Lægen mente, det var noget psykisk - østjyde delvist lam efter flåtbid

Sommeren 2009 blev skæbnesvanger for Martin Jack fra Hammel. En hyggelig tur i skoven endte i et mareridt, han endnu ikke er vågnet fra. Et flåtbid og store lægefejl betød, at han i dag er spastisk lammet fra taljen og ned.

Det hele begyndte, da Martin Jack for ni år siden blev bidt af en skovflåt. 

- Jeg fik det gradvist værre efter biddet. Jeg tabte mig en masse, var træt og havde en prikkende fornemmelse i kroppen. Jeg følte mig ekstremt syg, fortæller Martin Jack i dag til TV2 ØSTJYLLAND.

Hans egen læge i Hammel mente ikke, at der kunne være tale om et flåtbid og infektionen borrelia, som den lille mide kan overføre til mennesker via sit spyt.

- Og det, selvom jeg faktisk nævnte muligheden for ham. Efter et år, hvor jeg kun havde fået det værre, var hans bedste bud, at det var noget psykisk, og at jeg havde en depression, siger Martin Jack.

Derfor blev infektionen først opdaget efter 18 måneder af den tredje læge, der undersøgte ham. På det tidspunkt var det for sent, og østjyden vil derfor have mén resten af sit liv.

- Det er enormt frustrerende at sidde i dag som spastisk lammet, fordi han ikke troede på mig.

På et tidspunkt blev Martin Jack efter massivt pres på lægen faktisk sendt til en neurolog, men også han overså den farlige infektion. Først ved et besøg hos en anden praktiserende læge – i øvrigt i samme lægehus som den første – gik alvoren op for andre end patienten selv.

Martin Jack fik undersøgt sin rygmarvsvæske, og så blev borrelia-infektionen opdaget øjeblikkeligt.

Genoptræning uden effekt

- Jeg får antibiotika i en høj dosis, og efter 14 dage stopper den infektionen. Meget hurtigt får jeg energien tilbage. Behandlingen virker. Sådan er det dog langt fra for alle, der bliver behandlet, forklarer han.

Og det var da ulykkeligvis også for sent i forhold til Martins lammelse. Fra taljen og ned er han i dag spastisk lam og kan ikke selv styre sin blære og endetarm. 

- Jeg har genoptrænet i tre år for at få min førlighed tilbage, uden resultat. Jeg må lære at leve med at være spastiker resten af livet og afhængig af min stok.

Sygdommen betød også, at Martins forhold til konen Adriana gik i vasken, og familielivet blev ifølge ham aldrig det samme igen.

Burde skele til udlandet

Hos Patientforeningen Danmark mener formanden, at Martin Jacks historie er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, når patienter ikke tages alvorligt.

- Det er umenneskeligt og en forkert prioritering. Vi er ikke i tvivl om, at borreliapatienter bliver syltet og ikke taget alvorligt. Hos os møder vi flere, der ikke er blevet diagnosticeret i tide, hvor det får store konsekvenser, siger formand Anette Ulstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Lige netop på borreliaområdet mener hun, at man burde skele til udlandet.

- Her er der mere fokus på bedre guidelines, undersøgelsesmetoder og nye måder at behandle på. Forholdsvis mange rejser til udlandet, fordi deres lidelse er større, end lægerne vurderer den til at være, siger Anette Ulstrup.

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at det er deres ansvar at fastligge landsdækkende retningslinjer for, hvordan borrelia opdages og behandles. 

Lægernes eget ansvar

- I Sundhedsstyrelsen har vi ikke retningslinjer eller lignende for diagnosticering og behandling af borrelia. Det er de faglige selskaber og behandlingssteder, der laver retningslinjer inden for deres eget område, skriver styrelsen i et svar til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Sundhedsstyrelsen benytter alle afdelinger i Danmark sig dog af de retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia, som findes i en klaringsrapport om borreliafra 2014. Den er udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Neurologisk Selskab.

Også de praktiserende læger er forpligtede til at holde sig opdateret på området og benytte de retningslinjer, der er besluttet i de faglige selskaber.

En af dem, der ved allermest om borrelia og flåtbid, og som arbejder på et af disse behandlingssteder, er professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

Han medgiver, at man i Martin Jacks tilfælde langt tidligere burde have undersøgt for borrelia.

Flåtsæson lige nu

- Det kan være vanskeligt at finde ud af, om en patient har infektionen, hvis ikke man har en mistanke om det og undersøger for det. Men når så først man gør det, er det forholdsvis let at opdage, forklarer Lars Østergaard.

Kun omkring halvdelen får et rødt udslæt, hvor flåten har bidt, og kun i yderst sjældne tilfælde bliver nervesystemet påvirket, som det skete hos Martin Jack.

- Efter min opfattelse er lægerne både i almene praksisser og resten af sundhedssystemet meget opmærksomme på risikoen for borrelia, slår professoren dog fast.

Fjern flåten hurtigt

Lige nu er det sæson for flåter, fordi midens æg klækkes på denne tid af året, og så er danskerne meget naturligt mere ude i naturen. Flåter opholder sig ofte i højt græs, løv og lyng.

Den eneste reelle forebyggelse mod flåtbid er ifølge Lars Østergaard at have langærmede bluser og lange bukser på.

Når først en flåt har sat sig fast på huden, kan man dog også nå at gøre noget, inden risikoen for at få overført borrelia indtræffer.

- Der går et døgn, før flåten overfører bakterier gennem sit spyt. Så det er en god idé at få flåten fjernet med en tægetang hurtigt, siger Lars Østergaard.

Stor erstatning for lægefejl

Tilbage i Hammel sidder Martin Jack og kan bruge de velmenende råd til meget lidt. Han har dog efterhånden lært at leve med sin skæbne.

- Jeg er nødt til at fokusere på det positive og hvad, jeg har tilbage. Fra taljen og op fungerer min krop, og jeg kan passe et flexjob, selvom trætheden giver udfordringer, fortæller han.

På grund af de store lægefejl er Martin Jack blevet tilkendt en million kroner i erstatning, og derudover har han fået kompensation for 50 procent mistet erhvervsevne.   

Den praktiserende læge, der overså infektionen med Borrelia, er i dag gået på pension.