Nyt fund under Rådhuspladsen kan ændre synet på København

16x9
Arkæologer har måske fundet fundamentet til det, der kan vise sig at være Københavns ældste kirke. Dermed kan byen vise sig at have været ældre og større, end det står skrevet i historiebøgerne. Foto: Sarah Christina Nørgaard / Ritzau / Scanpix

I samarbejde med TV 2 Lorry

I forbindelse med en udgravning har arkæologer fundet et stendige, der kan have været fundamentet til en kirke. København kan være ældre, end vi tror.

Nye arkæologisk fund kan være med til at rykke markant ved vores viden om København, som man længe har troet blot var et lille fiskerleje i den tidlige middelalder.

Hvis det viser sig, at fundamentet er fra en kirke, så bestyrkes København som en etableret by i starten af middelalderen.

Lars Ewald Jensen, Arkæologisk Leder, Københavns Museum.

I februar kom det frem, at arkæologer havde fundet 20 menneskeskeletter begravet under Rådhuspladsen. Skeletterne formodes at være fra borgere, der har levet i byen for omkring 1000 år siden, og som har ligget begravet under det, der i dag er landets vel nok mest kendte plads. Og nu har arkæologer under selvsamme plads opdaget et stendige, som kan have været fundamentet til Københavns ældste kirke.

Stendige under Rådhuspladsen, som kan være fundamentet til Københavns første kirke.
Stendige under Rådhuspladsen, som kan være fundamentet til Københavns første kirke. Foto: Københavns Museum / TV 2 Lorry

Siden fundet af de første 20 skeletter er yderligere 10 dukket op, og hvis det viser sig, at det nyopdagede stendige er fundamentet til en kirke ved siden af kirkegården, kan det give et helt nyt billede af København i historiebøgerne.

- Man kan godt have en kirkegård uden at have været en by, men man kan ikke have en by uden at have en kirke. Så hvis det viser sig, at fundamentet er fra en kirke, så bestyrkes København som en etableret by i starten af middelalderen, siger arkæologisk leder ved Københavns Museum Lars Ewald Jensen.

Kan tage mange år

Selvom arkæologer har fundet frem til de 30 skeletter og et stendige, så er det for tidligt at konkludere, at der har ligget en kirke.

Noget tyder på, at stendiget fortsætter ud under H.C. Andersens Boulevard. Men det bliver højst sandsynligt ikke i min levetid, at vi får lov at grave hele området op for at finde ud af, om det har været fundamentet til en kirke.

Lars Ewald Jensen, Arkæologisk Leder, Københavns Museum.

- Noget tyder på, at stendiget fortsætter ud under H.C. Andersens Boulevard. Men det bliver højst sandsynligt ikke i min levetid, at vi får lov at grave hele området op for at finde ud af, om det har været fundamentet til en kirke, siger Lars Ewald Jensen.

Ifølge arkæologerne så kan der også være andre forklaringer på stendiget. En mulighed er, at det har fungeret som en mur, der har afgrænset kirkegården fra byen - men da der er fundet skeletter på begge sider af diget, virker dette usandsynligt.

Et af de fundne skeletter under Rådhuspladsen, som er omkring 1000 år gamle.
Et af de fundne skeletter under Rådhuspladsen, som er omkring 1000 år gamle. Foto: Københavns Museum / TV 2 Lorry

Fundamentet kan også have været en mur til af afgrænse forskellige områder på kirkegården fra hinanden, hvilket yderligere DNA-undersøgelser kan være med til at opklare, hvis der er forskel på skeletterne på hver side af stendiget.

Men uanset hvad kan det nye fund ændre på vores opfattelse af Københavns historie. Skeletterne på Rådhuspladsen er 100 år ældre end Absalons Borg, som Københavns formodede grundlægger, Biskop Absalon, grundlagde, hvor Christiansborg ligger i dag.

Den berømte Absalon fik København i gave af Kong Valdemar i 1160'erne, men hvis stendiget er fra en kirke, kan han have modtaget en større by og ikke blot en lille fiskerby som tidligere antaget.