Vandingsforbud i helt postnummer

TV 2 Kosmopol logo
I samarbejde med TV 2 Kosmopol

Som en naturlig følge af det tørre vejr indfører Halsnæs Vandforsyning forbud mod at vande haven, vaske bilen eller fylde bassiner op med vand.

Først kom afbrændingsforbuddet.

Nu er det varme, tørre sommervejr årsag til, at beboere i Halsnæs i Nordsjælland ikke længere må bruge haveslangen hjemme på matriklen.

Halsnæs Vandforsyning indfører et sĂĄkaldt vandingsforbud.

- Vandingsforbuddet dækker alt det, man bruger vandslangen til. SĂĄ det dækker over al vanding af haven med slange, det er bassinfyldning eller bilvask med haveslangen, siger Ann Yde Friis, formand for Halsnæs Vandforsyning.

- Vi indfører forbuddet, fordi vi bruger mere vand for tiden, end vi kan indvinde på visse tidspunkter af døgnet. Der er et stort forbrug i øjeblikket, så der skal ikke gå meget galt, før vi kan risikere perioder, hvor vandværket tørlægges, siger hun.

Halsnæs Vandforsyning dækker hele den gamle Hundested Kommune med postnummer 3390. Det betyder omrĂĄderne omkring Hundested, Lynæs, Hald, Nødebohuse, Kikhavn, Store Karlsminde, Sølager, Amagerhuse, Torup og Ellinge.

Vandreservoir under pres

Husstandene i vandværkets omrĂĄde forbruger pĂĄ nogle tidspunkter af døgnet 20 kubikmeter mere vand i timen, end vandværket er i stand til at indvinde pĂĄ grund af det tørre vejr.

Vi indfører forbuddet, fordi vi bruger mere vand for tiden, end vi kan indvinde på visse tidspunkter af døgnet

Ann Yde Friis, formand for Halsnæs Vandforsyning

- Vandingsforbuddet kommer som en naturlig del af, at der er tørke. Vandreservoirene her er udsat for mere tryk. Vi har nogle boringer, der er meget lave for tiden, fordi vi ikke har fĂĄet vand i mange uger. SĂĄ bliver vi nødt til at gøre noget for at sikre, at vi kan have vand pĂĄ alle døgnets tidspunkter, siger Ann Yde Friis.

Hun oplyser, at beholdningen ikke er super kritisk endnu, og at forbuddet nærmere skal ses som en pĂĄmindelse om, at vi skal passe pĂĄ og spare pĂĄ vores ressourcer.

- Vi kan stadig drive vand ind, men problemet er, at en del af det vand, der bliver brugt lige nu, bliver brugt uhensigtsmæssigt til havevanding og bassinfyldning og den slags, siger hun.

Formanden oplyser, at det er mange år siden, der sidst har været indført vandingsforbud i Halsnæs.