker, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Aarhus Kommune skal den regnbuefarvede bænk stå ved Ceres Park resten af sommeren.

Viktor Fischer blev udsat for homofobiske tilråb under FC Københavns udekamp mod Odense Boldklub.
Viktor Fischer blev udsat for homofobiske tilråb under FC Københavns udekamp mod Odense Boldklub. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark