Lokalt

Ikea tilbagekalder spisebord: Glasplade kan falde af

IKEA kalder et spisebord tilbage. 50090 Johan Nilsson/tt / Ritzau Scanpix
TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

Tillægspladen på spisebord i hvidt glas kan løsne sig fra skinner og falde af.

Et spisebord fra IKEA virker ikke efter hensigten og bliver nu kaldt tilbage.

Det drejer sig om et spisebord i hvidt glas, der hedder GLIVARP.

IKEA tilbagekalder GLIVARP spisebord i hvidt glas. Sikkerhed har altid høj prioritet i IKEA. Vi opfordrer derfor alle...

Posted by IKEA on Monday, November 26, 2018

Årsagen er, at møbelgiganten har fået tilbagemeldinger fra kunder om, at tillægspladen på spisebordet kan løsne sig fra skinnerne og falde af.

Det skriver IKEA i en pressemeddelelse.

Returnér bordet

IKEA opfordrer kunder, der har købt spisebordet, til at lade være med at bruge det.

Spisebordet kan leveres tilbage i alle IKEAs varehuse, hvor kunderne vil få deres penge tilbage.

Kvittering er ikke nødvendig for at få pengene retur. Der er solgt cirka 150 GLIVARP-spiseborde i Danmark.

Bordet er lavet af hærdet glas og metal.