Lokalt

Vanvidskørsel i Aarhus: Kørte over for rødt syv gange med høj fart

TV 2 Østjylland logo
I samarbejde med TV 2 Østjylland

Politiet eftersatte natten til torsdag en 28-årig mand fra Aalborg, efter at de havde fået en anmeldelse om, at han muligvis var spirituspåvirket.

Politiet eftersatte natten til torsdag en 28-årig mand fra Aalborg, efter at de havde fået en anmeldelse om, at han muligvis var spirituspåvirket. 

Politiet nåede frem til manden i krydset ved Silkeborgvej og Åby Ringvej i Aarhus, hvor de forsøgte at standse manden. Han reagerede ikke på politiets blink og lygter og fortsatte ned ad Henrik Hertzvej i bilen, der var stjålet.

Den 28-årige mand kørte over Ringgadebroen med 112 kilometer i timen, og i krydset ved Søndre Ringgade og Skanderborgvej kørte han frem mod rødt lys med 120 kilometer i timen.

Han nåede i alt at køre over for syv røde lys, inden politiet fik ham standset og anholdt ved Tivolis indgang.

Manden er blevet sigtet for straffelovens paragraf 252, at hensætte nogens liv i fare. Derudover er han blevet sigtet for brugstyveri af personbil, kørsel uden førerret, syv kørsler frem mod rødt lys, to hastighedssager, spirituskørsel og narkokørsel.

Politiet eftersøger nu vidner, der så episoden, som foregik i tidsrummet 02.15 til 02.15 natten til torsdag. Personer, der har været i området og set episoden kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.