Lokalt

Mand død i lejlighedsbrand på Sjælland

TV2 ØST logo
I samarbejde med TV2 ØST

En 26-årig mand har mistet livet ved en brand i Hørve.

En 26-årig mand har mandag morgen mistet livet ved en brand i Hørve i den nordvestlige del af Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Personen er afgået ved døden, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden opstod i en etageejendom på Nørregade 13, hvor brandvæsnet lige nu forsøger at slukke flammerne. Politiet opfordrer derfor alle til at holde sig fra området.

Der har været tre personer, som ikke kunne komme ud af bygningen på grund af røg, oplyser politiet. De blev alle reddet ud. Men den ene person blev dog efterfølgende erklæret død af en læge.

Politiet afspærrer området

Mens brandvæsnet arbejder på stedet, har politiet afspærret dele af Nørregade.

På oplyser politiet, at de branden på nuværende tidspunkt betragtes som en ulykke, da intet tyder på en kriminel handling

- Brandvæsnet er stadig i gang med slukningsarbejdet, og når de er færdige, skal vi undersøge stedet for at finde frem til selve brandårsagen, siger Martin Bjerregaard.

- I mellemtiden taler vi med personer, som kan have kendskab til stedet og personen, en mand, som bor der, tilføjer han.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 05.02.

De pårørende er underrettet.