Lokalt

Netbutik afslørede selv svindlere - men politiet dropper sagen

TV Midtvest logo
I samarbejde med TV Midtvest

Netbutikken GoShopping.dk opklarede selv svindel for tusindvis af kroner og afleverede beviserne til politiet. Nu er sagerne henlagt.

To forsendelser med gps-sporingsenheder ledte netbutikken GoShopping til nogle af de svindlere, der ifølge butikken har kostet dem op mod en halv million kroner. 

Svindlerne brugte stjålne kreditkort-oplysninger til at købe kostbare varer på nettet, men hvad de ikke viste var, at netbutikken havde hyret et privat sikkerhedsfirma til at følge pakkerne. 

- Vi håbede og troede på, at vi kunne hjælpe politiet, siger Kasper Witt, der er direktør for GoShopping.dk.

Men selv med billeder af gerningsmændene, registreringsnumre på deres biler og gps-koordinator på pakkens præcise placering, har politiet henlagt sagen. 

- Ved pakken kan vi ikke klarlægge, hvem gerningsmanden er, og de elektroniske spor har heller ikke givet noget, siger Jørgen Lauritsen, der er politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Direktøren for GoShopping er ikke tilfreds med politiets indsats for at opklare svindlen. 

- Forbryderne bag kan gøre det her uden nogen form for risiko, siger Kasper Witt.

Det er blandt andet tyveri af kaffemaskiner til værdier over 10.000 kroner, som koster netbutikken dyrt.