Lokalt

13 år og direktør for det hele: Mikkel fik genial idé

TV Midtvest logo
I samarbejde med TV Midtvest

13-årige Mikkel Hindhede fra Højmark er direktøren for det hele. Han sælger flikflakmaskiner.

Kan man starte virksomhed som 13-årig? Det kan man, hvis ideen er god nok. Det mener Mikkel Hindhede fra Højmark ved Ringkøbing, at flikflak-maskinen er. Og noget tyder på, at han har ret.

1. januar delte han et opslag med en video på Facebook, hvor han reklamerede for sin flikflak-maskine. Det er i skrivende stund blevet vist over 250.000 gange og delt næsten 850 gange.

Jeg forventede, der kom et par likes eller sådan noget, men så gik det helt grassat.

Mikkel Hindhede, Direktør, flikflakmaskinen.dk

- Jeg forventede, der kom et par likes eller sådan noget, men så gik det helt grassat, siger Mikkel Hindhede, direktør, flikflakmaskinen.dk.

Ind til videre har en solgt tre. To efterskoler og en gymnastikforening har besluttet at investere i flikflakmaskinen.

En flikflakmaskine er en "maskine/dims" som hjælper børn og unge med at lære at lave flikflak på en sjov, nem og sikker måde. Og så sparer den samtidig trænerne for en hel masse tunge løft.

Har altid drømt om at blive selvstændig

Ideen var egentlig Mikkels fars, men han har en virksomhed og spurgte derfor Mikkel, om han ville starte virksomheden.

- Jeg sagde ja, for jeg har altid drømt om at være selvstændig. Nu drømmer jeg om at sælge flere. Og hvis jeg ikke længere har lyst, så kan jeg måske give det videre til mine søskende, siger Mikkel Hindhede.

Han bruger en lokal smed til at få rammen sat sammen, og så er han selv med i produktionen. Og han har naturligvis et staldtip til andre iværksættere.

- Jeg starter med at finde en køber, og så får jeg solgt den til ham, før jeg bygger selve produktet. Fordi så er der ikke nogen risiko, så har jeg ikke noget på lager, som jeg ikke kan sælge, og så går mit firma ikke ned, siger han.

Det er anden gang, Mikkel Hindhede starter firma. Før havde han et havefirma, hvor han slog græs for folk.

Selv om jeg kun er 13 år, har jeg besluttet at starte firma op!! Flikflakmaskinen.dk er faktisk allerede nu oppe at køre og klar til at levere 😎😎 Jeg er lige blevet færdig med at pakke de første tre maskiner. To efterskoler og en gymnastikforening har besluttet at investere i min flikflakmaskine. Det er bare SÅ fedt at de tror på mig!! 👍👍 Du tænker måske...Hvad er en flikflakmaskine ??? En flikflakmaskine er en "maskine/dims" som hjælper børn og unge med at lære at lave flikflak på en sjov, nem og sikker måde. Og så sparer den samtidig trænerne for en hel masse tunge løft!! Er du interreseret i at modtage mere information eller et tilbud på en flikflakmaskine, så skriver du bare til min firmamail: flikflakmaskinen.dk@gmail.com PS: Der er pt. ikke nogen hjemmeside, så alt kontakt skal være her på siden eller på e-mail. RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE 😊🎉 Med venlig hilsen Mikkel F. Hindhede

Posted by flikflakmaskinen.dk on Sunday, January 1, 2017

Se hele indslaget om Mikkel Hindhede her:

Og maskinen går som varmt brød.