Lokalt

Husejer finder kranium i sin have under havearbejde

TV 2 Lorry logo
I samarbejde med TV 2 Lorry

En husejer har fundet noget, der muligvis er et menneskekranium, i sin have i Værløse.

Det var et af de mere makabre fund en mand i dag gjorde i sin have på Lindevej i Værløse. Mens husejeren var godt i gang med havearbejdet dukkede der pludselig et kranium op af mulden.

Lige nu er Nordsjællands Politiet tilstede i haven med både efterforskere og teknisk støtte.

- Det kan være arkæologisk, det kan være legetøj, eller der kan ligge en forbrydelse bag, siger Martin Bakke, vagtchef ved Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Hvis det er et menneskekranium, skal vi have undersøgt, om det ligger en forbrydelse bag.