Lokalt

Politiet deler billede af uheldig parkering: Ups, godt det ikke var mig

TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

En politibil mærkede et bump, da den holdt på en villavej i dag.

- Ups, godt det ikke var mig. 

Det var kvindens reaktion, da hun kom fra huset og så, hvor parrets fælles bil var trillet hen. 

Heldigvis kunne hun ikke pålægge sig selv skylden. Det var nemlig manden, der sidst havde kørt i bilen. Da han parkerede, havde han trukket håndbremsen, men ikke hårdt nok, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. 

- Det kunne være gået galt, siger vagtchef Erik Lindholdt ved Syd- og Sønderjyllands Polti til TV SYD. 

En politibetjent var netop gået forbi politibilen for at sætte sig ind i vognen, da bilen triller ind i den. Politibetjentene sad i bilen, da de fik besøg af en sort bil, men ingen kom noget til. 

- Så moralen må være: Husk at trække håndbremsen, understreger vagtchefen.