Motorvejsåbning markerer afslutningen på to årtiers tovtrækkeri
Motorvejen mellem Herning og Aarhus har været 26 år undervejs. Søndag åbner den stærkt omdiskuterede strækning ved Silkeborg, der fuldender projektet.
Opførelsen af Silkeborgmotorvejen og ikke mindst planlægningen heraf udviklede sig til et mere end ti år langt tovtrækkeri mellem Vejdirektoratet, silkeborggenserne, regeringen og diverse naturfredningsforeninger.
Projektleder for Silkeborgmotorvejen ved Vejdirektoratet, Mike Boesen erkender, at det har været en usædvanligt langvarig proces at komme til vejs ende.
- Der har ligget et kæmpe arbejde i at vende hver en sten for at finde den bedst mulige løsning. Der har været rigtig mange interessenter, der skulle blive enige, siger han.
Ide til virkelighed
Beslutningen om at anlægge en motorvej mellem Herning og Aarhus blev vedtaget af et folketingsflertal i 1990.
Midtvejs på ruten mellem de to byer ligger Silkeborg, som i årene 1993 til 2008 var årsag til en årelang diskussion om, hvor den 29 kilometer lange motorvejsstrækning, Silkeborgmotorvejen, skulle placeres.
Diskussionen bundede i frygt for påvirkningen af natur og miljø i området samt på bystrækningen gennem Silkeborg modsat ønsket om erhvervsudviklingen og den lokale trafikafvikling.
Naturelskere og bekymrede silkeborggensere frygtede for, hvad projektet ville betyde for naturen og lokalmiljøet.
Vejdirektoratet, pendlere og lokale erhvervsfolk så på den anden side frem til tidsbesparelser og mere liv i byen.
Pest eller kolera
Diskussionen om motorvejens placering løb over flere år og medførte utallige jord-, støj- og trafikanalyser, der skulle klargøre, hvor motorvejen ville gøre mindst mulig skade med bedst mulig effekt.
I 1998 præsenterede Vejdirektoratet de to bedste forslag til linjeføringen af motorvejen.
Natur- og plandirektør ved Danmarks Naturfredningsforening, Michael Leth Jess, stod i en svær situation efter forslaget om de to linjeføringer.
- Naturfredningsforeningerne i området ville jo absolut ikke have en motorvej. Med de to forslag stod vi reelt set med valget mellem pest eller kolera, siger han.
Borger udtænkte løsning i Grækenland
På en ferie i det græske ø-hav tegnede silkeborggenseren Jakob Løchte den gyldne mellemvej, som han foreslog i 2002. En kombination af de to linjer. Den såkaldte Kombilinje.
Sidstnævnte løsningsforslag slog endeligt rod, da den fik opbakning af den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
Folketinget vedtog endeligt i 2008, at Kombilinjen skulle forbinde motorvejen. Søndag står den færdig.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man begejstret for, at det var Jakob Løchtes forslag, der i sidste ende blev til virkelighed, da modellen skånede naturområdet omkring Gudenåen.
- Det er jo på mange måder en solstrålehistorie om, at den enkelte borger kan blive hørt, selvom det drejer sig om store projekter for mange millioner, siger Michael Leth Jess.
Motorvejen er blevet gravet ned i 6 meters dybde i boligområderne, og der er lavet støjreducerende skærme. Et sted på ruten har man lukket vejen af.
Bilister, der skal fra Herning til Aarhus kommer i gennemsnit til at spare 12 minutter efter motorvejens åbning. I myldretiden vil tidsbesparelsen blive væsentligt højere.
Silkeborgmotorvejen
1990
Projekteringslov for at anlægge en motorvej mellem Aarhus og Herning træder i kræft.
1993
Trafikministeriet fremlægger forslag til en anlægningslov af Silkeborgmotorvejen for Folketinget.
1998
Vejdirektoratet afholder en offentlig høring, hvor den foreløbige linjevejsrapport fremlægges. Høringen bærer præg af mange indsigelser og forskelligartede synspunkter.
2002
VVM-redegørelsen offentliggøres for de to hovedlinjeføringer, hvoraf den ene hedder Ringvejslinjen, som løber ind gennem byen, og den anden hedder Resendallinjen, som løber nord om byen og dermed igennem Gudenåsdalen. Rapporten er en vurderingen af projektets virkninger for miljøet.
I forbindelse med offentliggørelsen foreslår silkeborggenseren Jakob Løchte en tredje mulighed, der får navnet 'Kombilinjen', da den er en kombination af de to ovenstående forslag.
2003
Vejdirektoratet laver en indstilling til Trafikministeren, hvor den Resendallinjen peges på som den foretrukne løsning.
2006
Kombilinjen undersøges som mulig løsning, dog er Resendallinjen stadig den foretrukne blandt eksperter.
Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen vælger dog at se bort fra foreslag og indstillinger, og han peger i stedet på Kombilinjen, som den rette løsning.
2008
Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre laver en aftale om at Silkeborgmotorvejen skal følge Kombilinjen.
2011
Arbejdet på de større motorvejsbroer påbegyndes.
2015
Strækningen mellem Hårup og Låsby åbnes for trafik.
2016
Anlægsarbejdet af broer, veje og støttevægge færdiggøres og strækningen mellem Funder og Hårup færdiggøres. Den samlede Silkeborgmotorvej åbnes for trafik søndag den 11. september. Dermed er hele motorvejsstrækningen fra Aarhus til Herning færdiggjort.
Danmarks største vejfest
Søndag afholdes 'Danmarks Største Vejfest', når Silkeborg Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet fejrer åbningen af den omdiskuterede Silkeborgmotorvej, der samlet set har været 26 år om at blive til virkelighed.
Med åbningen af motorvejsstrækningen fra Hårup til Funder er den sidste del af Herningmotorvejen tilmed fuldendt, og billister kan nu komme fra Aarhus til Herning udelukkende via motorvej.