Lokalt

Derfor indfører gymnasium rene indvandrerklasser: Den mindst ringe løsning

Med 80 pct. tosprogede elever tager gymnasiet i Aarhus-bydelen Tilst nu nye metoder i brug for at holde på de etnisk danske elever

På bare ni år er andelen af tosprogede elever på Langkær Gymnasium i Tilst steget fra 25 til 80 %, og integrationen er udfordret. Mange etnisk danske gymnasieelever har valgt stedet fra, og det tager rektor Yago Bundgaard nu konsekvensen af.

- Tidligere har vi fordelt vores etnisk danske elever ud i de syv nye 1.g klasser, men i år er vi gået anderledes til værks. Der er tre klasser med halvdelen danske og halvdelen tosprogede elever, og de resterende fire er så rene tosprogede klasser, forklarer rektoren til tv2oj.dk.

Fremgangsmåden er valgt, fordi der ifølge gymnasiets opfattelse har gået alt for få danskere i de enkelte klasser, når alle bliver delt ud.

- Hvis vi skal have integrationen til at fungere, så skal der være tilstrækkelig mange danskere, for at der kan være et samspil. Og der har været for få, når alle spredes. Det prøver vi at gøre op med nu, lyder det fra Yago Bundgaard.

Kommentarer fra indvandrerforældre

De etnisk danske elever kom simpelthen til at fylde for lidt tidligere, er rektorens klare opfattelse.

- Det har så også betydet, at vi har haft svært ved at fastholde dem på skolen, og nu står vi så med 80 % tosprogede elever. Det er tal, vi aktivt forholder os til nu, siger Yago Bundgaard.

Den nye ordning er sat i værk fra begyndelsen af dette skoleår, og det har allerede affødt en del kommentarer – mest fra indvandrerforældre.

- De undrer sig over valget af rene tosprogede klasser, men deres barn har altså haft muligheden for at vælge et andet gymnasium. Med så mange tosprogede er det svært at undgå mange i hver klasse, fortæller rektoren.

Han medgiver samtidig, at integrationen muligvis kan blive vanskeligere i de rene indvandrerklasser, men de har været nødvendige for også at tilgodese de etnisk danske elever. 

Den 'mindst ringe' løsning

Spørgsmål: Du siger, at det øger integrationen, når man blander klasser i en 50/50-fordeling. Men hvad får de elever, som går i klasserne uden danske elever, ud af det? 

- De fire klasser, hvor der ikke går nogen etnisk danske elever, får det samme gode skoletilbud, som alle andre elever får på skolen. Men det er rigtigt, at det er en mangel, at der ikke er etnisk danske elever i de klasser. Men det er ikke et forhold, som jeg kan gøre så meget ved. 

Spørgsmål: Så du anerkender altså, at eleverne i de klasser ikke får det samme ud af elevfordelingen? 

- Socialt og integrationsmæssigt får de selvfølgelig ikke det samme ud af det. Alle taber ved det. Det gælder både mine elever i de rene indvandrerklasser, men det gælder også mange af de andre elever, som går på de andre gymnasier rundt omkring i Aarhus, som ikke har tosprogede klassekammerater. Der burde være en mere aktiv fordeling af de tosprogede elever i landets andenstørste by. 

Spørgsmål: Så løsningen på Langkaer Gymnasium er altså den mindst ringe løsning? 

- Ja, det er det udtryk, jeg plejer at bruge. Hvis jeg spredte dem ud over alle klasser, ville der gå et halvt år, og så var alle klasserne rene indvandrerklasser. 

Spørgsmål: Hvad frygter du, der vil ske med udviklingen på gymnasiet, hvis I ikke havde foretaget denne opdeling? 

- Jeg kan se, hvad der er sket de andre år. Efter et halvt år ville vi have væsentligt færre etnisk danske elever, end dem vi startede ud med, til trods for at vi gør en massiv indsats. 

Spørgsmål: I Jyllands-Posten lyder noget af kritikken, at der er tale om raceopdeling, total apartheid og diskrimination. Hvad siger du til det? 

- Jeg synes, det er ude af proportioner. I virkeligheden er hensigten, at vi lige præcis undgår diskrimination, fordi der kan opstå et samspil mellem de forskellige ungdomsgrupper og deres ungdomskultur.