Sjælden giftig fluesvamp fundet i dansk skov

16x9
Fluesvampen bærer det latinske navn Amanita Regalis. Foto: TV 2/ Bornholm

I samarbejde med TV 2/Bornholm

En stor brun fluesvamp med flager på hatten er blevet fundet i Almindingen.

På en tur i Bisonskoven i Almindingen opdagede natur- og svampekenderen Morten Christensen for nylig en stor, brun fluesvamp med citrongule flager på hatten. Det er første fund af brun fluesvamp på Bornholm og kun 2. fund af arten i Danmark.

Det oplyser Naturstyrelsen.

Fluesvampen bærer det latinske navn Amanita Regalis. Arten er ret almindelig nordpå i Skandinavien, men er hidtil kun fundet én gang i Danmark et sted nord for Esbjerg for omkring 20 år siden.

På Naturstyrelsens hjemmeside, kan man læse, at brun fluesvamp kendes fra de andre brune fluesvampe blandt andet på, at flagerne på hatten er citrongule, hvilket tydeligt kan ses på især unge eksemplarer. Hos de andre brune fluesvampe, rødmende fluesvamp, panterfluesvamp og høj fluesvamp, er flagerne hvidlige eller brunlige. Brun fluesvamp er nært beslægtet med den klassiske røde fluesvamp og regnes af nogle for en variant. Den er giftig ligesom den røde fluesvamp. Fundet i Almindingen på Bornholm ikke helt overraskende, men Morten Christensen har søgt andre steder på Bornholm og kun fundet den det ene sted.

Det fugtige sommervejr, har generelt fået gang i svampene på Bornholm.