Motorvejsåbning markerer afslutningen på to årtiers tovtrækkeri
Motorvejen mellem Herning og Aarhus har været 26 år undervejs. Søndag åbner den stærkt omdiskuterede strækning ved Silkeborg, der fuldender projektet.
Opførelsen af Silkeborgmotorvejen og ikke mindst planlægningen heraf udviklede sig til et mere end ti år langt tovtrækkeri mellem Vejdirektoratet, silkeborggenserne, regeringen og diverse naturfredningsforeninger.
Projektleder for Silkeborgmotorvejen ved Vejdirektoratet, Mike Boesen erkender, at det har været en usædvanligt langvarig proces at komme til vejs ende.
- Der har ligget et kæmpe arbejde i at vende hver en sten for at finde den bedst mulige løsning. Der har været rigtig mange interessenter, der skulle blive enige, siger han.
Ide til virkelighed
Beslutningen om at anlægge en motorvej mellem Herning og Aarhus blev vedtaget af et folketingsflertal i 1990.
Midtvejs på ruten mellem de to byer ligger Silkeborg, som i årene 1993 til 2008 var årsag til en årelang diskussion om, hvor den 29 kilometer lange motorvejsstrækning, Silkeborgmotorvejen, skulle placeres.
Diskussionen bundede i frygt for påvirkningen af natur og miljø i området samt på bystrækningen gennem Silkeborg modsat ønsket om erhvervsudviklingen og den lokale trafikafvikling.
Naturelskere og bekymrede silkeborggensere frygtede for, hvad projektet ville betyde for naturen og lokalmiljøet.
Vejdirektoratet, pendlere og lokale erhvervsfolk så på den anden side frem til tidsbesparelser og mere liv i byen.
Pest eller kolera
Diskussionen om motorvejens placering løb over flere år og medførte utallige jord-, støj- og trafikanalyser, der skulle klargøre, hvor motorvejen ville gøre mindst mulig skade med bedst mulig effekt.
I 1998 præsenterede Vejdirektoratet de to bedste forslag til linjeføringen af motorvejen.
Natur- og plandirektør ved Danmarks Naturfredningsforening, Michael Leth Jess, stod i en svær situation efter forslaget om de to linjeføringer.
- Naturfredningsforeningerne i området ville jo absolut ikke have en motorvej. Med de to forslag stod vi reelt set med valget mellem pest eller kolera, siger han.
Borger udtænkte løsning i Grækenland
På en ferie i det græske ø-hav tegnede silkeborggenseren Jakob Løchte den gyldne mellemvej, som han foreslog i 2002. En kombination af de to linjer. Den såkaldte Kombilinje.
Sidstnævnte løsningsforslag slog endeligt rod, da den fik opbakning af den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
Folketinget vedtog endeligt i 2008, at Kombilinjen skulle forbinde motorvejen. Søndag står den færdig.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man begejstret for, at det var Jakob Løchtes forslag, der i sidste ende blev til virkelighed, da modellen skånede naturområdet omkring Gudenåen.
- Det er jo på mange måder en solstrålehistorie om, at den enkelte borger kan blive hørt, selvom det drejer sig om store projekter for mange millioner, siger Michael Leth Jess.
Motorvejen er blevet gravet ned i 6 meters dybde i boligområderne, og der er lavet støjreducerende skærme. Et sted på ruten har man lukket vejen af.
Bilister, der skal fra Herning til Aarhus kommer i gennemsnit til at spare 12 minutter efter motorvejens åbning. I myldretiden vil tidsbesparelsen blive væsentligt højere.
Danmarks største vejfest
Søndag afholdes 'Danmarks Største Vejfest', når Silkeborg Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet fejrer åbningen af den omdiskuterede Silkeborgmotorvej, der samlet set har været 26 år om at blive til virkelighed.
Med åbningen af motorvejsstrækningen fra Hårup til Funder er den sidste del af Herningmotorvejen tilmed fuldendt, og billister kan nu komme fra Aarhus til Herning udelukkende via motorvej.