Lokalt

Populære boller trækkes tilbage - forurenet med gummistøv

Burgerbollerne er solgt i alle dagligvarebutikker i Danmark og til catering grossister. Både butikkerne og grossisterne er informeret om at fjerne bollerne produkter og destruere dem. Kohberg Bakery Group A/S
TV Syd logo
I samarbejde med TV Syd

Kohberg Bakery Group A/S med hjemsted i Bolderslev advarer om, at burgerboller fra Kohberg kan være blevet forurenet med blåt gummistøv.

Tilbagekaldelsen skyldes, at der er konstateret små, blå gummistøv-elementer i bunden af burgerbollerne. Støvet stammer fra et bånd i produktionen på Kohbergs brødfabrik i Bolderslev.

DET ER DISSE BOLLER:

  • BBQ Hamburger Boller, 330 gram. Stregkode/EAN nr. 5701012341734
  • Rema Burgerboller, 330 gram. Stregkode/EAN nr. 5705830600714
  • Kohberg Hamburgerboller, 330 gram. Stregkode/EAN nr. 5701246007857
  • First Price Hamburger Boller, 330 gram. Stregkode/EAN nr. 7311041077436
  • Alle produkter er mærket med mindst holdbar til: 27.05.2017

Burgerbollerne er solgt i alle dagligvarebutikker i Danmark og til cateringgrossister. Både butikkerne og grossisterne er informeret om at fjerne bollerne produkter og destruere dem.

- Det blå gummistøv er synlig i bunden af burgerbollerne, og derfor er der stor sandsynlighed for, at det bliver opdaget, når man ser den enkelte burgerbolle. Produktet er uegnet til menneskeføde, men vil ikke kunne udgøre en risiko ved indtagelse, siger marketing- & kommunikationschef Britt Hougaard fra Kohberg til TV SYD.

Forbrugerne skal kassere varen eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt, lyder opfordringen fra Kohberg, der beklager det skete.